Os to forevigt? (Færdig)

Oliver er ren dansker, dog er han altid lidt brunere. Jennifer er andengenerations udenlæning, imod hende vilje er hun blevet lovet væk.
Oliver spiller fodbold i den lokale fodboldsklub sammen med sine 2 venner, Mikkel og Austin. Det er et af Jennifers højeste ønsker at begynde til fodbold, men hendes far mener at det er en drenge sport, derfor er han ikke nem at overtale til det. Så Jennifer starter til det uden faderen ved noget. Men Jennifer' og Olivers hold træner samtidig.
Oliver får et crush på Jennifer, men har Jennifer mere end venne-følelser for Oliver?

4Likes
43Kommentarer
5591Visninger
AA

15. Oliver - Plz?

"Mikkel? Tag lige Austin og Jessica med over og giv en cacao, jeg giver" Jeg hev en 200 sedel op af baglommen og stak mikkel den. "Der bude være nok." Jeg tog ikke øjnene fra Jennifer, jeg ville være sikker på hun ikke stak af.

"Fedt, Oliver. Vi ses derhenne!" Mikkel smilede, åbenbart kunne han læse mine tanker.

Jeg sendte dem et hurtigt bil for at sikre mig de gik.

"Jennifer?" Jeg så undskyldende ned på Jennifer.

"Nå du snakker til mig igen?" Jennifer lagde armene over kors.

Jeg svingede armene ud til siden. "Undskyld, Jennifer!! Jeg ved jeg har været et svin de sidste par dage, men jeg har fundet ud af at hvis du ikk.. Hvis din familie ikke syntes jeg er god nok til at være din kærste, vil jeg hellere være hemmeligt forelsket i dig og være din ven på en gang. Søde Jennifer, Kan du tilgive mig?" Jeg nægtede at græde.....

"Er jeg nu god nok?" Hun kiggede op på mig. Hånenende? Nej det måtte være noget jeg havde bildt mig ind, men hun havde jo god grund til det. Jeg havde været dum...

"Ja" Jeg prøvede at være neutral, selvom jeg godt kunne mærke det ikke lykkeds mig særlig godt.

"Okay, du er tilgivet..." Et lille smil listede sig ind på hendes ansigt.

Jeg smilede igen og omfavnede hende. "Hey, Jennifer. Du ved, den der fest i aften, ikk?" Jeg kiggede ned på hende og uglede hendes hår med den ene hånd.

"Jeg skal noget andet." Jeg lagde mærke til den runke hun fik mellem øjnen brynene.

"Du lyver. Jeg kan se det, den der rynke du har der" Jeg rørte ved den. "Den kommer kun når du lyver."

"Jeg lyver ikke!!" 

"Jo." Jeg grinede af hende.

"Arhh, du er for meget, Oliver!"

Jeg grinede igen. "Tak Jennifer, jeg er bare for stor en mundfuld for dig, du ville ikke kunne holde mig i kort snor." Jeg lyste op i et skævt charmerende smil.

"Hah, du drømmer, Oliver!!" Hun smilede til mig.....

"Wow....." Hu... Je.. sm... Wow...

"Hvad?" Jennifer stirrede uforstående på mig.

"Du er så smuk når du smiler..."

"Tak.." Hun kiggede ned, midt i min omfavnelse af hende.

"Når men nu hvor du skal med til min fest i aften må vi hellere finde en kjole til dig, smukke." Jeg grinede.

"Jeg skal ikk..." Jeg afbrød hende.

"Jo du skal" Så gav jeg slip på Jennifer og råbte på drengene og Jessica. "Jessica! Jeg får brug for hjælp! Og drenge vi ses hjemme hos mig om en time!"

Jessica løb over til mig. Jeg lagde en arme over skuldrene på begge piger, "Når Jessica, sig mig så hvor skal vi hen for at finde en kjole til Jennifer?"

"Vi skal ik.." Jeg lagde en hånd over munden på Jennifer.

"hold lige kæft, Jennifer. Jeg er ældst plus jeg er en mand, lig med jeg bestemmer."

Jessica lod som om hun tænkte lidt. "Det kommer an på... Hvad med prisen?"

Jeg sukkede, "Prisen er ikke noget problem, Jess. Jennifer skal bare ikke have lov at se den."

Så udbrød hun. "SÅ ved jeg HVOR vi SKAL hen!!"

Og så tog hun mig og Jennifer i hånden og hev os afsted..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...