All I Want Is You - Justin Bieber

Justins store kærlighed har forladt ham, og det eneste hun efterlod ham, var et enkelt, trist brev. Det er den sværeste tid i Justins liv, og for ham virker det som om, at hele hans liv falder fra hinanden. Og som noget af det værste er det jul om nogen få dage, og det ødelægger julehyggen i Justins familie. Alt minder ham om hans store kærlighed, Carter, som nok aldrig vil vende tilbage...

30Likes
120Kommentarer
4785Visninger
AA

5. 4.

”Min elskede Justin.

Jeg er virkelig ked af, at det hele bliver nødt til at ende sådan her, men det er nok, hvad der er bedst for os begge to. Når du finder dette brev, er jeg ikke længere i nærheden af dig. Så er jeg ikke længere i Canada og venter på, at vi skal være sammen. I stedet for sidder jeg nok i et fly. Og vi kommer nok ikke til at se hinanden igen.

Jeg vil spare dig for at blive forvirret og tænke længe over den lange forklaring, jeg kunne komme med. Men i stedet skriver jeg det nu lige ud; Jeg forlader dig. Ikke med min gode vilje, men jeg gør det. Jeg gør, hvad der er bedst for os begge to. Vi vil nok aldrig se hinanden igen, men når du tænker på mig… skal du ikke tænke på, hvorfor jeg forlader dig, eller om du for den sags skyld gjorde noget voldsomt forkert. I stedet for skal du tænke på vores fantastiske minder, som jeg aldrig vil glemme! De vil for evigt være i min hukommelse, og du vil for evigt være i mit hjerte. Tænk på nogen af vores bedste minder…

Kan du feks. huske dengang, du tog mig med ud på scenen som din One Less Lonely Girl? Det var en af de bedste aftener i mit liv. Det hele kom som en overraskelse, og du nød bare at se glæden i mine tårefyldte øjne. Jeg kan ikke fatte, at det er over to år siden, at jeg sad på den velkendte stol og kiggede ind i dine smukke, brune øjne. Bamsen ligger stadig hjemme hos dig. Kram den når du føler, at du har brug for mig. Så vil den hjælpe dig. Når jeg tænker på oplevelsen, får jeg igen den samme glade følelse, som jeg fik den dejlige aften.

Eller dengang hvor du spurgte om mit nummer for første gang? Jeg glemmer aldrig den nervøsitet, som tydeligt hang over dig og sad i dine øjne. Du var så bange for, at jeg ville sige nej og gå min vej. Men hvem kan sige nej til dig? Den sødeste charmør? I hvert fald ikke mig.

Og så er der selvfølgelig også en af de bedste dage i mit liv. Den syttende maj . Den dag du spurgte, om jeg ville være din. Og også samme dag som jeg var din One Less Lonely Girl. Også denne gang havde du været så nervøs, faktisk næsten dobbelt så nervøs, og jeg synes bare, at det var sødt. Du prøvede at virke selvsikker og som om, at du var klar på alt, men jeg vidste, at du var nervøs og bange. Et hurtigt og sikkert ja og jeg var din. Du betød alt for mig! Mine forældre var mere væk dengang, så endelig var der en, som kunne fylde noget i mit liv. En som kunne betyde noget betydningsfuldt i mit liv. En som ville blive.

Udover alle vores gode minder har vi da også været oppe og skændes mange gange. Men hver gang har vi elsket hinanden højt nok til at tilgive hinanden igen.

Justin, du skal vide, at jeg elsker dig over alt på jorden! Også selvom jeg forlader dig, så skal du vide, at du er min verden. Uden dig ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre. Det er derfor, jeg er så forvirret nu. Jeg har lyst til at give vores forhold en chance mere, men jeg ved, at jeg på et eller andet tidspunkt vil fortryde det. Ligesom at jeg vil fortryde, at jeg forlader dig. Det vil jeg i den grad fortryde på et eller andet tidspunkt... Jeg ved, at hvert forhold har deres op og ned ture, men jeg ved også, at vi to på en eller anden måde er skabt for hinanden. Vi gør hinanden glade. Vi gør hinanden hele. Og uden hinanden føler vi os begge tomme og alene.

Men elskede Justin. Du skal vide, at lige meget hvad der sker, så elsker jeg dig! Jeg vil aldrig komme til at elske en anden dreng, så højt som jeg elsker dig. Hvis jeg altså nogensinde kommer til at elske en anden dreng igen. Mange har påstået, at det er virkelig svært at finde sin eneste ene, sin soulmate, den som man vil tilbringe resten af sit liv med, men for mig… så virkede det så let. Du er min soulmate, min eneste ene og den som jeg vil tilbringe resten af mit liv med.

Selvom vi begge blot er sytten år gamle. Men jeg elsker dig, og jeg kan ikke forestille mig selv elske en anden dreng end dig. Tak for de bedste år i mit liv, Justin.

Jeg kommer til at savne dig. Din Carter."

At læse brevet igennem for måske tusinde gang fik mit til at ligne en omgang lort. Hendes brev var så dybt skrevet, at hver gang jeg læste det, strømmede tårerne ned af kinderne på mig. Hun var også min soulmate, min eneste ene og den jeg ville tilbringe resten af mit liv med.

Jeg duede ikke til det med breve, som hun gjorde. Sange var mit speciale, og en sang var det, jeg ville skrive til hende…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...