Tempelforbandelsen

Amy lever et helt normalt liv, et ganske kedeligt liv faktisk. Jason, hendes bedste ven er altid klar på at hjælpe hende og lede hende i den rigtige retning. Amys liv tager en stor drejning den dag hun rejser til Cambodja for at opfylde sin drøm om at se et ægte tempel helt tæt på. Denne rejse bringer mystiske og uforståelige ting frem i lyset, en fremmed dreng viser sig i hendes drømme, og et mystisk opkald fra Jason forvirrer Amy yderligere, hvorfor er hun den eneste der kan se at der er noget galt?

3Likes
15Kommentarer
1725Visninger
AA

2. Farvel Jason

Jeg vågnede tidligt næste morgen, solen skinnede ind af mit vindue, jeg havde glemt at rulle for i går. Jeg trak på skuldrende og gik nedenunder. Jeg var vant til at gå i køleskabet og ikke bare vente på morgenmaden kom af sig selv. ”yoghurt, sukker ske tallerken” jeg satte mig ned og begyndte at spise, jeg tænkte lidt og blev enig med mig selv om at jeg var nødt til at se Jason igen inden jeg tog af sted. Jeg satte alt på plads og efterlod ske og tallerken i vasken. Jeg gik op på værelset igen og tog min computer, Jason var ikke på, jeg sukkede. Jeg satte en sang i gang på youtube. Jeg sang lavt med, af en eller anden grund havde den sang altid mindet mig lidt om Jason. Jeg hørte sangen et par gange og kiggede så igen om Jason var på, det var han ikke så jeg gik tilbage på youtube og satte en ny sang i gang, den virkede åbenbart ikke så jeg klikkede på en tilfældig sang ude i siden ”Away from the sun?” er eller andet fik mig til at høre den helt færdig. Den mindede meget om den drøm jeg havde haft i nat. Det var en meget underlig drøm, der var helt mørkt, men alligevel var det som om det var en drøm, selvom jeg ikke kunne se noget. Der havde været en, en person der var spærret inde i mørket og jeg havde på fornemmelsen at den person ventede på mig. Jason skrev inde på facebook, jeg fik et mindre chok >> Morgen Am – skrev Jason >>Godmorgen :D – svarede jeg >>Kommer du over inden du tager af sted..? – spurgte han >>Ja, havde planlagt at kigge forbi ;D – svarede jeg >> Fedt, kommer du så nu? – spurgte han >> Ja, lige om lidt – svarede jeg og smilede Jeg hev en gul seddel af køleskabet og skrev ’er hos Jason’ på den og klaskede den op på køleskabet igen, der var der størst sandsynlighed for mine forældre ville lægge mærke til den. Jeg gik ud af døren og fandt min gamle rustne cykel, som engang havde været grøn, men nu var mere gul, og så kørte jeg af sted. Det tog ikke mere end 2 minutter før jeg bankede på Jasons dør, det føltes som en evighed før døren gik op og Jason hev mig ind. Jeg kiggede rundt ”Arbejder dine forældre?” Jason nikkede ”De får først fri efter i dag..” ”okay..” jeg så på uret ”sølle 4 timer..” jeg sukkede ”af en eller anden grund vil jeg gerne have lidt mere tid sammen med dig inden jeg skal af sted..” Jason smilede ”det er jeg glad for at høre” vi smilede begge 2 ”I believe in you, Ill give up...” jeg tog min mobil ”hallo?” jeg sukkede ”jeg ved det godt mor..” ”skal jeg nok” ”hej hej..” jeg lagde på igen ”Min mor der ville minde mig om at jeg skulle på ferie..” Jason nikkede ”kommer du med ind på værelset?” Jeg nikkede. Jasons værelse var stort og overklistret med plakater og så billeder af os. De breve jeg sendte til ham sidste sommer hang på ræd og række over skrivebordet. Jeg synes det var meget hyggeligt. Jasons stationære computer stod og fyldte godt 60% af skrivebordet og resten flød med løse ark papir ”undskyld her roder lidt” mumlede han og vi satte os på sengen. ”Hvor mange ruiner regner du med at vende bunden i vejret på dernede?” spurgte Jason drillende ”Hey!” jeg gav ham en skulderlammer ”jeg regner med at undersøge en 3 stykker” svarede jeg med ekstra tryk på ’undersøge’ ”okay okay..” han