SelvforSvar For Begyndere

”Jeg føler mig beskidt. Som om noget har sat sig fast på min krop. Noget der lægger sig som en hin-de rundt om mig. Noget jeg ikke kan få væk.”


Nynne får en forfærdelig oplevelse, da hun som femtenårig bliver groft voldtaget.
Det ændrer hendes liv radikalt, og hun bliver til en anden person. Med nye holdninger følger nye venner, forelskelser og tanker, som bliver starten på et nyt liv.


SelvforSvar For Begyndere er en historie om en ung piges tanker og følelser, når det hele er meget svært. Samtidig handler den også om at have tillid til andre mennesker, og finde ud af hvem man selv er.


* Jeg vil lige gøre opmærksom på at der er nogle rimelig voldsomme scener (For at sige det ligeud, så er voldtægts-scenen med, og det er sagt helt lige ud.), som kan virke stødende, så læg lige mærke til aldersgrænsen og hold dig til den, især hvis du er en type der let bliver krænket.


51Likes
240Kommentarer
13213Visninger
AA

37. Skyld

 

 

Næste morgen er jeg fuldstændig smadret i ryggen, og mit hoved føles tungere end sten. Jeg tumler ned af trappen og sætter mig til bordet hvor mor og far sidder bag hver deres avis. Jeg hælder lidt cornflakes op og putter mælk på;

”Må jeg godt bede om sukkeret?” spørger jeg, og det kommer flyvende.

Min far kigger frem fra avisen, folder den sammen og lægger den væk.

”Skattemus? Vi har noget vi gerne vil tale med dig om…” siger han blidt. Jeg kigger fra ham og over til mor – i det samme lægger jeg mærke til mors nedslåede blik, hendes rødrandede øjne, som nu flyder over af sorg.

”Hvad?” spørger jeg skarpt, og frygter for svaret.

”Din mor og jeg har besluttet at skilles…” hvisker han, og fastholder mit blik.

”Elsker I ikke hinanden mere?” udbryder jeg chokeret,

”Jeg tror at din mor og jeg, er vokset lidt fra hinanden… Vores kærlighed er lidt falmet.” svare han, og stryger mig over håret. Jeg fnyser. Mor udstøder et lille hulk, og gemmer ansigtet i hænderne.

”Okay,” hvisker jeg faretruende, ”Må jeg lige tale med dig alene?”

Jeg rejser mig mumlende op, og skuler til far.

”Selvfølgelig…” svarer han, og følger med mig op på mit værelse. Jeg lukker døren omhyggeligt efter os, og stiller mig op foran ham.

”Hvordan kan du gøre det her mod mor!? Hvordan, far? Hvordan?” hvisler jeg, og nedstirrer ham så godt jeg kan.

”Skat, jeg – ”

”Prøv lige at hør her! Mor har mistet sit job, hun er gået ned med stres – nu må vi flytte, og vi har ingen penge, så hvordan skal vi få råd til nyt hus eller lejlighed her i byen, hva’?

 Har du tænkt dig vi skal gå helt af helvedes til? Tænk hvis hun bliver så træt af livet at hun begår selvmord? Ja, det har man altså hørt om før! Og hvad med mig? Tænker du kun på dig selv, eller hvad?” skriger jeg og føler mig så gal som aldrig før. Jeg tramper hårdt i gulvet, og vredestårerne står mig ud af øjnene som rødglødende gnister.

”Skat, tag det roligt. Sæt dig lige ned. Sådan ville jeg aldrig lade det gå jer. Bare rolig.” mumler han beroligende, og jeg sætter mig ned på sengen.

”Far, det er alt sammen fordi du altid er ude at rejse. Du er aldrig hjemme, og når du endelig er, er det alligevel som om du hellere vil være et andet sted. Jeg giver dig al skylden!! Stakkels, stakkels mor. Nu har hun intet andet end mig. Og hvad er jeg til nytte.” sukker jeg. Alt er fars skyld!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...