All I Want Is You - Justin Bieber

Justins store kærlighed har forladt ham, og det eneste hun efterlod ham, var et enkelt, trist brev. Det er den sværeste tid i Justins liv, og for ham virker det som om, at hele hans liv falder fra hinanden. Og som noget af det værste er det jul om nogen få dage, og det ødelægger julehyggen i Justins familie. Alt minder ham om hans store kærlighed, Carter, som nok aldrig vil vende tilbage...

30Likes
120Kommentarer
4786Visninger
AA

6. 5.

Jeg så hende for mig. Hendes lange brune hår som der, som altid faldt helt perfekt ned af hendes skuldre. Hun havde i dag valgt at lade det hænge løst, men det var lige så pænt til hende, som alt andet hår var til hende. I det hele taget var hun bare smuk. Hendes blå øjne funklede så fint under det flotte lys, som kom fra himlen. Små, fine snefnug faldt ned deroppe fra og landede så fint og yndigt i hendes hår. Jeg ville så gerne løbe hen til hende og bare knuge hende ind til mig, men det var som om, at mine fødder var limet fast til sneen.

Jeg prøvede at råbe efter hende, men der kom intet ud af min mund. Det var som at være med i en stumfilm. Kun billeder. Ingen lyd. Men alligevel så røg der er fnis ud af hendes mund og hun løb fra mig. Hendes hår svajede fra side til side, imens hun løb, og da jeg næsten ikke kunne se hende længere, stoppede hun op.

Endelig kunne jeg flytte mine fødder, og jeg løb med et hastigt tempo efter hende. Jeg følte mig hurtig, men ikke hurtig nok, hvis hun ville begynde at løbe igen. Sneen knasede imod mine fødder, da jeg løb efter hende, og mine fingre var iskolde. Længere fremme så jeg hende stå med ryggen til mig. Hun så på en måde anderledes ud. Jeg kunne ikke sætte min finger på, hvordan hun så anderledes ud, men det gjorde hun bare.

Mine øjne blev fyldt med rædsel, da jeg så, hvad hun rent faktisk lavede. Det var som om, at nogen rev mit hjerte ud, brækkede det over i tusindvis af stykker og trampede på det. Det var som det værste mareridt!

"C-c-Carter," fik jeg stammet ud og kiggede forfærdet på hende. Hun trak sig væk fra drengen, som hun havde kysset med. Eller... kysse var nok en underdrivelse. Hun havde nærmest sin tunge helt nede i halsen på ham, og han så bare ud til at nyde det. Lige så meget som hende. Hun kiggede først forvirret på mig, som om hun ikke kunne genkende mig, men så var det som om, at der var noget, der slog klik i hovedet på hende. 

"Justin," sagde hun ondskabsfuldt for sig selv og fik et ondt smil plantet over sine læber. "Det her er Cory. Min fyr," sagde hun ondt og lænede sig op af ham. Han fik også et ondskabsfuldt smil, og han tog stramt sine hænder omkring min kærestes talje. Jeg forstod ingeting af det her!

"Jamen Carter... Du er min pige," sagde jeg uforstående og håbede virkelig på, at det her bare var en stor, fed joke! Hun rystede bare på hovedet af mig og grinede et hånende grin, imens hun gik væk fra den såkaldte 'Cory', for at gå hen til mig. Hun stoppede op foran mig med et ondt smil.

"Det var skuespil, Justin! Jeg kan ikke lide dig! Du er ingenting for mig," sagde hun hånende og klappede mig på kinden, før hun gik hen til 'Cory' igen. Hun kyssede ham intenst på munden og gav mig så et ondt smil. Mine øjne løb i vand, og mine tårer truede med at trille ned af kinderne på mig. "Farvel Justin."

Og så vågnede jeg. Det var den samme drøm igen. Jeg havde efterhånden drømt den drøm rigtig mange gange. Alt for mange gange. Og jeg har endda drømt den før, vi slog op. Én gang. Carter havde tvunget mig til at fortælle mig om det, da jeg havde været så urolig, for hvis det faktisk var sandt, at hun var mig utro. Jeg troede det faktisk kun, fordi hun var begyndt at se meget til en dreng fra sin klasse, og jeg var måske blevet ret jaloux. Hun havde heldigvis garanteret mig, at hun ikke havde noget med ham, så jeg stolede selvfølgelig på hende. Det er en forfærdelig drøm, og jeg hader den!

"Justin, er du vågen?" spurgte min mor og kom forsigtigt ind ad døren. Jeg nikkede bare til hende og tjekkede klokken på min mobil. Den var halv et? Havde jeg virkelig sovet så længe? Det havde jeg godt nok ikke troet! Men nu havde jeg også været oppe næsten hele natten i går for at skrive den sang færdig. Jeg ville have den færdig til juleaften, som så var i dag. Jeg havde heldigvis nået mit mål, ved at få den færdig til i dag. Hvorfor jeg ville have den færdig i dag, vidste jeg ikke, men det ville jeg bare! Hvis jeg bare kunne finde et lille spor af hende, som feks. hendes mormors adresse eller noget. Så kunne jeg jo bare sende sangen til hende, og så bede hende om at give den til Carter. Så kunne jeg jo sende akkorderne med. Heldigvis kunne Carter spille guitar... Eller! Hvis jeg fandt hendes mormors adresse, kunne jeg sende et bånd, hvor jeg synger den til hende!

”Hvordan har du det så?” spurgte hun og kørte sine fingre igennem mit hår. Tanken om at det var juleaften fik minderne om Carter frem i mig, og de gjorde mig utrolig ked af det. Jeg trak lidt på skuldrene. Jeg ville ikke have, at min mor skulle vide, at jeg tænkte på Carter. ”Du ved det godt, Justin.” Hun kiggede en anelse strengt på mig, og jeg opgav at diskutere med hende.

”Jeg tænker på hende hele tiden,” mumlede jeg, og som så mange gange før blev mine øjne blanke. Hun kiggede med medlidenhed på mig og trak mig ind til sig. Hun kyssede mig på panden og lod mig bare sidde i hendes favn, ligesom dengang jeg var en lille dreng...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...