Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10879Visninger
AA

11. Hvis Rin græder...

”I skal ikke tage jer af mig! Bare fortsæt, husk at bruge hat og alt det der!” grinede Kekirie og rakte mig bæreposen, hvor min skoleuniform lå i. Der foregik mange forkerte ting inde i hovedet på min storesøster. Jeg brød mig ikke om det.

”Hvordan er du kommet ind?” mumlede jeg koldt, stadig vred over at hun havde forstyrret min og Jonghyuns morgen.

”Hannah fortalte mig det hele, trods hun bare havde sagt til vores far at du sov ovre ved hende, fordi I skulle arbejde på et projekt til skolen,” forklarede Kekirie.

”Åh Gud, skolen!” udbrød jeg og fór ud af sengen. Jeg klappede Jonghyun på skulderen. ”Jongie, skolen starter om mindre end en time!” Jeg gik ud på badeværelset for at tage et morgenbad.

 

Jonghyun’s P.O.V.

 

Hvorfor blev vi altid forstyrret? Det var begyndt at irritere mig. Som om vi ikke måtte være sammen. Hvorfor?! Rins storesøster stod stadig og så på mig, med armene over kors.

”Kim Jonghyun, hvorfor elsker du min lillesøster?” spurgte hun så. Mit hoved gik i stå i nogle sekunder. Jeg satte mig op i sengen uden at se på Rins storesøster.

”Skal man have en grund til at elske nogen?” spurgte jeg.

”Hvad kan du så lide ved hende?” spurgte Kekirie.

”Hendes smil. Hendes væremåde, og den måde hun altid bekymrer sig om os, som om vi var hendes familie,” mumlede jeg og kunne ikke helt lade være med at smile ved tanken. Jeg så på Kekirie, der stadig så på mig.

”Jonghyun, jeg giver dig tilladelse til at komme sammen med min lillesøster,” sagde Kekirie og smilede en lille smule.

”Men hvis hun nogen sinde kommer til at græde, på grund af andre ting end hendes egen dumhed, så vil jeg ikke tilgive dig, forstået?” Hendes blik blev ændret fra et smil, til et dødalvorligt blik.

”Jeg vil aldrig få Rin til at græde!” sagde jeg straks, med et irriteret blik. Det var én af de ting, jeg aldrig kunne finde på! Kekirie smilede svagt til mig og nikkede.

”Rin! Jongie! Morgenmaden er klar!” Blev der råbt nede fra køkkenet af. Det var Key. Han lavede jo også morgenmad til os alle, hver eneste morgen. Kekirie gik ud af værelset, og lukkede døren efter sig. Så rejste jeg mig endelig fra sengen, for at skifte tøj til skoleuniformen.

 

Karorin’s P.O.V.

 

Efter vi havde fået morgenmad, gik turen til skolen. Det var lidt mærkeligt… Jeg havde aldrig set Taemin så meget nede. Fra morgenen af var han ellers i så godt humør, men det var lige da vi kom til skolen, at hans humør dykkede. Han undgik også at se på andre mennesker omkring ham, end os. Var der noget galt?

”Jjong, skal vi ikke tage ud i byen efter skole?” spurgte jeg med et smil og krammede blidt hans arm. Jonghyun så på mig med et smil.

”Som en date?” spurgte han. Jeg nikkede. ”Det kan vi godt.” Han kyssede blidt min pande. Key og Kekirie gik ved siden af os, og holdt øje med os. Jeg følte mig overvåget.

”Jeg fatter ikke at Kim Jonghyun vil have Rin som sin kæreste, hun er jo så kedelig og normal,” hørte jeg nogle piger hviske bag min ryg. Jeg sænkede mit blik lidt. Jonghyun lagde sin arm omkring mine skuldre, fast, imens han så koldt tilbage på pigerne der havde sagt det, og pludselig, på mystisk vis, gik der ild i pigernes skoletasker. Mystisk, hva’?

”Jjong,” mumlede jeg med et grin. Han grinede tilbage. Jeg mistede mit grin, da jeg så en person, som jeg havde set før. Røde øjne, ondt smil, kulsort hår. Det var ham fra Club Garden. Han havde skoleuniformen på. Hvad lavede han her? Jeg følte mig allerede utryg. Den måde han så på mig på…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...