Dragon blood

Et sted i det magiske land Bellathor lever den 14-årige Freya. Hun kommer fra en stamme ved navn Ducateur som står sammen med dragernes rige. Hvert væsen i Ducateur-klanen har en forbindelse til en race drage hver. Freya har fået tildelt Parva-dragerne af Gudinden. Parva-dragerne kan ikke bruges til krig og derfor regnes de og Freya for ingenting. Da en mørk ånd kommer til Bellathor får alle dog det modsatte at se.

-Ordforklaring kommer senere!

42Likes
45Kommentarer
2951Visninger
AA

2. Styrke

Freya ankom til Parva-dragernes territoriom. Det bestod af en grotte og noget af skoven. Deres område var ikke så stort fordi de ikke var så store. "Praesido huc!" Som forventet kom den lille sorte drage til syne lidt ved siden af hende. Praesido betyder en vagt. Hun navngav ham det fordi han altid står, ligger eller i hvert fald er i nærheden af hende. Så snart fremmede mennesker nærmer sig går han til angreb for at beskytte Freya. Selvom han måske ikke ser ud af meget har han før nedlagt mennesker. Alligevel blev alle Parva-dragerne undervurderet. Specielt af høvdingen og hendes bror Felix. Fordi de begge havde store og farlige drager var det åbenbart blevet forventet at hun også ville få det. Et ildpust henne fra hjørnet af grotten viste at Ignis også var her. Hun fumlede en lille træfløjte frem fra lommen og hang den om halsen i en lille snor der sad fast på den. Hun førte den op til munden og pustede. Der lød et kort skingert fløjt og alle dragerne styrtede frem fra alle sider. Hun fløjtede en ekstra gang og begyndte at tælle Parva'erne. "1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9..." mumlede hun og så ud på dragerne. "Libertas!" kaldte hun og pustedeen enkelt gang i fløjten.  "Libertas huc!" En lille drage stormede ind ude fra indhegningen ved skoven. Hun grinede lidt ved sig selv fordi hun vidste at den lille drage havde prøvet at kæmpe sig forbi de store kraftskjold der gik rundt om hver enkelte drage territorie. Hun kiggede over sin højre skulder og klikkede med tungen. Libertas som var kravlet op på en klippesten bag hende sprang op på hendes skulder og gnubbede sit lille hoved mod hendes. Hun grinede lidt igen og strakte begge hænder ud foran sig og fejede dem ud i en halvcirkel rundt om sig. Alle Parva'erne forstod med det samme beskeden og løb ud i en halvcirkel foran hende. Libertas kravlede ned ad siden på hende og satte sig så langt mod grottens udgang som muligt. Hun kiggede strengt på ham og pegede ved siden af sig og knipsede. Han pev lidt men løb så hen og satte sig. "Cibus!" halvråbte hun glad og alle dragerne hoppede op og ned af glæde. Cibus var det ord for mad som dragerne forstod. Hun klikkede to gange med tungen og alle dragerne satte sig pænt på jorden. Hun fandt en lille læder pose frem fra et lille hul i en grotte og åbnede den. Hun stak hånden ned i den og trak et stykke tøret kød frem. Hun smed det ud til Libertas som var den første drage der sad ved siden af hende. Derefter til Aqua, Ignis, Amor, Spirit og videre i rækken helt hen til Praesido som var den sidste i rækken. Hun gik en gang gennem rækken igen og så var posen tom. Hun lagde den på plads og fløjtede tre gange i fløjten. Dragerne mylderede ud hvor de pejede at holde til. Hun gik rundt et stykke tid og kiggede på dem. Et par gange kravlede de op på hendes skulder og gnubbede deres hoved mode hendes eller undersøgte hendes hænder for at se om der var mere mad.  Praesido og Ignis stod og stirrede op mod himmelen. Freya satte sig på hug ved siden af dem og kiggede i samme retning som dem. "Hvad ser i på?" De lod ikke til at have bemærket hende. De stirrede bare videre uden at tage notits af hendes tilstedeværelse. "Prae? Ignis?" Hun klikkede med tungen men intet kunne få dem til at fjerne blikket fra himmelen. Praesido udstødte et pludseligt skrig. De sorte skæld rejste sig og det samme gjorde Ignis' røde. Hun bemærkede den ludselige stilhed efter dette kald og kiggede til siden. Alle de andre Parva'er sad nu på række ved siden af hende og kiggede mod nøjagtigt samme sted. Hun kiggede undrende op mod himmelen igen. Selvom Freya prøvede så godt hun kunne kunne hun alligevel ikke få øje på noget. Der var en masse trætoppe og et par skyer men ellers ingenting. De sad alle elleve på række i tavshed et stykke tid. Efter hvad der føltes som en mindre evighed for Freya rejste hun sig og vendte ryggen til det hun lige havdet kigget efter. Hun hørte et lille piv fra en af dem og vendte sig derfor igen og satte sig. Nøjagtigt som før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...