Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10871Visninger
AA

16. Følelsen

Dagene gik. SHINees fanbase voksede mere og mere hver dag, trods de kun havde været opvarmningsband til nogle få koncerter. De skulle snart have deres første koncert, så de forberedte sig, øvede sig, som gale. Selv nogle af pigerne på skolen var begyndt at invitere dem ud, men heldigvis var drengene da så kloge, at de sagde nej. Pigerne ville jo sikkert kun have dem, fordi de var berømte. De havde jo aldrig spurgt dem førhen. De havde været til en række interviews, og folk på gaden var også begyndt at genkende dem nu.

”De har virkelig travlt,” mumlede jeg lavt, nu havde jeg ikke været sammen med dem i fire dage, og deres solokoncert var om nogle uger. Det var torsdag eftermiddag, skolen var forbi, jeg fulgtes med Kekirie og GD hjem.

”Sådan er det sikkert i starten, men vi skal nok snart se dem igen,” sagde GD med et stort smil. Jeg nikkede forsigtigt. Jeg håbede at han havde ret.

”Kendtes program er meget trængt, det er ofte at de hverken har tid til venner, familie og kærester,” sagde Kekirie, imens hun fortsat læste i sin bog. Hun havde læst i den bog i noget tid nu, jeg viste ikke engang hvad den handlede om, eller hvad den hed.

 

Jeg lå i min seng om aftenen, ingen sms’er fra Key. Ingen opkald. Intet. Jeg sad og kastede en af mine bamser op og ned i luften, imens jeg stirrede op i loftet og sukkede lavt. Mit hjerte længdes efter ham, længdes hans hjerte ikke efter mig? Ellers burde han jo være her nu. Der gik cirka to sekunder fra den tanke, til at det bankede på mit vindue. Jeg satte mig op og så på vinduet, der stod min Jongie med et bredt smil på den anden side af vinduet. Jeg åbnede det og han sprang ind på mit gulv.

”Rin, du må hjælpe mig, jeg skal øve til koncerten, men jeg aner ikke hvad jeg skal synge! Vi skal have solonumre også, de andre fire har allerede fundet på noget,” sagde Jonghyun og satte sig på min seng. Jeg som lige havde håbet på at han kom fordi han savnede mig, blev en lille smule, eller meget, skuffet.

”Hvad har de andre fundet på?” spurgte jeg lavt og satte mig på sengen, et lille stykke væk fra Jonghyun.

”Taemin skal synge og danse, det samme med Minho, Onew skal synge opera, og Key skal synge til ’My first Kiss’,” sagde han. ”Jeg vil gerne have noget der ikke er ligesom de andres.” Han så på mig.

”Der er nok ikke så meget at vælge mellem, men du kunne måske være DJ?” spurgte jeg og så på Jonghyun, uden at smile særlig meget.

”Hvad er en DJ?” spurgte han så. Jeg sukkede opgivende. Selvfølgelig, han var jo over hundrede år gammel.

”Det er en der mikser musik sammen, han kan sagtens synge imens, og han… Eh…” Jeg prøvede at forklare det så godt jeg nu kunne. Endelig forstod han det så…

”Det er en god idé,” sagde han og tænkte lidt over det.

”Jonghyun, har I meget travlt?” spurgte jeg så, forsigtigt. Han så på mig.

”Hvorfor spørger du om det?” spurgte han med et smil.

”Du har bare slet ikke ringet eller noget, vi har kun set hinanden få gange i skolen, og jeg er altså lidt bange,” sagde jeg forsigtigt og så væk.

”Bange? For hvad?” spurgte han og hævede et øjenbryn.

”Der er så mange flotte piger oppe på SM Entertainment, især dem fra SNSD,” mumlede jeg lavt. ”For ikke at snakke om alle de andre pigegrupper.”

”Rin, har jeg ikke sagt at du er min eneste ene?” spurgte Jonghyun. Jeg smilede forsigtigt og nikkede helt kort.

”Hvis du vil, kan jeg tage dig med i morgen, når vi skal til møde, så alle kan se at jeg allerede er optaget,” sagde han med et smil og lagde en arm omkring livet på mig.

”O-Okay,” sagde jeg lavt. Jonghyun kyssede min hals og rejste sig fra min seng. Det kys… Det føltes mærkeligt.

Jonghyun var allerede på vej ud af mit vindue igen, men det var jo også lidt sent. Jeg var hans eneste ene. Han elskede mig. Det havde han sagt, så hvorfor føltes det som om, at der var noget helt, helt galt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...