SelvforSvar For Begyndere

”Jeg føler mig beskidt. Som om noget har sat sig fast på min krop. Noget der lægger sig som en hin-de rundt om mig. Noget jeg ikke kan få væk.”


Nynne får en forfærdelig oplevelse, da hun som femtenårig bliver groft voldtaget.
Det ændrer hendes liv radikalt, og hun bliver til en anden person. Med nye holdninger følger nye venner, forelskelser og tanker, som bliver starten på et nyt liv.


SelvforSvar For Begyndere er en historie om en ung piges tanker og følelser, når det hele er meget svært. Samtidig handler den også om at have tillid til andre mennesker, og finde ud af hvem man selv er.


* Jeg vil lige gøre opmærksom på at der er nogle rimelig voldsomme scener (For at sige det ligeud, så er voldtægts-scenen med, og det er sagt helt lige ud.), som kan virke stødende, så læg lige mærke til aldersgrænsen og hold dig til den, især hvis du er en type der let bliver krænket.


51Likes
240Kommentarer
13209Visninger
AA

4. Forandring (Fryder?)

Jeg svinger skoletasken over skulderen, og trasker af sted til skole efter tre dages ’sygdom’. Jeg har virkelig også følt mig syg – jeg har ikke spist andet end suppe og andet flydende mad, og jeg kommer nok til at spise sådan i mindst en måned endnu. Normalt ser jeg helt anderledes ud når jeg går i skole end nu. Jeg ville normalt have glattet hår, mascara, fundation, pudder, øjenskygge, nedringet bluse der fremhæver mine store bryster og stramme jeans på. Nu har jeg uglattet hår, ingen makeup, løse joggingbukser og løs bluse. Jeg har selv insisteret på at ingen skal vide det, for det ville jeg bare ikke kunne bære. Men det skal siges at jeg havde en temmelig heftig diskussion med Søren, som jeg ellers er blevet ret glad for – Jeg faldt bare for ham, om man så må sige. Ellers har jeg det svært med alt hankøn, især store skaldede mænd. Selv min egen far kan jeg ikke lide at være i enrum med. Jeg kigger bagud i pludselig overbevisning om at der er nogen bag mig, men der er ingen. Vejen er helt forladt. Jeg lukker øjnene et øjeblik: ’Tag det roligt, tag det roligt’ messer jeg, og spæner videre. Jeg holder først op med at løbe da jeg er ved skolen. Jeg hiver og trækker efter vejret.  Jeg åbner døren ind til klasselokalet og jeg holder øjnene stift rettet mod gulvet. Der hersker total stilhed. Stilhed før storm.

”Ej Nynne! Hvad er der sket med dig?”

”Hvad sker der for tøjet!?”

”Har du været syg?”

”Hvordan er det du ser ud!?”

”Du ligner et omvandrende lig!” Hviner og sprutter mine aller bedste/Slyng/Popdulle veninder.

 ”Jeg har bare været lidt forkølet.” Besvare jeg kortfattet.

”Men – tøjet!?” Måber de i kor.

”Orkede ikke så meget i dag.” Mumler jeg, og sætter mig ned. De andre sætter sig også, og giver sig til at snakke om deres yndlingsemne: ’Hotte Bieber’ der har lavet en ny sang (Som selvfølgelig er guddommelig!). Og mine tanker flyver andre steder hen… Efter frokost har pigerne opgivet mig – Muligvis for evigt – Og er rykket hen ved et andet bord, så jeg sidder alene. Alene. Ligesom klassens nørd. Hun hedder Mille, og er ufatteligt grim. Hun har bumser i hele fjæset på grund af en eller anden sygdom – og så har hun altid lavet sine lektier og kan sine ting. Nu er vi to i samme båd for jeg orker ikke længere snak om hotte kendisser, mode og heste… Desuden er Mille lille og spinkel og har ingen bryster! Men hun har rent faktisk et ret sødt smil med to søde smilehuller. Og… Hun rejser sig, og går hen til mit bord og sætter sig.

”Hej Nynne.” Siger hun med forbløffende klar stemme.

”Hej Mille.”

”Du har været syg. Er du ok?” Hun piller ved en af sine bumser, men det gør den bare endnu mere funklende rød.

”Jeg har det fint, men som du kan se har jeg mistet mine fortænder.” Jeg smiler til hende så hun rigtig kan beundre hullet.

”Av! Hvordan skete det?” Spørger hun og rynker sine uplukkede øjenbryn.

”Jeg var så dum at falde af cyklen …”

”Hmm… Og så… Har du fået ny tøjstil?” Hun lyder som om hun er vildt bange for at have såret mine følelser.

”Ja… Forstår du…” Jeg beslutter mig for at fortælle lidt af sandheden, ”Jeg er træt af drenge – Jeg er færdig med dem, og – Jeg vil ikke opmuntre dem, hvis du forstår.” Jeg smiler skævt, og spørger mig selv hvorfor jeg ikke før har snakket rigtigt med Mille.

”Jeg forstår…” Mumler hun og smiler indforstået. ”Har du for resten set at der var en pige der blev voldtaget lige her i vores kedelige lille by! Er det ikke uhyggeligt?” Det gibber i mig, for selvom jeg godt ved der er en artikel om voldtægten, så forskrækker det mig at nogen har læst den. Godt nok er mit navn ikke nævnt - efter eget ønske - Men alligevel!

”Ej! Et det rigtigt? Hvor vildt! Scary!” Gyser jeg, og spiller min rolle som poptøz perfekt. Problemet er bare at jeg ikke længere er en poptøz… Men hvad er jeg så? Hvad!?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...