SelvforSvar For Begyndere

”Jeg føler mig beskidt. Som om noget har sat sig fast på min krop. Noget der lægger sig som en hin-de rundt om mig. Noget jeg ikke kan få væk.”


Nynne får en forfærdelig oplevelse, da hun som femtenårig bliver groft voldtaget.
Det ændrer hendes liv radikalt, og hun bliver til en anden person. Med nye holdninger følger nye venner, forelskelser og tanker, som bliver starten på et nyt liv.


SelvforSvar For Begyndere er en historie om en ung piges tanker og følelser, når det hele er meget svært. Samtidig handler den også om at have tillid til andre mennesker, og finde ud af hvem man selv er.


* Jeg vil lige gøre opmærksom på at der er nogle rimelig voldsomme scener (For at sige det ligeud, så er voldtægts-scenen med, og det er sagt helt lige ud.), som kan virke stødende, så læg lige mærke til aldersgrænsen og hold dig til den, især hvis du er en type der let bliver krænket.


51Likes
240Kommentarer
13204Visninger
AA

24. Noget i luften

 

Det er lørdag morgen, og jeg står og reder mig fugtige hår foran spejlet. Jeg har lige været i bad og skyllet de værste rødglødende fingre af min krop. Jeg tager en løs bluse på, og et par jeans i dagens anledning, og går så i rask tempo mod hovedgaden. Vi havde aftalt at mødes ved cykelstativerne, og der står han selvfølgelig, og ser ulideligt sød ud. Han smiler skævt, og hans grønne øjne funkler. Jeg skal virkelig gøre mig umage for ikke at løbe det sidste stykke, og jeg tager rolige, afmålte skridt.

”Hej Nynne,” smiler han, og breder armene ud, ”Godt du kom,”

Jeg giver ham et hurtigt kram, og åh – hvor er han blød og varm. Han er også ret høj i forhold til mig, og jeg føler mig ærligtalt lille.

”Hejsa..”

”Nå, kom med mig den her vej.”

Vi går cirka ti minutter, og så står vi foran et lille, gult rækkehus med et lille stykke græs foran, og et lille æbletræ med et lille fuglebræt i.

”Vi er alene hjemme – min mor og far var til fest i går, og blev vidst for fulde til at køre hjem.” siger han, og smider jakken over den fyldte knage.

”Det går nok,” mumler jeg, og kan ikke rigtig finde på andet at sige.

Han viser mig ind på hans værelse, som er fuldstændig stikmodsat af hvad jeg nogensinde kunne have forestillet mig.

”Wow…” henånder jeg, og glemmer vidst at lukke munden.

Det lille værelse er overplastret med tegninger og akvareller. Små bitte tegninger med sirlige mønstre og kæmpe malerier at mennesker og dyr. Og bag døren er et stort skab. Forenden er der under vinduet et skrivebord med computer og skrivesager. Under bordet er der hylder med bøger, malergrej og andre mystiske ting.

”Har du… - lavet alt det?” mumler jeg,

”Nej da!” griner han, ”Ikke den der.” siger han, og peger på en lille tegning i alle regnbuens farver i en pludderbunke af børnestreger. ”Det har min kusine på tre år.”

Jeg fniser; ”Men alle de andre?”

”Det tror jeg nok.” siger han henrykt over min reaktion.

”Wow…” gentager ja, i åndeløs beundring, ”Jeg vidste slet ikke at du var så… kunstnerisk?”

Jeg nærstuderer en af hans komplette gengivelser at en hund, med strittende pels og tungen hængende ud af flaben.

”Næ, hvor skulle du også vide det fra? Jeg har jo ikke fortalt det… Men, jeg har købt bunkevis at slik, så skal vi ikke se at komme i gang?”

Jeg griner, og løsriver mig fra tegningerne, ”Jo, det må vi hellere.”

 

”Hvor har du lært det?” spørger jeg, da vi sidder på sengen, og gufler lakridser i os.

”Lært hvad?”

”At tegne sådan! Dumpap…” mumler jeg, og vender øjnene mod loftet, hvor der i øvrigt hænger flere tegninger.

