Os to forevigt? (Færdig)

Oliver er ren dansker, dog er han altid lidt brunere. Jennifer er andengenerations udenlæning, imod hende vilje er hun blevet lovet væk.
Oliver spiller fodbold i den lokale fodboldsklub sammen med sine 2 venner, Mikkel og Austin. Det er et af Jennifers højeste ønsker at begynde til fodbold, men hendes far mener at det er en drenge sport, derfor er han ikke nem at overtale til det. Så Jennifer starter til det uden faderen ved noget. Men Jennifer' og Olivers hold træner samtidig.
Oliver får et crush på Jennifer, men har Jennifer mere end venne-følelser for Oliver?

4Likes
43Kommentarer
5598Visninger
AA

7. Oliver - ...

Jeg lå stille i min seng imens jeg tydelig kunne høre min mor som sædvandlig stod og lavede noget mad, hun elsket virkelig at forkæle mig, måske fordi hun egentlig ikke viste hvad hun ellers skulle lave. Hun var direktør på en af de store mode huse i Danmark, men ikke at det gjorde noget. Hun plejede som regel altid at arbejde der hjemme, da der var mere roligt. ”Oliver, kom så op” smilede min mor imens hun stak hoved ind og kiggede på en træt teenagerdreng. ”Rolig mor, jeg skal bare tage mig sammen” mumlede jeg søvnigt imens jeg stak mine ben ud over kanten til sengen og hoppede derefter ud af min ellers så varme seng. Jeg traskede hurtig ud på badeværelset imens hendes ansigt igen poppede op i hoved på mig, det havde hun så gjort fra første gang hun kiggede på mig, hendes fantastiske blik hun sendte mig på fodboldbanen. Hun var bare ikke til at glemme selv om jeg inderlig ønsket det, jeg kunne ikke overskue at være forelsket og så i hende, vi var begge smukke. Det var ikke problemet der, nej men at hun sikkert havde flere drenge som bare beundrede hende, og ville gøre alt for hende. Hvordan skulle jeg så komme ind i billedet, og træneren fra pigernes hold som hun allerede var begyndt at snakke godt med, mon de endte sammen og jeg bare var endnu en beundre? Jeg kom traskede ned i køkkenet hvor en vidunderlig duft ramte mig med et lille sus, suset af min mors madlavning gjorde det hele bedre, eller en snert. Hendes ansigt, krop ja alt ved hende var stadige som limet til min hjerne. Som om hun bare ikke gad gå ud, som on hun hørte til der inde. ”Oliver, du har travlt” smilede min mor uskyldigt imens hun hentyde til uret der hang fint oppe på væggen. Jeg kiggede hurtig der op imens jeg åbnede munden som et O. Jeg havde under 10 minutter til at nå det, og jeg kunne umuligt nå det på cykel da jeg lå sådan set 20 minutter væk fra skolen. Jeg sukkede irriteret imens jeg vente mig om og løb ud og grab fat i nøglerne til bilen.

”Ey, se det er Oliver.” grinede mine venner imens de kiggede på mig imens jeg traskede ud af bilen, jeg havde lige noget det. Så jeg var virkelig glad, glad for der ikke var mange biler den dag jeg havde travlt. ”Hey Guys” grinede jeg imens jeg hurtig lavede vores håndtegn, og ellers var det bare at komme ind til time uden læren opdagede det, for så var vi på røven. Vi kom løbende ind i klassen imens mit blik spottet Jennifer side alene imens hun kiggede trist ud af vinduet, jeg sukkede igen dog mere lydløst imens jeg satte mig på min plads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...