Rising Sun

"Useless wings. Days of ashes. I wake up from flying, stabbed by fragments of shattered dreams. Another pitch black morning."
Når man var blevet en keeper, og ens kræfter kom ud a kontrol vil folk omkring én ikke kendes ved dig. Hun gemte sit hjerte væk, og omfavnede mørket omkring hende. Uheldet havde slettet alle hans minder, så han levede videre uden at ane noget. Alt var som det skulle være, men alligevel føltes det som om der manglede noget. Balancen er ustabil, hendes mørke lægger sig omkring folk, hans lys kan ikke skinne i mørket. Når et glemt løfte bliver husket, hvad vil der ske?

10Likes
43Kommentarer
3113Visninger
AA

4. Married!?

  Jeg var faldet over et eller andet, da jeg løb mod Yoogeun. Selvom han altid skreg når jeg var i nærheden af ham, blev jeg stadig bekymret for mig. Han vidste også at det var mig der blev efterladt til at betale det meste, plus jeg havde de fleste snacks. Jeg ramte ind i en høj fyr, væltede ham, formåede at kysse ham i nakken og ligge på ham. Jeg er en dygtig pige.

  Da han vendte hovedet for at se hvem der var løbet ind i ham, stoppede mit hjerte med at slå et øjeblik. De mørkebrune øjne, og de bløde læber. Dem havde jeg allerede set én gang i dag. Det her var slet ikke meningen! Jeg ville  rejse mig fra ham, men jeg svævede allerede over jorden. Sært, alle de andre stod stadig og gloede på mig, uden at hjælpe mig op.

"Lille frøken, hvis du kan ligge og kisse misse med kæresten, kan du også overholde din aftale!"

"EHHH?!"

  Jeg ramte jorden igen. Jeg kiggede op på en skygge. Jeg skærmede sollensstråler med min hånd, og så en ældre dame. Gråt hår, mange rynker, spiddende øjne, tøj med blonder. Jeg kendte hende ikke, ikke én i min omgangskreds. Jeg mærkede et fast greb i min bluses krave, mens jeg blev trukket baglæns. Eh?

"Som jeg sagde over telefonen, skulle jeg til et vigtigt møde! Kyungsan venter, du er heldig at han stadig sover!"

"Umma~! Appa~!" skreg jeg, mens jeg fægtede med armene. Kekirie og Key blev bare stående, mundlamme. Jeg blev slæbt af sted. Af en gammel, ukendt dame. Hen til et barn. Good Lord, what have I done to you?!

 

  Jeg var forvirret. Hun var løbet ind i mig, løftet op, og slæbt væk. Uden nogen chance for at forklare noget som helst!

"Jeg vidste ikke unni kunne babysitte. Jeg har set hvor dårlig hun er med Yoogeun," lød det overrasket. Jeg kiggede hen på hende, der havde talt. Hun havde langt, blondt hår. Ikke den samme farve som hende den anden. Denne blonde var mere bleg, platinblond. Chokoladebrune øjne, et smukt ansigt, rosa læber, og bleg hud. Men de to blondiner mindede om hinanden.

"Jeg vidste heller ikke at ham fyren var hendes kæreste, eller at de kisse misser hinanden," sagde en anden pige. Jeg fik kuldegysninger af det blik jeg fik fra hende. Det andet blik jeg fik, var en direkte døds stirrende. Fra en fyr, med pinke striber i sit hår. Var det dem hun mente, da hun råbte på sin umma og appa? Jeg kunne godt forstille dem som overbeskyttende forældre.

"Minnie, var det ikke hende pigen du delte mundvand med tidligere?" fniste Yunho så. Han så stadig i den retning hun var blevet slæbt mod. Jeg følte ikke rigtig for at svare på spørgsmålet, ikke med de to stikkende blikke.

"Hende der pludselig kom og kyssede mig," rettede jeg ham, med en nervøs stemme. Yunho rakte tunge af mig. Det her morede ham helt sikkert.

"Hannah-noona væk?" spurgte den lille dreng så. Han så op på en fyrs ansigt, der mindede meget om en ældre version af sig selv, med et forvirret blik.

"Dibidibidis~ Onew loves dubu~" sang det pludselig. En fyr fiskede en telefon op fra sin lomme, og tog den straks op til sit øre.

