Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10863Visninger
AA

36. Lyset og Kærligheden

Jeg faldt. Hurtigt. Ned mod mørket.

”Rin!” udbrød Minho, og skulle til at flyve efter mig, for at gribe mig. Han blev stoppet. Af Jonghyun, som sprang i efter mig. Nej. Jonghyun. Du kan ikke flyve. Stop! Du vil også dø.

Han greb fat omkring mig, beskyttende. Jeg så ham ind i øjnene, han smilede varmt til mig, da mørket opslugte os.

”Jeg elsker dig, Rin,” sagde han. Jeg smilede forsigtigt til ham.

”Jeg elsker også dig, Jonghyun,” hviskede jeg og krammede ham fast. Jeg lukkede mine øjne og kyssede ham blidt. Han kyssede tilbage og lukkede sine øjne, ligesom mig. Hvis jeg skulle dø, var det rart, at det var sammen med ham.

Det er en umulighed at stoppe ægte kærlighed…

 

De ord. De var sande. Jeg følte ingen smerte, når jeg var sammen med Jonghyun. Jeg åbnede mine øjne, det samme gjorde han. Vi flød rundt i intetheden. Skyggerne omkring os, kunne ikke røre os. Vi faldt pludselig ikke længere… Vi steg. Opad. Mørket blev lysere… Lys.

”Hold fast,” sagde Jonghyun og strammede sit greb omkring mig, da han forvandlede sig til ildfuglen. Fønix, og vi slap væk fra skyggerne. Mørket. Intetheden.

”NEJ!” råbte Agma rasende. Minho smilede stort, da vi landede foran ham, og Jonghyun forvandlede sig tilbage til sit gamle jeg. Han var en Fønix.

”Du har tabt, Agma,” sagde jeg. ”Lad os gå!”

Agma begyndte at grine af mine ord.

”Lade jer gå? Hvorfor skulle jeg?” spurgte han.

”Ellers får du med mig at bestille,” sagde Donghae strengt, da han stillede sig ved siden af mig. Jeg så overraskende på ham og smilede stort. Agma knurrede endnu engang. Han havde tabt. Mine venner og jeg havde vundet.

”In your face!” sagde Hannah og pegede på Agma imens hun lavede et sejrssmil. Kekirie så på hende.

”Du har jo ikke gjort noget,” mumlede Kekirie.

”Hey! Jeg hjalp da med at finde den tronsal!” påstod Hannah. Jeg grinede lidt. Agma knyttede sine hænder.

”Fint,” hvæsede han. Vi var fri! Jeg havde dog stadig virkelig svært ved at vænne mig til, at Donghae var Gud… Det var for stort til at være i mit hoved.

 

 

 

”Slå op på side 152!” sagde Donghae, der stod oppe ved tavlen i min klasse. Han var blevet vores nye lærer. Dér sad vi, i klassen. Taemin, Angelina og jeg. Vi ventede på, at det ringede ud. Tiden gik så langsomt!

Endelig! Klokken ringede! Vi løb alle sammen ud af klassen, Donghae stod tilbage og smilede af os. Udenfor stod vores venner og ventede på os. Dem alle sammen. Ingen manglede. Jeg gik over til Jonghyun og omfavnede ham. Jeg var glad for, at jeg var i live, og Minho stadig havde sine hvide vinger.

Hvis det var muligt at leve et perfekt liv, så var det mig der levede det. Det var jeg ret så sikker på.

”Rin?” spurgte Jonghyun. Jeg så på ham og smilede.

”Ja, Jongie?” sagde jeg. Han smilede varmt.

”Vi vil altid være sammen, ikke?” sagde han. Jeg grinede og nikkede hvorefter jeg kyssede ham på kinden.

”Jo, ellers får du med mig at bestille,” sagde jeg. Han smilede.

”Præcist som jeg vil have det,” grinede han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...