Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10881Visninger
AA

29. Varme

Karorin’s P.O.V.

 

Stilhed. Mørke. Kulde. Det var alt, jeg kunne mærke, høre, og se. Min hals var tør, jeg var så kold. Hvad var der sket?

Minho. Jeg kunne huske ham. Agma var der også, han smilede ondt til Minho. Hvorfor? Hvad ville Minho gøre? Hvorfor var jeg ikke hos Agma mere? Hvorfor græd alle dem, der stod omkring mig.

Var jeg død? Ja, jeg var død. Hvis en skytsengel er forelsket i den, som han beskytter, så er det en ulempe for englen, og en fordel for den der bliver beskyttet. Det var en fordel for mig. Det fortalte han mig. Hvis det var en fordel for mig… Hvorfor gik jeg så igennem ligeså meget smerte, som dengang med min mor? Minho, du må ikke gøre det. Du betyder for meget for mig. Alle betyder så meget for mig. Mine venner. Min storesøster. Jonghyun. Min kæreste. Jonghyun.

”Jonghyun,” hviskede jeg. En larmende stilhed sænkede sig over rummet, en biplyd brød tavsheden, idet jeg åbnede mine øjne op, fyldt med tårer. Alt var tåget. Det føltes mærkeligt, at lige have været død, og vågne op igen.

”R-Rin,” hviskede han lavt, imens han stammede utroligt meget. Han kunne knapt nok sige mit navn. Jeg drejede mit hoved og så på ham. Hans blonde hår, og mørke øjne med det gyldne skær. Var jeg i himlen? Nej, jeg var levende. Endnu engang.

”Jjong,” mumlede jeg og tog hans hånd. Det var utroligt. Jeg var i live. Hvordan kunne det gå til?

”Min lille pige!” udbrød Key med tårer i øjnene og omfavnede mig fast. Jeg så lidt omkring mig. Hvad lavede jeg her?

Jeg gispede forskrækket, da jeg huskede, hvad Agma og Minho snakkede om, før det hele blev sort. Jeg satte mig op med det samme og så omkring mig. Jeg så på Nara.

”Nara! Hvor er Minho?!” udbrød jeg. Nara bed sig i underlæben og så lidt ned. Hun strammede sine knyttede hænder.

”Hans hjerte er for stort,” hviskede hun lavt. Mit hjerte var ved at eksplodere. Tårerne strømmede ned ad mine kinder. Jeg rejste mig straks op fra hospitalssengen, alt blev tåget igen, og jeg var ved at miste balancen. Jonghyun tog straks fat omkring mig, så jeg ikke faldt.

”Rin! Rolig! Du er lige vågnet op igen… Jeg fatter ikke at du er vågnet op,” mumlede han. Jeg så på ham. Hans kinder var helt gennemblødte.

”Jjong, har du grædt?” spurgte jeg trist og tørrede hans kinder.

”Undskyld jeg ikke troede på dig, Rin, jeg er så ked af det,” hviskede han og omfavnede mig. Jeg lagde mine arme omkring ham.

”Du var virkelig en idiot,” sagde jeg bare, helt koldt. Key begyndte at grine lidt. Jonghyun sukkede lavt. Jeg gav slip på Jonghyun, da Nara gik over til mig.

”Rin, hvad skal vi gøre?” spurgte hun.

”Eh?! Det er dig der er ærkeenglen! Hvorfor skal jeg bestemme, hvad vi skal gøre?!” udbrød jeg, forvirret.

”Minho er din skytsengel, det er din sjæl som han ofrede sig for, dit liv, så det er kun fair at det er dig der bestemmer,” forklarede Nara. Jeg sank en klump og så omkring mig. Ingen var specielt glade. Alle havde et trist blik. Jeg bed mig i underlæben og lukkede mine øjne sammen.

”Jeg tager af sted, I skal ikke tage med,” sagde jeg bare.

”Eh?! Rin! Hvad taler du om?!” udbrød Key og tog fat i mine skuldre imens han så mig ind i øjnene.

”Jeg har allerede givet jer nok problemer, I må ikke tage med mig. Det her er noget, som jeg skal klare,” sagde jeg, fast besluttet. Key rystede på hovedet, det samme gjorde de andre.

”Jeg kan dog ikke love noget med, at vi kan få Minho tilbage,” sagde Nara så. Vi så alle sammen på hende.

”Hvad mener du?” spurgte jeg. Nara tog en dyb indånding.

”Der findes kun én person, der kan få faldne engle tilbage, og gøre deres vinger hvide igen… Og han har aldrig gjort sådan noget før.”

Da de ord ramte mig, sank jeg bare længere ned. Minho…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...