Krystalsøen.

en pige som hedder Lucianna ~ hun bor hos hendes familie som har utroligt smukt landskab. en dag hvor hun går tur med hunden så hun kan ikke lade vær med at gå lidt mere fremme selvom hendes forældre har forbudt hende i det. hvad sker der?

0Likes
1Kommentarer
624Visninger
AA

2. 2 kapitel

Min mor tyssede på os, og sagde at vi skulle opføre os pænt. Jeg satte mig, og sendte dræbeblikket mod Valdemar som forsøger hele dagen og nat at gøre mig tilgrin. "Mor, Lucianna sender dræbeblikket!" sagde Valdemar og gabte højlydt. "Luci! Nu tager du dig sammen!" sagde Anna rasende, og hun kaldte mig som regl Luci hvis hun var sur så jeg vidstede godt at hun mente det for alvor. Jeg skovlede harvegryn i munden,  og så var det bare fuldt af harvegryn - "Nu spiser du altså  pænt!" sagde min far Jon surt, og gav mig advarselblikket. Valdemar fnisede højlydt, og morede sig over det her på min uhøfligmåden som han netop har aldrig set det her før. Jeg rejste mig op, og skubbede stolen tilbage på bordet med min ene fod. "Nu skal vi nok opdrage dig igen, Luci!" sagde min mor strengt. Jeg tog min sorte converse på, og tynd jakke på hvis der skulle komme lidt blæs. Jeg kaldte på min hund Moik som kom farende hen til mig, og slikkede overdrevet på mig i ansigtet. Det var sødt, men jeg gav ham halsbånd og fulgte med ham ud. Der hvor vi bor er utroligt smukt - vi har så mange blomster, og overalt. Ikke en af eneste sted finder man nogle ødelagte skursten - her hvor vi bor går op i at indrette byen så flot hvad vi kan. Jeg gik så langt hvad mig og Miko kunne men så pludselig nærmede vi til en skov som vi har aldrig været der før ~ min far har fortalt mig om skoven før og forbød mig I at gå her men nu har jeg bare lyst til at blive her hvad jeg kan. Jeg åbner lågen, og så bliver alt hvidt - jeg blinker så mange gange, og så .... det er så ufatteligt det her! Der er vandfald, slot og så meget mere - men så møder jeg to ridderne eller er De ridder? "Velkommen til vor land Meadow. Jeg håber at De får en god oplevelse! Det er ikke tit at vi får en gæst som De." sagde ridderen som jeg kaldte manden det. "Jeg er prinsen af kongen Alfred II." forsatte ridderen som rent faktisk er prinsen. "Jeg mødte bare en hvid låg, så jeg var lidt spændt på hvad det ville ske ... så kom jeg bare herinde i et fortryllende land, hvor alt er så smukt og .... jeg kan ikke sige det mere!" sagde jeg henrivende. "Og jeg hedder Lucianna. Rart at møde De." forsatte jeg, og smilede. Jeg kunne ikke modstå hans flotte charmerende smil og flotte blå øjne. "Følg efter mig" sagde prinsen på høflig måde, og løftede mig op i hesten - Den hvide hesten med brune hestehale - alt er SÅ magisk! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...