The American Nightmare

Tilbage i 1990'erne, var det amerikanske reality program "The American Nightmare", det mest sete tv-program i USA. Lige indtil en ulykke indtraf, og den berømte vært, Kyle Geller, fik traumer for livet. I denne novelle følger vi Kyle Geller i hans psykolog terapi, hvor vi alle får et indblik af hvordan han oplevede sit helt eget mareridt, hvor en blot 9-årig pige blev slået ihjel ved en ulykke.

31Likes
24Kommentarer
2572Visninger
AA

3. Del 2

”Kyle, er du klar? Vi er på om tre, to, én og NU!” blev der skreget et sted bag kulisserne, og med ét tav hele publikummet mens kameraet drejede rundt og kun fokuserede på én ting. Nemlig den glade og smilende vært, som stod på det spejlblanke, sorte gulv med hele salen omkring sig.

”Goddag og velkommen til den sjette sæson af ’The American Nightmare’,” hørte Kyle sig selv sige, mens han med al charme, charmerede sig ind i de amerikanske stuer ude bag kameraet. ”Det er mig en stor, stor ære at få lov til at stå her, nu for sjette år i træk, men dog med det anderledes, at vi under dette program sender live ud til jer. Noget, som vores damer og mænd på sættet, har kæmpet længe for at få op at stå…”

Han rømmede sig dybt. ”Lad mareridtet begynde!”

En bølge af klapsalver fyldte salen, og kameraerne roterende.

The American Nightmare var ikke et hvilket som helst reality show. Det var ikke det man ville kalde grænseoverskridende – jo, måske til en vis grad, men slet ikke i samme kalibre som så meget andet. Her handlede det ikke om umodne mænd og kvinder, som alle skulle stikke hinanden i ryggen for at sende sin elsker som ikke-elsker hjem. Sådan så det ud i 80’erne og 00’erne. Men ikke i midten af 90’erne. Hvert fald ikke under dette program. For her handlede det om børn og unge op til 15-års alderen, som alle var forældreløse af hver deres grund.

Ældre mennesker så ikke dette program. De brød sig ikke om at se små børn udstillet på den måde. Men for de andre generationer, var det ren underholdning. Og da også til en hvis pris. For det var da ikke sådan, at de unge børn ikke fik noget ud af det. De tjente penge på det. Store penge, des længere de nåede i programmet.

 

***

Som rekvisitterne blev sat op, blev Kyle sat til at improvisere til kameraet som viste direkte til seerne ude i de amerikanske stuer. Der skete selvfølgelig fejl, eftersom det var deres første live show nogensinde. Så det var hvad man kunne forvente.

Programmet var enkelt; udfordringer. Der var fem deltagere. Som sagt var de alle under femten år. Og de skulle udfordre hinanden. De kunne så enten vælge at tage imod udfordringen og gennemføre det, eller sige nej tak og springe fra. Ofte var udfordringerne dog så modbydelige, at de valgte at springe fra.

”Boks 5 til Kyle, du skal på om tre,” lød det i Kyles’ øresnegl, som efter al stressen taget i betragtning, straks gjorde op med sig selv at han langt bedre kunne lide de programmer, hvor det ikke var live. Nok var han værten og den mest betydningsfulde på selve scenen, men egentligt havde han ikke en skid at skulle have sagt.

 

***

Der var huller i hans hukommelse. Det næste han huskede, var et skrig. Og derefter blev det fulgt op af et brag. Hele salen holdte vejret, mens alles øjne var rettet ét sted. Hen mod den rampe, hvor den niårige pige Veronica Schäfner, var blevet udfordret op på. På en vidt uforklarlig måde, var den væltet og hun lå nu mast nedenunder den. Dræbt på stedet.

Hvorvidt Kyle selv udelod detaljer fra hændelsen, var ikke til at sige. I hvert fald havde han aldrig fortalt psykologen den fulde hændelse. Han sagde gang på gang, at han ikke kunne huske det der var sket i mellem tiden. Men selv vidste han bedre. Uden egentligt selv at vide det. For der var intet sket. Hvert fald rent fysisk. Det var rettere psykisk. Hvad det var, var dog straks en større gåde for hans psykolog at løse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...