”Nårh… jeg, har vel bare øvet mig, helt af mig selv.” han trækker på skuldrene.

”Skal du så være tegner-kunstner.maler-et-eller-andet mår du bliver stor?”

”Altså, jeg ville jo gerne, men ved ikke helt om jeg er god nok…”

”Øh!” udbryder jeg, ”Kig rundt i dit værelse, mand! Du er fantastisk! Selvfølgelig er du god nok!” råber jeg ophidset. Han må da ikke være rigtig klog. Hans smilehuller titter frem, og rødmer han ligefrem lidt?

”Mener du virkelig det?”

”Jaer! Ellers ville jeg ikke have sagt det!” Årh! Han er bare cuty!

”Har du lyst til at tegne? Jeg bliver så inspireret når jeg er sammen med dig.”

”Årh! Ja, det vil jeg da godt - jeg er bare elendig til at tegne!” griner jeg,

”Det tror jeg ikke på! Du er jo god til alt, Nynne.”

”Mig? Ej, hvem har bildt dig det ind!?” spørger jeg,

”Ingen Det er jo rigtigt - du er god til at kæmpe med boksebolden, til at lave mad, til at fortælle vittigheder, grine og så er du bare rigtig god til at være dig. Og det jo kun det jeg har set indtil videre!”

”Bargh…” mumler jeg forlegent. Synes han jeg er god til at lave mad!? Han må være sindssyg.

Jeg sætter mig ned på gulvet og får et fyldt penalhus dumpet i skødet.

”Jeg henter lige nogle gamle aviser til underlag.” siger Martin, og forvinder ud af rummet. Jeg propper en piratos i munden, og kigger ned i hans penalhus proppet med farver. Martin kommer ind igen med aviser i favnen, og han kaster en til mig.

Jeg glatter den ud, og ser en gammel udgave at lokalavisen:

”Grov voldtægt fredagnat”

Jeg stirrer på artiklen. Jeg knytter mine hænder. Hvorfor? Hvorfor forfølger det mig? Jeg vender avisen om med et ryk. Er det et tilfælde eller er der en eller anden højere magt der vil minde mig om den frygteligste oplevelse i mit liv, hele tiden? Hvorfor er det lige netop den avis?? Ja, jeg ved det som sædvanligt ikke.

”Øh, Nynne?” tøver Martin og kigger granskende på mig. ”Hvad har den der avis gjort?”

”Øh…” hvisker jeg forvirret, og opdager at mine hænder har knyttet sig om avisen, og krøllet den sammen uden at jeg har lagt mærke til det. ”Ingenting. Kan jeg få en ny?”

 

Vi sætter os til at tegne. Han med blyant, og jeg med alle hans farver. Jeg tegner en ø ude i havet med et lille hus på toppen. Små fisk i havet og en stor glad sol i højre hjørne.

”Tadaa!” hujer jeg og vifter med tegningen. ”Hvad har du tegnet?”

”Den er flot!” fniser han, ”Jeg er ikke færdig med min. Jeg tegner bare færdig når du er gået.”

”Nej! Tegn bare videre... Jeg vil gerne se resultatet.” forsikre jeg ham, ”Så kan jeg bare ligge heroppe i sengen, og spise slik.”

”Okay. Hvis det er okay med dig…”

”Jeg skal bare lige… først.” smiler jeg, og lister ud til toilettet.

Jeg kigger mig i spejlet, og tørrer sveden af panden. Den nat…

Han…

Jeg smider koldt vand i hovedet, og dupper med et blå håndklæde med broderede kanter. Jeg sætter mig ned på toilettet og lukker øjnene. Prøver at lade være med at tænke. Hvorfor skulle det lige være mig? Hvorfor er jeg så forkert? Hvorfor ditten? Hvorfor datten? Hvorfor stiller jeg så mange spørgsmål når jeg alligevel ikke kan svare? Det er dumt, Nynne!

Dum. Dum. Dum.

”Nynne?” Martin banker på døren.

”Ja?” svare jeg tilbage.

”Vil du ikke lige lukke op?”