"Det er O-"

"ONEW-OPPA!! HJÆLP MIG!! Den sindssyge gamle dame.. AV~.. den dame vil have mig til at passe et lille barn!" lød det desperat var telefonen. Selvom den ikke var på højtaler, kunne det tydeligt høres. Man hørte også et bump fra telefonen, før hun sagde av.

"Hannah! Stop med at ødelægge min hørelse!" Denne Onew tog sig til sit øre, og lod sin telefon gå over til den stirrende mor. Jeg forstod ham godt, det må have været meget højt.

"Din appa er her nu~, hvad er det sket?" spurgte hun bekymret. Appa, burde det ikke have været umma? Medmindre den kattelignende fyr var deres umma. Jeg havde nu ikke svært ved at forstille ham som en mor, påført i kun pink.

"Så mødes vi ved pariserhjulet, ciao~," lød det muntret. Jeg hørte en masse bandeord komme fra den anden ende, før det blev lagt på.

"Appa, hvad skete der med noona?" spurgte en ung fyr, nysgerrigt. Han havde også blondt hår! Hvis jeg skulle blive bøsse, ville det sikkert blive for ham.

"Ah, hun blev bare slæbt med af en ... lad os bare kalde hende ældre dame, jeg vil ikke gentage hendes ord, og skulle så passe et barn. Omkring 9 måneder gammel. Hun prøvede at forklare at damen havde taget fejl, men var blevet efterladt med barnet. Så hun skulle bare møde os ved pariserhjulet. Det er Han-chachacha vi snakker om, hun har oplevet sjovere ting end det her, Taeminnie. AF STED TIL CANDYLAND~"

  Jeg mærkede en arm tage fat om min. Denne sindssyge 'appa' var ved at bortfører mig! Jeg ledte efter Yunho, men så at hun også havde taget ham på den anden arm.

 

  Min hjerne var blank. Jeg stod foran pariserhjulet, med et lille barn på armen. Heldigvis sov han stadig, men savlede på mig. Jeg var blevet slæbt af sted, torturret, pint halvt til døde, af en komplet fremmed dame! Hun blev oven i købet ved med at kalde mig "Pacchi" - gamle æsel! Jeg skulle passe den her unge i en uge. Det gamle æsel må være blevet dement. Jeg kunne ikke engang spise noget, ungen krævede begge mine arme. Jeg er dybt utilfreds med dette arrangement.

.. Al.. Al.. Al..

"Val!"

Min trance blev brudt, mens jeg kiggede ondt på fyren. Jeg havde været i gang med at forbande og banke det gamle æsel, og nu blev det afbrudt!

"Rolig nu! Jeg blev sendt herhen for at fortælle dig vil gå noget tid før de andre kommer. Noget med Cookie Spooky, siger det dig noget?" spurgte han så, uden at se på mig. Jeg blinkede et par gange. Jeg havde lyst til at slippe barnet, og banke mit hoved i jorden. Et harmløst barn var blevet efterladt hos mig, og Kekirie havde tænkt sig at spise cookies!?

"Keki, når jeg ser dig, skal du få meget nærkontakt med min golfkølle!" knurrede jeg. Jeg hørte en svag klynken. Jeg mindes ikke ved at have en af sultet Kekirie med mig. Jeg så ned på Kyungsan. Han klynkede.

"H. J. Æ. L. P. mig, Changmin," hviskede jeg. Og så brød helvede løs. Kyungsan begyndte at hyle. Mit øre ville tage skade, det er jeg sikker på. Jeg prøvede at vugge ham frem og tilbage, det havde Rin gjort ved Yoogeun, men han skreg stadig. Changmin fumlede efter noget.

"Hey, du skal få ham til at holde mund, ikke tage på mig!"

"Jeg leder efter noget, pabo!"

  Han fandt noget, som han proppede i munden på Kyungsan. Han græd stadig, men i det mindste holdte han mund. Jeg åndede lettet op, stilhed! Jeg lagde mit hoved på Changmins skulder, min hjerne havde taget skade af al det skrigeri.

"Aigoo~, hvor er de søde. Deres søn skreg for et øjeblik siden, og nu bliver han vugget af sin mor og far!"

"Jeg vil også giftes med sådan en fyr!"

  Haha, jeg vidste jeg kunne regne med Changmin! Han kunne få vores søn til at tie stille! . . . . Vent, søn? Mor og far? OG FREAKING GIFT?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...