På ferien skete der ...

Tiara, på 14 er blind og har været det siden hun var 2 år. Som altid tage hun på ferie, men denne gang bliver ikke som de andre da hun møder en kendt person og bliver indlagt på hospitalet.

5Likes
14Kommentarer
1788Visninger
AA

3. Sorg.

Uret viste, at klokken kun var 5 om morgen, så jeg prøvede forgæves at falde i søvn igen. Da jeg ikke kunne lå jeg tænkte på Zamantha havde sagt i går. Husk det nu, Tia. Han kan og vil aldring være din kæreste. Med de ord var hun bare gået ud igen. Hun vidste, som det eneste, at jeg kunne lide min plejebror Zuko. Jeg lå lidt og tænkte videre. Da et højt brav pludselig lød ude i gangen, sprang jeg op af seng og for ud i gangen. Henne ved skabet, ved trappen, var Zuko. Han var åbenbart gået ind i skabet, så det var væltet. Rhee Jr., Zamantha og Trine var også her ude. Trine styrtede hen til Zuko, mens Zamantha holdte små fnis inde og Rhee rystede på hovedet og gik tilbage til deres værelse.

''Er du okay, skat?'' spurgte Trine, Zuko, imens hun undersøgte ham for skammer. Zuko så lidt hen mod mig. Et lille fnis kom over mine læber, af ren refleks tog jeg mig til munden med min ene hånd. Let strejfede jeg min underlæbe. Zuko kunne ikke lad vær med, at smile frækt og se mig dybt i øjnene. Pludselig kom han i tanke om sin bekrymeret mor.

''Jeg er okay, mor,'' sagde Zuko lidt irriteret. Trine fortsætte dog bare med at tjekke Zuko, til han rejste sig. Måske lidt for hurtigt, for han faldt tilbage igen, lige ned i hans mors arme.

''Er du sikker på du er okay, Zuko'' smilte hun varmt til sin 15 årig søn. Hun kyssede hurtigt hans pande, rejste sig op og gik tilbage til sit værelse. Irriteret tørte Zuko kysset væk med bagsiden af sin hånd og lavede en grimasse.

''Haha, faldt du Zuko?'' grinede Zamantha. Jeg kunne heller ikke lad vær mere. Det var faktisk lidt komisk.

''Ja, jeg gjord. Problem, Zam?'' Det var rart, at se, at de kunne kalde hinanden ved kælenavn, selvom de var sur på hinanden. Zamantha gik grinede og med tårer i øjnene i på sit værelse igen. Så tilbage stod Zuko og jeg. Genert, så jeg ned i gulvet. Da jeg hørte skidt nærme mig, så jeg lidt op og så Zuko lige foran mig. I et varmt kram lægge han sine strække arme omkring mit liv og træk mig ind til hans dejlige krop. Lige da han skulle til, at kysse mig, sprang Zamantha dør op. Vi kiggede overrasket på Zamantha, da hun kom til syne i døren.

''Undskyld, det var ikke meningen jeg ville forstyrrer jer,'' smilte hun lumsk. Under hendes lumske smil gemte der sig noget andet, hvad kunne jeg ikke se. Var det glæde, vrede? Som en lyspære kunne jeg se det. Hun er trist. Hun ville også ha såden en kærest. Hun følte sorg og smerte når hun så os.

''Zamantha, jeg vidste ikke... jeg...'' begyndte jeg. Jeg rakte ud efter hende, men hun undgik mig. Hun rystede på hovedet som om det var lige meget.

''Det okay, du kunne jo ikke vide det,'' hun smilte forsigtigt. Zuko så forvirret på Zamantha og jeg. Jeg anså overhovedet ikke Zuko lige nu, jeg tænkte kun på Zamantha. Zam var ved at forsvinde i på sit værelse igen.

'Zam...'' hviskede jeg, men højt nok til at hun kunne hører mig. Jeg kunne ikke klare det. Hun havde intet sagt til mig. Hvorfor? Var hun flov? Godt nok var hun 17, men...

''Hvad var det?'' Zuko vidste det åbenbart heller ikke. En varm hånd lade sig under min og hage og løftede den forsigtigt. Jeg rettede mit blik op i hans, grønne som skoven om sommeren, en smule store i forhold til at han var koreaner. Det havde jeg i hvert fald hørt. Jeg mærkede hvordan han dybt ind mine øjne, som om han så min sjæl, helt inde hvor ingen kunne se, kun ham. Jeg lade mine arme omkring nakken på ham, tydeligvis blev han lidt forstrækket.

''Kom'' sagde han, da han mærkede mine saltede tårer, der løb ned af mine røde kinder. Han rejste os begge op. Han førte mig ind på mit værelse, lade mig over mig seng. Blidt plantede han et kysse på min pande, hvorefter han gik baglæns ud. Lige da han skulle til at lukke døren kaldte jeg på ham.

''Ja, Tiara?'' Han trådte indenfor igen. Han så på mig med sit perfekte ansigt. Hans bløde, rødlige hår der hæng lidt nede over hans skovgrønne øjne. Hans læber der havde den dejlige markant og hans rene, glansfuldte hud.

''Ville du ikke joine mig?'' spurgte jeg kæk med et, måske for frækt, smil. Han smilede bare og viste sine perfekt hvide tænder.

''Jo da, hvis du synes'' grinede han og tog sin trøje af. Selvom jeg ingen ting kunne se, vendte jeg mit hoved væk.

''Så'' Zuko havde nu taget sit tøj og klar til at komme over dynen. Min dyne. Jeg lukke lidt op, så han lige kunne komme under. Da han var under, puttede jeg mig ind til ham. Han var så varm. En arm blev lagt omkring mig og vuggede mig forsigtigt. Og før jeg nåede, at tænke længere var jeg døsede hen igen. Hen i drømme land.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...