Vampyrernes hemmelighed

14-årige Kim har altid vidst, at hans bedstefar er i live, selvom han døde før Kim blev født. Men en dag bliver han opsøgt af bedstefaren, der kender en mystisk hemmelighed, som den onde vampyr Clon er ude efter...

7Likes
10Kommentarer
2752Visninger
AA

2. Kapitel 2

Endelig ringede det til fri, og alle styrtede ud ad klasselokalet. Kim var som altid en af de første, der var ude i skolegården. Han havde egentlig tænkt på at tage hjem til sin bedste ven Viktor, men han droppede tanken, da hans far havde forbudt ham det. I stedet ville han tage et smut ned i byen, blot for at have noget at lave. Men bedst som han stod og spejdede efter bussen ved busskuret, fik han øje på noget.


En hætteklædt mand iført en sort kappe, gik rundt på fortovet, med en tændt cigarret i munden. Det var, som om at manden vidste at han blev betragtet, og drejede derfor hovedet, for at se, hvem det var. Og idet, da de mødte hinandens blikke, kunne Kim sværge på, at han så, at manden havde røde iriser. Men han rystede på hovedet af sig selv. Manden måtte have en eller anden form for kontaktlinser i øjnene. Det var nok det, der gjorde at hans øjenfarve så usædvanlig ud, tænkte han. Desværre skulle manden ikke med den samme bus som han, så til Kims ærgrelse kunne han ikke udspionere ham. Men han kunne jo ikke bare mistænke alle og enhver for at være forbrydere, bare fordi de enten er anderledes, eller ser mærkelige ud.


Det kunne jo være, at han i virkeligheden var meget flink. Der var mange mennesker i byen. Der var faktisk så mange, at han tit var ved at fare vild i menneskemængderne omkring ham. Efter en times tid besluttede han sig for at tage hjem. Det var ved at være eftermiddag. Han tog sin taske på ryggen, og gik mod busstoppestedet. Hans far ville blive tosset, hvis han kom for sent.

Alt var stille udenfor, da han steg af bussen. Kvarteret så ud, som det plejede. Helt fredeligt og roligt. Ingen larmende bilmotorer, ingen forbrydere. Ja, det var faktisk lidt kedeligt. Kim gik af og til og spejdede, men til hans lettelse så han ikke noget, der var ud over det sædvanlige.
Da Kim trådte ind ad hoveddøren, var hans forældre ikke sure. De sad inde i stuen og så nyhederne.

”Et nyt mord blev her i eftermiddags anmeldt. Sagen drejer sig om en mand, som blev fundet død i havnen af en lystfisker. Han så mandens blodige lig, der flød i vandoverfladen, og tilkaldte straks politiet…” hørte Kim nyhedsoplæseren sige.
”Fjerde mord på en måned!” udbrød Kims far.
”Der er stadig ikke fundet spor fra gerningsmanden. Mange taler om, at morderen kan have stået bag tidligere drab…” fortsatte nyhedsoplæseren. Der var helt stille, da der var blevet slukket for fjernsynet. Alles opmærksomhed rettedes mod Kim, der ubemærket var gået ind i stuen.
”Kim. Lov mig, at du aldrig går ud igen, når det er ved at blive mørkt” sagde Kims far efter et par minutters tavshed.
”Ja, far. Det lover jeg” sagde Kim og smilede til ham.
Den nat kunne Kim ikke falde i søvn. Han lå længe og kiggede op i loftet, mens han tænkte på manden, han så ved busstoppestedet. Han fik kuldegysninger bare ved at tænke på mandens ildrøde øjne, der så ud, som om der kunne strømme flammer ud af når som helst.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...