grinede med hånden over sin højre skulder. Sådan sad vi og snakkede længe om ruiner og sådan noget. Jason rejste sig da telefonen nedenunder ringede med sin irriterende ringetone. Jason var væk i nogle minutter før han kom tilbage ”hvem var det?” spurgte jeg ”Min far, han bliver forsinket igen..” svarede Jason med en tydelig irriteret klang i sin stemme. Jeg nikkede og gav mig til at kigge på kakaopletten på gulvtæppet, jeg havde spildt kakao på gulvet til vores lille et par dage før jul juleaften for snart 4 år siden. Stemningen var en smule flosset i kanterne og vi snakkede ikke så meget. Det ringede på døren, vi gik begge ned for at se hvem det var, jeg blev lidt skuffet da det bare var postmanden der havde en pakke og nogle breve med. Jason tog imod det og lukkede døren igen. Jason lagde pakken og brevene på bordet, men et af brevene var åbenbart til ham for han åbnede den forsigtigt og foldede papiret ud. Jeg forstod ikke hvad der stod på papiret, men det måtte Jason jo gøre for han blev en smule ophidset over brevets indhold, han foldede vredt brevet sammen og klaskede det med et brag ned i bordet så jeg fik et chok. ”Ja-Jason?” han så på mig ”undskyld..” han satte sig ned, ikke på en stol, men på gulvet med ryggen op af bordbenet ”Jeg kommer ikke på ferie i år...”jeg satte mig ved siden af ham ”hvorfor ikke..?” han så på mig ”børnene er blevet syge” jeg så ned i gulvet ”og det er en sygdom som kan vare længe så de tør ikke tage chancer..” jeg nikkede bare ”okay..” sagde jeg stille ”Jason..?” han så på mig ”op med humøret, de kan ikke gøre for det” han smilede lidt ”det er rigtigt nok..” Jeg rejste mig ”lad os da i det mindste nyde den sidste time” han nikkede og rejste sig ”Ja, lad os det..” vi så lidt på hinanden ”skal vi ikke gå en tur?” spurgte jeg. Jason nikkede ”kan vi godt..” vi rejste os og gik ud af døren. Luften var egentlig ret kølig selvom klokken var ved at være mange, jeg skævede lidt til den lomme min mobil lå i, gad vide hvad klokken egentlig helt præcist var. Vi gik ned af den gade han boede på her var egentlig ikke så levende som der plejede at være alle var nok på vej et sted hen, ellers nød de bare at have ferie. ”Du fortæller mig alt når du kommer hjem ikke Am?” jeg så på ham og smilede ”selvfølgelig gør jeg det..” min mobil rystede i min lomme og jeg skyndte mig at fiske den op ”jeg skal vidst til at hjemad...” han så på mig og nikkede. Jeg begyndte at løbe hjem, uden rigtigt at tænke over min cykel stod ude ved Jason. Jeg blev skældt lidt ud af min mor fordi jeg var sent på den, jeg skyndte mig at sætte mig ind i bilen og så var vi ellers på vej. Jeg kiggede ud af vinduet og studerede landskabet der fløj af sted udenfor. Mor tændte for radioen og der var den igen ’Away from the sun’ der var et eller andet med den sang. Det var det sidste jeg tænkte på før jeg faldt i søvn, jeg blev altid træt af køreture. Da jeg vågnede var vi allerede på parkeringspladsen foran lufthavnen ”det gik stærkt..” min mor så på mig ”du har jo også sovet hele vejen..” hun smilede og rystede kort på hovedet ”typisk..” jeg vendte blikket ud af vinduet og så på mennesker der trak med kufferter de skulle også på ferie. Vi fandt en parkeringsplads og steg ud af bilen ”der er en halv time til den gate vi skal igennem åbner” sagde min far imens han kiggede på sit armbåndsur ”lige tid til at få tjekket bagagen ind. Vi tog alle hver vores kuffert og trak det med ind. Det tog os 20 minutter at få tjekket bagagen ind og så var det ellers af sted imod gate 4 som vi skulle igennem. Et kvarter senere sad vi i flyet og ventede på at den trillede ud på startbanen. Jeg faldt i søvn allerede inden flyet var lettet, jeg var stadig søvnig efter køreturen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...