Rising Sun

"Useless wings. Days of ashes. I wake up from flying, stabbed by fragments of shattered dreams. Another pitch black morning."
Når man var blevet en keeper, og ens kræfter kom ud a kontrol vil folk omkring én ikke kendes ved dig. Hun gemte sit hjerte væk, og omfavnede mørket omkring hende. Uheldet havde slettet alle hans minder, så han levede videre uden at ane noget. Alt var som det skulle være, men alligevel føltes det som om der manglede noget. Balancen er ustabil, hendes mørke lægger sig omkring folk, hans lys kan ikke skinne i mørket. Når et glemt løfte bliver husket, hvad vil der ske?

10Likes
43Kommentarer
3103Visninger
AA

8. Keepers mark

"Taeminnie, er det ikke lidt underligt at appa har ladet hende være?"

"Jeg tror ikke hun går ustraffet fra det, Rin-Rin," svarede jeg. Rin og jeg sad og betragtede hvordan Keki-noona, også kendt som appa, bare sad og så tv trods hendes lille pige ikke var kommet hjem. Key, Minho og Yoogeun sad og legede med ler. Onew sov stadig, Jjong var ude og løbe sammen med Yunho. For at være ærlig, forstod jeg ikke hvad Keki, Minho, Jonghyun og Yunho lavede her - Rin havde intet valg end at følge med sin unni - siden dette hus tilhørte Key, Onew og jeg. Okay, huset tilhører Key, Onew er Keys bofælle, mens jeg blev beordret til at bo her. Hannah anbragte mig her, efter at hun havde fulgt efter Rin og jeg hjem til min gamle lejlighed. Hun betalte også min husgæld, og efterlod mig så hos Key og Onew.

 

"Bare fordi du har et kønt ansigt, betyder det ikke at du har retten til at betale for sent!"

Jeg modtog endnu et slag i ansigtet, jeg kunne ikke gøre noget. Jeg var for svag. Jeg så over på Rin, hun blev holdt nede af de ækle mænd. Hvis jeg dog også kunne beskytte hende! Jeg mærkede en kraftig smerte, som fik mig til at hoste voldsomt. Det gjorde pludselig ondt at trække vejret.

"Oi~! Bare fordi han er pænere end dig, betyder det ikke at du har retten til at slå ham," sagde en velkendt stemme, over fra døren. Jeg vendte mit hoved, kun for at få store øjne. Blondt hår, kolde øjne og et baseball bat. Der stod Valentine Hannah. Kusine til Keki og Rin.

"En lille pige som dig, skal bare holde sig udenfor!" råbte ham, der havde sparket mig i maven. Han slog ud efter Hannah, men ramte kun luften. Hannah stod og pegede sit bat mod manden der holdte Rin. Hvordan var hun kommet derover?!

"Hvis du gerne vil være i stand til at få børn, burde give slip på min Rin-Rin," sagde hun koldt. Manden grinede bare, men mistede hurtigt sit grin da Hannah stod bag ham. Rin faldt på gulvet. Jeg kiggede med store øjne på Hannah. Jeg vidste at hun tit tog med på overvågning med Keki, men jeg vidste ikke at hun kunne være mere voldelig end Keki!

"Rinner, Minnie skal på hospitalet, så det er nok hurtigst at flyve. Jeg rydder op her," kom det så. Jeg kiggede forvirret på Hannah, mens Rin bare sukkede. Flyve? Så vidt jeg vidste, kunne man ikke flyve som keeper. Der landede en hvid fjer foran mig, mere nåede jeg ikke at se før det sortnede for mine øjne.

 

  Da jeg vågnede igen, var jeg ikke på hospitalet. Nej, der var seks ansigter. Der gik noget tid, før jeg opfattede det var Key, Onew, Minho, Jonghyun, Rin og Keki der kiggede på mig. Alle med bekymrede blikke. Men hvor var Hannah?

"Ha-Han-?"

"Hun er her ikke, hun er i din lejlighed og i gang med et foredrag, så der vil gå noget tid," sagde Keki med et smil. Ah, jeg havde godt set Hannah give Keki et foredrag, efter hun havde ødelagt en date for Rin. Den stakkels fyr havde Kekis skoaftryk på det meste af sin krop. Det varede vist nok i to timer, hvis ikke mere.

"Bare rolig, de vil ikke irriterer dig mere. Hannah betalte din gæld af," fortalte Key mig. Min husgæld var væk.

"Ellers kan vi da godt futte dem lidt af," svarede Jonghyun, med et smørret grin.

  Jeg mærkede mine mundvige bevæge sig op. Før i tiden havde jeg ingen, men nu har jeg en familie der ville passe på mig. Jeg smilte stort bare ved at tænke på det. Jeg ignorerede også smerten der kom ved at smile. Jeg følte mig ikke som et misfoster mere, der var andre her der var keepers. Jeg vidste med sikkerhed at Jonghyun, Keki og Hannah var keepers, men de tre sidste var jeg i tvivl om. Jeg havde aldrig set Onew, Key eller Rin bruge deres evner, men de havde også mærker på deres krop. Keepers mark, som det hed.

 

Da døren blev flået op, blev jeg hurtigt hevet ud af min trance. Jeg så en forvirret og forpustet Changmin, med en lille Kyungsan på armen. Var det barn ikke Hannahs ansvar?

"Aish, man braser bare ikke ind i andres hus!" snerrede Key vredt. Umma var vred, det kunnet tydeligt ses. Minho løftede hurtigt Yoogeun væk, så han ikke var i farezonen for at blive ramt af ting. Changmin stak bare Kyungsan i armene på Key, og forsatte hen til Keki. Key sagde ikke noget, Kyungsan havde sikkert smeltet hans hjerte med sit smil.

"OI! Du kan bare ikke slukke! Jeg var i gang med at se noget!"

"Jeg fik efterladt en besked, hvor der stod 'Spørg Kekirie. - H', så kan du så fortælle mig hvor Hannah gemmer sig!?"

  Der var en underlig stilhed. Keki så ud til at have set i spøgelse, Changmin var forpustet og vred, vi andre var i en tåge af forvirrelse. Hvad var der lige sket mellem de to, siden situationen var endt sådanne?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...