The Prince and The Thief 2: One Promise {2min}

Minho skal giftes, men det er ikke med Taemin. Han skal giftes med prinsessen fra Japan, i et arrangeret ægteskab. Kan Minho fortsat holde sit løfte til Taemin om, at han var hans eneste prinsesse? Eller bryder han sit løfte, og efterlader Taemin med et endnu mere knust hjerte, end han har i forvejen? Ar sidder stadig i Taemins hjerte, Minho er den eneste, der kan fjerne dem.

135Likes
597Kommentarer
12066Visninger
AA

7. Onews blik

Taemin P.O.V.

 

Det var ved at være middag og jeg havde en pause. Jeg besluttede mig da for, at gå ind til Onew for at sige hej. Jeg havde ikke set ham siden den samme morgen, hvor han ødelagde min dejlige position i Minhos arme.

”Ah, hej Taemin,” sagde Onew med et lille smil. Jeg så forsigtigt på ham, da jeg trådte ind på hans værelse. Han sad, som altid, ved sit fine kontorbord og underskrev papirer.

”Er der noget galt hyung? Jeg har slet ikke set dig hele dagen,” sagde jeg forsigtigt og gik hen foran hans skrivebord. Han lagde sin kuglepen fra sig og så op på mig med et lille smil.

”Nej, Taemin. Der er intet galt,” sagde han og rejste sig op. Jeg fulgte ham med mine øjne, idet han gik over ved siden af mig. Han lagde trøstende en hånd på min skulder imens han smilede.

”Hyung…” mumlede jeg, en smule forvirret. Han smilede, men hans smil så virkelig trist ud. Det gjorde mig så ked af det, at se ham sådan.

”Du skal ikke være ked af det, Tae… Det er et arrangeret ægteskab, du kan ikke gøre noget ved det, selvom du sikkert ville ønske, at du kunne,” mumlede han lavt uden at se mig i øjnene. Nærmest som om, han sagde det til sig selv, i stedet for at snakke til mig. Hans øjne viste i hvert fald, at han var i sin egen verden.

”Onew hyung?” mumlede jeg igen og viftede en hånd foran hans øjne. Han vågnede straks op og så på mig med et lille smil.

”Jeg har det fint, Ri-… Jeg mener Taemin,” grinede han og klappede mit hoved, idet han satte kurs mod døren, der gik ud af hans værelse. Jeg kunne ikke lade være med, at undre mig. Hvorfor var Onew så ked af det? Det havde tydeligvis noget med brylluppet at gøre, det kunne jeg høre på ham. Jeg gispede lavt og rettede straks mit blik mod døren, der blev lukket, da Onew havde forladt værelset.

”Onew, kan du godt lide hende?” mumlede jeg en smule lavt, og skulle selv til at forlade Onews værelse, da døren endnu engang gik op. Jeg stivnede og gispede en smule forskrækket, da jeg så Minho, der stod og så på mig. Han så lige så overrasket ud, som jeg gjorde. Han så sig lidt omkring efter Onew.

”Er han her ikke?” spurgte han lavt.

”Han er lige gået,” svarede jeg forsigtigt og skulle til at tage fat i dørhåndtaget, så jeg kunne komme tilbage til arbejdet. Jeg blev straks standset, da Minho tog blidt fat i mit håndled og tog min hånd op til sin mund, for at kysse den blidt.

Jeg kunne mærke mine kinder brænde, især da han lagde sin anden hånd trygt omkring livet på mig, imens han smækkede døren i med sin fod. Jeg kunne slet ikke styre min rødme.

”M-Minho hyung,” mumlede jeg lavt, da han plantede et varmt kys over mine læber. Jeg lukkede straks mine øjne i, og lod hans tunge invadere hele min mund. Jeg lagde mine hænder på hans brede skuldre, for at få ham tættere ind til mig, for at mærke hans varme. Hvor jeg dog elskede hans varme så forfærdeligt meget.

”Jeg elsker dig så meget, hyung,” hviskede jeg imens jeg gispede efter vejret, da hans læber endelig gav slip på mine. Han lod sine læber køre ned af min hals imens han plantede små kys her og der. Jeg bed mig i min underlæbe og lod mine hænder køre blidt ned over hans overkrop. Jeg kunne mærke noget indeni mig, der skreg efter ham. Dog, alligevel… Kom jeg i tanke om Manhae, og jeg fjernede straks mine hænder fra ham igen.

”Jeg elsker dig Taemin, jeg vil ikke lade et arrangeret ægteskab komme i vejen for vores kærlighed,” sagde Minho og så mig dybt ind i øjnene. Jeg begyndte at rødme endnu mere, imens jeg smilede varmt til ham. Jeg lagde mine arme omkring nakken på ham og kyssede blidt hans næsetip.

”Jeg vil ikke lade dig gifte dig med hende, Minho hyung. Du er kun min, ingen andens,” hviskede jeg og hvilede mit hoved på hans ene skulder.

”Bare rolig, vi skal være sammen for evigt, det har jeg lovet dig,” hviskede han tilbage til mig og aede blidt mit rødlige hår. Jeg lukkede mine øjne blidt i med et lille smil, imens jeg blot nød øjeblikket.

Minho var min, og ingen andens. Jeg var ligeglad med, at hans far ville gifte ham væk til en prinsesse. Det måtte han ikke, fordi Minho tilhørte mig, og jeg var hans eneste prinsesse.

Det havde han lovet mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...