Rising Sun

"Useless wings. Days of ashes. I wake up from flying, stabbed by fragments of shattered dreams. Another pitch black morning."
Når man var blevet en keeper, og ens kræfter kom ud a kontrol vil folk omkring én ikke kendes ved dig. Hun gemte sit hjerte væk, og omfavnede mørket omkring hende. Uheldet havde slettet alle hans minder, så han levede videre uden at ane noget. Alt var som det skulle være, men alligevel føltes det som om der manglede noget. Balancen er ustabil, hendes mørke lægger sig omkring folk, hans lys kan ikke skinne i mørket. Når et glemt løfte bliver husket, hvad vil der ske?

10Likes
43Kommentarer
3106Visninger
AA

12. Burn my eyes

  Jeg havde efterhånden fattet hvad jeg lavede her, jeg blev straffet. Min fine kjole var blevet ødelagt! Der var begyndt at komme sorte pletter på den, samt blodrøde, som spredte sig rundt. Jeg havde også smidt de høje hæle, og traskede nu bare rundt i bare fødder. Key havde grædt sort (og muligvis ladet sin vrede gå ud over Jjong....) hvis han havde set kjolens tilstand, eller farvet den pink..

"My hand searches for your hand, in a dark room, I can't find you. Help me, are you looking for me?"

  Jeg sang videre på sangen, mens jeg gik rundt i min egen lille verden. Dog blev jeg kørt ned et par gange, men der skete ikke noget med mig. Gad vide hvad der ville ske, hvis jeg krydsede havet, hm?

 

"Situationen er ved at gå overstyr."

"Det skete hurtigere, end vi havde regnet med."

"Lad os komme i gang med vores arbejde, inden det er for sent."

 

  Det blev et kapløb mod tiden, som vi skulle vinde. Men først skulle vi finde Seung. Vi var blevet sluppet løs, for at kunne samle kræfter. Vi var blevet spredt udover hele Seoul, så vi kunne samle andre keepers. Jeg havde set hvor Hannah boede, men det var så fandens svært at finde. Især når hun ikke engang gad at vise vejen, men kun de ting indenfor murens rammer. Vent, det var en rimelig stor grund, så det burde måske ikke være så svært at finde!

"Hyung, vi behøver fugle-perspektiv, for at finde hendes hus!"

"Du er langsom, vi andre er her allerede," hånede Heechul venligt mig, mens jeg kunne høre grin i baggrunden. Jeg fnyste, jeg ville også være der om lidt.

  Jeg rystede lidt støv af mit tøj, da jeg endelig var kommet frem. Vi havde fået en ny evne, at bevæge os mellem hinandens skygger. Ikke ligesom Hannah, hun kunne gøre det ved alle, vi skulle kende vedkommende først.

"Næste gang kan I godt informerer mig," surmulede jeg. Jeg kiggede på det sted vi alle var samlet om, en forladt bygning. Nærmere end ruin, det var sikkert et smukt sted en gang. For lang tid siden.

"Omo, kan I også mærke alle den dårlig energi og mørke, der flyder fra stedet?"

  Jeg nikkede. Selv for en darkness keeper, var dette utrolig meget had, vrede og mørke. Alt det der flyder i vores hjerter. Men det kunne da ikke være det rigtige sted, det lignte slet ikke stedet som Hannah havde vist os. Hendes hjem havde en varm følelse, ikke denne kolde og forladte. Men hvad lavede vi så her?

 

"Tiden er nær, vi må skynde os!"

"Bare lav dit arbejde, og hold mund!"

"Aish, kom I gang begge to!"

 

  En varme kom fra mine fødder, mens jeg tog den ødelagte kjole af. Jeg kunne godt lide at være på stranden, især fordi alle de små rollinger ikke kunne irritere mig! Okay, en menneskeskabt strand, men det var bedre end ingenting. Der var ikke mange bølger, næsten vandstille, ikke engang skum på bølgerne. Heldigvis kunne jeg heller ikke lugte tang, hvis der overhovedet lugtede af tang - man kan jo have en heldig dag.

  Vandet var også lunt, varmere end sandet var. Jeg dykkede under vandet, for at se om der var en forskel. Nej, der var ingen forskel, kun at jeg kunne se klart under vandet. Hvis jeg så et hajangreb, eller at en haj svømmede i gennem mig, ville jeg med sikkerhed dø af hjertechok. Jeg kan ikke lide hajer, men deres tænder er pæne smykker.

  Der var noget galt med vandet, det blev ved med at blive varmere. Jeg stod oppe ved vejen - ja, jeg er doven, så jeg bruger mine evner til at transportere mig - og betragtede vandet. Det så da helt normalt ud, men det var alt for varmt. Vejret var pludselig blevet meget varmere. Den her verden blev kun mere underlig.

  Jeg trak på skuldrene, og forsatte mod en høj, flot bygning. Den så meget fascinerende ud, og god at gå besærk med et bat i. Den skulle da lige tjekkes ud, så kan jeg da altid komme hen til den senere!

"WHAT THE FUCK IS WRONG WITH YOU?!?"

  Jeg tog mig til hovedet, hvor jeg havde smasket det direkte ind i glasset. Jeg plejer da at kunne gå igennem alt, så hvorfor slår jeg så hovedet ind i et åndssvagt glas?!

"Ah, derfor..."

  Bygningen blev sort. Fascineret af dens muligheder for at forandre sig, blev jeg stående og gloede som en anden idiot. Jeg burde virkelig have løbet min vej, men det var for sent nu. Varmen spredte sig til alle lemmer i min krop. Mit syn forsvandt, i takt med mine øjne brændte. Mine fingre prøvede at kradse smerten væk, bore neglene ind i huden. Jeg mærkede en anden varme trille ned af mine kinder, mens en svag lugt af metal hang i luften. Blod.

 

"Break down the thick imprisoning walls, may rage escape and fly out of control! Now burn her eyes, burn fiercely like a raging fire!"

 

  Lænkerne af røg forsvandt, men gennemborede kroppen. Blodet løb og blev mødt af et flammehav. Den nedslidte krop forsvandt i flammer og kom tilbage som helt ny. Som født på ny, tog hun tøvende sine skridt mod den udstrakte hånd. Mørkets kulde og flammernes varme blandede sig, dansen mellem livet og døden var lige her. Mørket forsvandt, Skyggernes Lands eksistens var blevet blandet sammen med Jordens, kampen var begyndt.

  Det letkrøllede, blonde hår var blevet samlet i en løs fletning, der lå hen over hendes skulder. Pandehårets og ansigtets hår var forandret, tjavsede spidser og tilfældig samlinger. En lang, sort frakke dækkede de lårkorte, sorte bukser, en højkravet sort bluse, og de lange, sorte, læder støvler. Det var de samme læber, den samme næse, det samme ansigt, men helt andre øjne. De gyldenbrune øjne var der ikke længere, de var blevet erstattet af blodrøde øjne. Øjne der skreg på blod og ødelæggelse.

 

"Let the game begin, fufu~"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...