Os to forevigt? (Færdig)

Oliver er ren dansker, dog er han altid lidt brunere. Jennifer er andengenerations udenlæning, imod hende vilje er hun blevet lovet væk.
Oliver spiller fodbold i den lokale fodboldsklub sammen med sine 2 venner, Mikkel og Austin. Det er et af Jennifers højeste ønsker at begynde til fodbold, men hendes far mener at det er en drenge sport, derfor er han ikke nem at overtale til det. Så Jennifer starter til det uden faderen ved noget. Men Jennifer' og Olivers hold træner samtidig.
Oliver får et crush på Jennifer, men har Jennifer mere end venne-følelser for Oliver?

4Likes
43Kommentarer
5607Visninger
AA

29. Oliver - wtf?

Bilerne der før havde holdt så fint i række, var væk. 

Hvorfor stod bygningen der stadig? Ligeså pragtfuldt som den altid gjorde? Der lå en bil mast op af muren, jeg tabte underkæben. Den bygning var bygget til det her...

Wow...

Ligeså snart vi kom ind af døren, der skulle forestille hovededøren, blev vi modtaget med glæde. ''jeg tog fejl af dig, Oliver du er fin nok.'' Ryan smilede til mig, han gav mig et kram. Var han bøsse?

"Ehh, tak Ryan." Jeg smilede tøvende igen.

"Vi ses, Oliver. Jeg går ind og æder!!!" Ryan var alleredre på vej væk.

Jeg vandrede ind på mit delte værelse og fant min blyant frem sammen med et papir. Og begyndte at skrive.

 

Undskyld jeg ikke har skrevet de sidste... Hvor mange dage er der gået? Jeg savner dig, Jennifer. Og jeg er ked af jeg ikke kan komme til dig bryllup. Seriøst, jeg er ked af det, jeg joker ikke, Jennifer. Undskyld..

Jeg har faktisk overvejet hvor stor chancen er for at jeg kan stikke af for at komme til dit bryllup. Men jeg blev enig med mig selv om at den ikke var særlig stor. Så jeg bliver her.

Det der skete de andre dage vil jeg helst ikke fortælle dig om, det er ikke noget for dig. Men jeg tror jeg har brækket et riben... Er du sindsyg jeg er øm i et af mine højre riben, men jeg blev også kastet lidt rundt med dig.

Jeg savner dig, Jen. Men jeg er sindsyg træt, søde.

Jeg har mistet tidsfornemmelsen, Jennifer.

Jeg skriver i morgen efter træning, når jeg er udhvilet.

Jeg glæder mig til at se dig igen.

Hov, jeg glemte at fortælle dig at De er ved at finde plads til os. Vi er snart færdige med vores trænings periode, så skal vi ud i det virkelige liv og prøve at overleve. Men jeg har lovet dig at komme hjem. Så selvfølgelig kommer jeg hjem i live og uden nogle alvorlige meen.

Vi vælger ikke selv hvor vi vil hen. Vores sergant har holdt øje med os. Han skal beslutte hvor vi vil klarer os bedst. Der bliver vi så sendt hen. Vi bliver ikke spurgt.

De undertrykker vores vilje.

En anden sag, søde. Undskyld på forhånd.. Den uge hvori du skal giftes... Den uge skal jeg i... Ehh... Der skal vi ud at vandre. Lærer at overleve i det fri.. Så den uge kan jeg ikke sende dig mit daglige brev.. Men jeg glæder mig til at høre hvordan det gik.. Undskyld...

Vi ses om mindre end et år..

Oliver

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...