Twilight! Rachels verden..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2011
  • Opdateret: 9 nov. 2011
  • Status: Færdig
Det er Rachels syn på hostorien.
I min hisotire er Rachel Jakes lille søster.
Rachel er kærester med Embry Call..

(Det skal forstille at være Rachel på omslaget)

Det er små stave fejl i historien, som jeg ikke er så stolte af, men det er en gammel historie som jeg skrev for langtid siden.
Så undskyld for stave fejl..

Og hvis du har læst den så skriv gerne en kommentar!!
Håber i kan lide den...

8Likes
22Kommentarer
3141Visninger
AA

5. Kampen.

Victoria var ude af syne, men pludselig dukker hun op bagved mig og tager mig for munden så jeg ikke kan råbe på hjælp. Embry så ikke jeg bliver hevet væk da han er gået frem mod James og Laurent som stod helt stille og ventede. Jeg fik en sprøjte så man ikke kunne læse min tanker. Jeg skreg højt og prøvede at vride mig fri, men det kunne jeg ikke. Victorias greb om mig var for hårdt og stramt. Embry hen på os *Fuck..! Slip hende!* Knurrede han vredt. *Hjælp!* Skreg jeg i mine tanker selv om jeg vidste de ikke kunne høre mig. Hele flokken kom hoppende ud af skoven *Slip hende!* Tænkte Jake og kiggede bekymret på mig. ”Slip mig!” Skreg jeg så højt og vred mig så meget jeg nu kunne. ”Stå stille!” Hvæsede Victoria af mig.  Jeg mærkede så hendes hånd på min hals ”Nej..!” Mumlede jeg lavt så kun hun kunne høre mig.. Jeg kiggede rundt på de andre igen, jeg kunne mærke mine øjne blev våde.. Det samme blev Jake og Embrys. Jeg kiggede hurtigt ned da jeg mærkede Victorias kolde onde ved halsen.. ”Rolig” Viskede hun i mit øre ”Det gør kun ondt..” jeg kunne høre hun sagde det med et lumsk smil på munden. ”Lad mig være..” Mumlede jeg bange og prøvede at sende Embry og Jake et ’Jeg-elsker-jer’ Blik. De sendte begge det samme tilbage.. Altså blev så sort for mine øjne og jeg blev slap i kroppen. Jeg kunne stadig mærke det kolde blod ned over min hals. *Hvad er der sket med mig?!* De kunne stadig ikke høre mig.. Jeg prøvede at gøre alt men kunne ikke bevæg mig eller sig noget.. Eller jov, men hvis jeg åbnede munden skreg jeg bare, og jeg ville ikke have nogle af dem skulle blive ked af det eller nervøse..  Jeg træk vejret dybt, men hørte så mit hjerte stoppede.  Alt stoppede.. Det føler som om jeg var væk i 20 år, men da jeg endelig kan åbne øjne ser jeg kun et skarpt lys ”Er jeg død?” Mumlede jeg næsten og blinkede lidt hurtigt med øjne for at få mine øjne til at fokuser beder. Da jeg endelig kunne se ordentligt igen, lå jeg i et stort rum, som næsten lignede mit værelse.. Jeg satte mig op og kiggede rundt ”Hvor er jeg?” Mumlede jeg svagt og kiggede igen rundt. *Er her nogle?* jeg rejse mig op *Kan i høre mig? Hvor er jeg?!* Intet svar. Jeg kiggede på min arm ”gips?” Jeg hev det af og smed det ned i skralde spanden. Jeg kiggede igen rundt i lokalet. Jeg kunne se så klart. Jeg gik hen til min computer og satte mig på en fin og lidt ujævn stol. Jeg kiggede på min computer, og jeg kunne se de mindste riser i den..  Jeg rejser mig hurtig op igen da jeg kunne lugte noget underligt.. ”hvad sker der?” Min krops temperatur var koldere en den plejede. *Jake?!* Jeg ventede for et få et svar, men igen intet svar.. “Typisk Jake..” sukkede jeg stille og kiggede ingen rundt.. Hvad var det for en lugt? Eller var det en stank? Jeg begyndte at gå hen mod en dør som var plantet i hjørnet.. Lige da jeg rør håndtaget og jeg skal til at trække bliver døren hurtigt hivet i.. ”Hun er oppe! Hun er vågn!” råbte Seth højt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...