All I Want Is You - Justin Bieber

Justins store kærlighed har forladt ham, og det eneste hun efterlod ham, var et enkelt, trist brev. Det er den sværeste tid i Justins liv, og for ham virker det som om, at hele hans liv falder fra hinanden. Og som noget af det værste er det jul om nogen få dage, og det ødelægger julehyggen i Justins familie. Alt minder ham om hans store kærlighed, Carter, som nok aldrig vil vende tilbage...

30Likes
120Kommentarer
4774Visninger
AA

8. 7.

"Husk det nu! Send hende ind om to minutter," huskede jeg min mor på for måske tyvende gang. Jeg ville så gerne have det hele vellykket! Det hele skulle være perfekt!

"Justin, jeg har styr på det! Gå nu bare ind og mor' dig," sagde min mor lidt irriteret, men med sit sædvanlige smil. Jeg sukkede, men nikkede. Jeg forstod godt, at hun var ved at være træt af mig, men jeg ville bare så gerne have, at det her skulle lykkes! Jeg vil have, at hun skulle være min pige og ingen andres.

Jeg gik med glade skridt ind på scenen og hørte alle mine fans skrig. De skreg utrolig højt, og nogle gange kunne jeg ikke forstå, hvordan de kunne holde ud at være i nærheden af hinanden. Mine fans skriger jo nærmest hele tiden. De fleste bare ved, at de hører mit navn eller ser mig på en skærm. Det er lidt sindssygt at tænke på. Melodien til ’One Less Lonely Girl’ begyndte at køre, og jeg lavede de første dansetrin til sangen og begyndte så at synge. Imens jeg sang tog jeg mig god tid til også at kigge udover publikum, hvor jeg så flere piger række op efter mig, og nogle stod og græd, imens de skreg en smule.

Det stykke hvor Carter skulle komme ind, kom om få sekunder, og jeg glædede mig til at se glæden i hendes øjne. Hvis hun altså ville blive glad. Det håbede jeg virkelig! Da hun første gang så en video, hvor en pige var ’One Less Lonely Girl’, så sagde hun faktisk, at hun godt kunne tænke sig at blive det, så det var vel lidt en hentydning. Og hvilken anledning ville ikke være bedre end den i dag? Jeg så Carter gå ud af de to vægge, som skillede sig ad med forivrrede øjne. Hun satte sig på den høje stol, som en af mine dansere førte hende hen til, og da hun fik øje på mig komme gående ned af trapperne, smilede hun stort, og hendes øjne blev helt forsigtigt blanke.

Jeg smilede for mig selv, imens jeg fik et bund roser af en af mine dansere. Jeg gik med glade skridt hen imod hende, og tårerne trillede forsigtigt ned af hendes kinder. Jeg smilede endnu mere og gav hende roserne, imens jeg kærtegnede hendes kind.

”There’s gonna be one less lonely girl,” afsluttede jeg sangen med og smilede stort til hende. Tårerne gled forsigtigt ned af tårerne på hende, imens hun smilede. Jeg tog mikrofonen væk fra min mund og blev næsten nødt til at råbe ind i hendes øre, at hun skulle kigge i blomsterne. Hendes blik faldt på de smukke roser, hvor en lille sød bamse sad. Bamsen fra tivoliet. Den dag vi mødtes...

Mindet fik mig til at smile. Det er så længe siden, men alligevel husker jeg det hele klart. Alt ved den aften var perfekt. Især senere som var det bedste tidspunkt på dagen.

”Justin, hvad skal vi?” spurgte Carter forvirret, imens jeg hev hende med mig hen imod den restaurant, som jeg havde fået tømt for andre mennesker. Jeg smilede bare hemmelighedsfuldt og trak hende med mig. Restauranten var helt tom, og der var heldigvis ikke et øje at se. Ligesom jeg havde aftalt med ejeren.

”Kom,” smilede jeg og trak hende med ind ad døren. Jeg holdt mine hænder foran hendes øjne og førte hende indenfor. Der kørte svagt klassisk musik i baggrunden, og det gav bare det hele en ekstra fed detalje. Plus at nogle lys på bordet gjorde det ret hyggeligt.

”Hvad skal vi?” spurgte hun med et grin. Jeg tyssede på hende og fjernede mine hænder. ”Her er sørme flot! Mørket giver det en virkelig hyggelig stemning!” sagde hun ironisk og grinede af sin egen ironi. Jeg rystede bare smilende på hovedet af hende og tændte et lille lys i loftet. Det hele var pyntet op, som jeg havde bedt om. Hvide lange borde med stearinlys. Lysekroner. Én enkelt lyserød ballon, hvor der med hvid skrift stod ’Be my baby.’ Jeg synes, det passede ret godt, da en af mine sange jo hedder Baby.

”Justin, hvad er det her?” spurgte hun måbende og kiggede rundt i restauranten. Jeg smilede bare og hentede ballonen til hende. ”Justin,” sagde hun stille og holdt sig for munden.

”Carter. Vil du være min pige?” spurgte jeg en smule nervøst. Hun sagde intet, men kiggede bare lidt måbende på mig, som blot gjorde mig endnu mere nervøs. ”Carter?” spurgte jeg meget nervøst og kiggede bare på hende. Jeg var så sindssygt bange for, at hun ville sige nej! Hun kiggede mig ind i mine øjne og smilede så stort.

”Ja,” sagde hun sikkert, og hoppede ind i mine spredte arme. Men jeg lod hende ikke stå der længe, for jeg skubbede hende lidt ud, så jeg kunne kysse hende på munden. Tusindvis af sommerfugle fløj rundt i min mave, og jeg kunne ikke være gladere for, at Carter var min pige...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...