Jeg tøver, men rejser mig så på vaklende ben og åbner døren. Han står med den krøllede avis i hånden, og jeg fryser fast til stedet.

”Nynne…”

Jeg kigger på ham med store øjne. Åh, jeg idiot! Han er jo ikke dum! Han kan sagtens lægge tog og to sammen. Jeg står bare stivnet midt i en bevægelse og venter på han skal sige noget.

I stedet læner han sig frem og kysser mig. I forbavselse viger jeg tilbage, og stirrer på ham.Jeg taler ikke. Jeg tænker ikke. Hans og mine læber nærmer sig bare hinanden som to magneter der kommer inden for en hvis radius, og derefter klæber sig til hinanden. Han kysser mig blidt, og jeg kysser igen. Ivrigt. Og nej, måske kan det ikke beskrives som i twilight med alt det der:

’Jeg-vil-kysse-dig-men-jeg-må-ikke – romatik’. Men det her er også meget bedre. For det er rigtigt. Og det er med Martin! Jeg lægger armene om ham, og han om mig. Jeg kysser ham ivrigt, og begynder at undersøge enhver afkrog af hans mund.

Blidt trækker han sig væk fra mig, og kigger bare på mig med sine grønne øjne. Jeg indser at det er rigtigt. Et blik siger mere end tusind ord. Jeg kan se det på ham. Han ved det. Som i det samme nu kigger vi begge ned på avisen i hans hånd.

”Martin… jeg synes bare du er så fantastisk, men…”

”Nynne, du er også bare den mest fantastiske pige jeg nogensinde har mødt! Selvom du var noget strid i starten.”

Jeg fniser, men stivner igen. ”Du ved godt hvorfor.”

”Ved jeg? Hvorfor?” spørger han undrende.

”Jo, fordi… har du læst det artikel?” Jeg nikker mod avisen i hans hånd.

Han nikker, og kigger mod gulvet.

”Du kan vel næsten regne det ud, ikke?”

Jeg føler mig så beskidt i dette øjeblik. Så betændt – så… stemplet. Den måde han kigger på mig på, jeg vil bare gemme mig langt væk. Det sitrer over alt i mig krop, og det føles som om jeg er ved a eksplodere. Han ved det jo. Det er så ydmygende, så forkert.

Han kigger alvorligt på et sted under min næse, ”Så…” tøver han, og spærrer øjnene endnu mere op i forståelse for hvad der er sket mig.

Jeg skubber mig forbi ham, og stormer ud i gangen, stikker i mine kondisko uden at snøre dem og griber min jakke mens jeg allerede er halvt ude af døren.

”Nynne?” råber Martin bag mig, men jeg løber allerede alt hvad jeg kan ned af vejen. Jeg bliver bare nødt til at komme væk fra den ydmygelse jeg nu har rodet mig ud i. Væk. Mine sko ryger af i farten, men jeg samler dem bare op, og løber videre, selvom småsten borer sig ind i min trædepude.

Bare væk.

Jeg får sidestik, og jeg hiver efter vejret. Jeg sætter mig ned, og knuger om mine knæ. Hvad har jeg gjort? Løbet væk fra en dreng der lige har kysset mig? En fantastisk dreng, jeg er helt vild med. Men nu ved han det også. Han vil ikke kunne kigge mig i øjnene mere… og han vil altid komme til at tænke på… på at eg ikke er jomfru når vi ser sammen. Hvis vi da kommer til at se mere til hinanden.

Jeg opsøger i hvert fald ikke ham.

Åh! Hvorfor er han også bar så forbandet perfekt?

Jeg rejser mig gyngende op, og venter med at bevæge mig til jeg er helt sikker på ikke at falde. Da jeg er helt på sikre ben, fortsætter jeg stavrende op af vejen. Sparker til en sten, så den bliver slynget af sted, og lander med et bump på vejen, og triller et stykke. Sparker igen. Og igen. Og igen…

Jeg går hen og sparker til et lille træ. Næsten nyplantet. Men det resultere bare i at jeg får rigtig ondt i min fod, så derfor river jeg i stedet bladene af træet, indtil det lille træ er helt bart.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...