The Prince and The Thief 2: One Promise {2min}

Minho skal giftes, men det er ikke med Taemin. Han skal giftes med prinsessen fra Japan, i et arrangeret ægteskab. Kan Minho fortsat holde sit løfte til Taemin om, at han var hans eneste prinsesse? Eller bryder han sit løfte, og efterlader Taemin med et endnu mere knust hjerte, end han har i forvejen? Ar sidder stadig i Taemins hjerte, Minho er den eneste, der kan fjerne dem.

135Likes
598Kommentarer
12031Visninger
AA

12. Fridagen

Taemin P.O.V.

 

Jeg vågnede op ved, at Minho vækkede mig, for en gangs skyld. Han plantede et kys på mine sovende læber, og jeg vågnede. Ligesom en prinsesse, der blev vækket af sin prins, efter hundrede års søvn. Jeg åbnede forsigtigt mine læber og smilede, da jeg så Minhos ansigt foran mig.

”Godmorgen, prinsesse,” sagde han og hjalp mig op at sidde. Jeg kløede mig i nakken og gabte.

”Minho hyung, hvorfor er du allerede oppe nu? Det plejer at være mig, som skal vække dig,” sagde jeg. Jeg nåede dog ikke at sige mere, før Minho kyssede mine læber igen, og nærmest skubbede mig ned at ligge på sengen, imens hans kys fortsatte.

”Jeg skal snart af sted, til en parade, og kommer først hjem i aften,” sagde han. Jeg hævede et øjenbryn.

”Det besvarer ikke mit spørgsmål,” sagde jeg irriteret. Minho grinede lidt.

”Jeg ville bare være lidt sammen med dig, før jeg tog af sted, er det nu ikke i orden?” hviskede han og lænede endnu engang sit ansigt mod mit. Jeg fik store øjne og rødmede, da han kyssede mig endnu engang. Han separerede mine læber, og lod sin tunge glide over min, igen og igen, men jeg kæmpede ikke imod. Jeg lod ham gøre hvad han ville. Jeg elskede jo selv følelsen, så hvorfor stoppe?

Han lod sine læber køre blidt ned ad min hals, for at kysse mig længere nede, og bide mit kraveben blidt. Jeg kæmpede slet ikke imod, jeg lod ham gøre alt, hvad han ville.

”Mmh, hyung…” mumlede jeg, stadig træt, da han bed i mit kraveben. Normalt ville jeg ikke lade ham gøre det, jeg ville skubbe ham væk af frygt, men nu… Var jeg ikke bange længere. Jeg var ikke bange for ham, ligesom jeg havde været for min far i så mange år.

Minho var helt sikkert den, der skulle viske mine ar væk.

”Jeg elsker dig, hyung,” hviskede jeg stille da hans blik mødte mit.

”Jeg elsker også dig, Tae,” hviskede han tilbage og kyssede blidt mine læber igen.

”Hr-Hrm!” sagde en stemme ovre fra døren og vi gispede begge to forskrækket. Vi rettede vores blik mod Onew, der stod og smilede med en lille smule røde kinder. Hvor længe havde han stået der?! Minho rejste sig straks fra min seng og rettede på sit tøj.

”Er du klar, Minho? Vi skal af sted, dit folk venter,” sagde Onew, der også allerede var klædt fint på. Jeg gned mig i øjnene, for at få søvnen ud og gabte en enkelt gang.

”Onew hyung, hvad så med mig?” spurgte jeg.

”Taemin, du kan bare tage en fridag,” sagde Onew, da Minho gik over til ham. De så begge to på mig med et smil. Jeg nikkede forsigtigt og rejste mig fra min seng.

”Vi ses, Tae,” sagde Minho, da han og Onew forlod mig alene igen. Jeg smilede lidt for mig selv da jeg klædte om til mit hverdagstøj, som jeg havde fået noget af, af Onew.

De passede virkelig godt på mig, selvom jeg blot var en tyv, og de var prinser, men eftersom det var min fridag, så ville jeg lige tage en tur i byen. Det var længe siden, jeg havde været der, og der var nok ikke så mange mennesker, nu hvor folk skulle se på paraden.

”Så vil jeg besøge Key og Jonghyun!” sagde jeg med et stort smil, da jeg gik ud af mit værelse, og de andre tjenestefolk sendte mig kolde blikke, idet jeg ikke havde tjenertøj på, og derfor havde fri.

Jeg savnede min Key umma og Jonghyun appa, så jeg håbede ikke, at de havde noget imod at jeg kom og besøgte dem. Jeg ville dog holde mig langt væk, fra alle de folk, jeg ikke brød mig om.

Manhaes bande, blandt andet. De var der jo stadig, men helt sikkert skræmt for livet, efter Minho gav dem en lærestreg, da de… Voldtog mig.

Jeg fik kuldegysninger af, bare at tænke på det, men jeg håbede, at det aldrig ville ske igen, nu hvor jeg havde Minho ved min side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...