The American Nightmare

Tilbage i 1990'erne, var det amerikanske reality program "The American Nightmare", det mest sete tv-program i USA. Lige indtil en ulykke indtraf, og den berømte vært, Kyle Geller, fik traumer for livet. I denne novelle følger vi Kyle Geller i hans psykolog terapi, hvor vi alle får et indblik af hvordan han oplevede sit helt eget mareridt, hvor en blot 9-årig pige blev slået ihjel ved en ulykke.

31Likes
24Kommentarer
2578Visninger
AA

4. Del 3

Som Kyle kom tilbage til sig selv og igen slog øjnene op, efter at have ligget og genfortalt episoden med lukkede øjne, satte han sig op på biksen og kiggede undrende på psykologen, som blot kiggede på ham med sit sædvanlige blik. Uvidenhed. Det var det eneste hun tænkte og følte, når hun var i nærheden af ham. Hun kunne ikke knække ham.

”Og du kan stadig ikke huske hvad der skete i mellem tiden?” spurgte hun undrende, mens hun rejste sig fra stolen og gik over til sin plads bag skrivebordet. Hun bladrede lidt i sine journaler, mens Kyle langsomt og fuld af tid, gav sig til at tage sko på igen.

Han rystede på hovedet. Der var ikke noget at huske. Intet betydningsfuldt, i så fald. For der var intet sket i mellem tiden. De fem unge mennesker havde givet hinanden hver deres udfordring, og de fire af dem var sprunget fra. Bortset fra Veronica. Og egentligt var det hende, der havde fået stillet den værste udfordring. Men set bort fra hendes unge alder, så var hun ikke typen der gav op.

”Kyle.” Igen tog psykologen Kyles opmærksomhed, ved at sige hans navn på en helt bestemt, hård måde, som straks fik vendt hans blik tilbage på hende. Han satte sig ned overfor hende, efter at have bundet sine snørebånd, og derfra udspillede gentagelsen sig. Om lidt ville hun spørge hvorfor han troede at han ikke kunne huske det, eller rettere, ikke ville huske det, og igen ville han svare det, som han altid svarede. Simpelthen, at han ikke vidste det. Det var ved at blive en rutine, og det hjalp snart ikke længere at søge støtte og mulige svar hos hende. For ikke nok med at hun var ved at få nok af ham og hans indadvendte sider, så var han ligeledes ved at have fået nok af terapi som alligevel ikke hjalp ham nogen vegne.

Men for første gang længe, overraskede hun ham alligevel, ved at stille ham et noget uventet og anderledes spørgsmål: ”Hvilket forhold havde du til Veronica?” Ikke at hun tænkte i unaturlige retninger, men rent professionelt. De havde arbejdet sammen, og personers forhold til hinanden, var ikke altid som de så ud på skærmen.

”Altså vi havde hilst på hinanden, og jeg havde sat hende ind i reglerne og den slags,” svarede han langsomt, og fortsatte straks efter: ”Emmely skilte sig ud i den forstand, at hun helst ikke gad omgås med de andre. Hun holdte sig for sig selv.”

Det var en psykologs job, at finde selv de mindste tegn. Og det gjorde hun også her. For mens Kyle havde snakket, og slet ikke havde lagt mærke til det, havde han brugt navnet ”Emmely” i stedet for pigens rigtige navn, hvilket var ”Veronica”. Og denne mystiske drejning på samtalen, fascinerede hende, hvis job var at komme ind under huden på hendes klient.

Hun kiggede gennemtrængende på ham. ”Emmely? Mener du ikke Veronica?”

Med ét var det som om at han stivnede. Hans blik flakkede og han så med ét helt syg ud ved tanken.

”Sagde jeg det? Nå.” Kølig. Afvisende. Han rejste sig op og trak stolen ud bag sig, hvorefter han greb sin jakke på ryglænet som han svang om sine skuldre. ”Jeg må nok hellere se at komme hjemad.” Han var hurtigt væk fra hende, men hun gav ikke op så let. Endelig var hun kommet nogenlunde ind under huden på ham. Nu ville han ikke længere slippe så let.

”Kyle, hvem er Emmely? Er det ikke noget du har lyst til at snakke med mig om?” spurgte hun ham om, på den mest psykologagtige måde hun havde lært. ”Har du ikke lyst til at blive her lidt endnu?” Hun kiggede henvisende til stolen hvor han netop lige havde rejst sig op fra, og langsomt og bedrøvet, og naturligvis med et stort suk, møvede han sig tilbage til stolen og satte sig ned.

”Fortæl mig så; hvorfor omtalte du Veronica som Emmely…?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...