Os to forevigt? (Færdig)

Oliver er ren dansker, dog er han altid lidt brunere. Jennifer er andengenerations udenlæning, imod hende vilje er hun blevet lovet væk.
Oliver spiller fodbold i den lokale fodboldsklub sammen med sine 2 venner, Mikkel og Austin. Det er et af Jennifers højeste ønsker at begynde til fodbold, men hendes far mener at det er en drenge sport, derfor er han ikke nem at overtale til det. Så Jennifer starter til det uden faderen ved noget. Men Jennifer' og Olivers hold træner samtidig.
Oliver får et crush på Jennifer, men har Jennifer mere end venne-følelser for Oliver?

4Likes
43Kommentarer
5608Visninger
AA

6. Jennifer: Lussing

Jeg stirret tomt ud i luften da jeg igen var kommet hjem, mine forældre sagde intet, mine elsket søskende ignorerede mig fuldstændig, måske fordi jeg var skredet fra min ”kommende” forlovede. ”Jennifer kom her ned” råbte min far tydelig vred over jeg bare var skredet op på mit værelse uden at sige noget som helst. ”Du har da ben?” råbte jeg igen flabet tilbage imens jeg tændte mit glattejern og ventet til at det blev varmt.

Jeg kunne svagt høre at han var ved at blive vred, vred af min flabethed. Jeg kunne godt høre at han kom stormende op og rev vredt døren op og prustede af ren vrede. Man kunne tydelig se det da hans brystkasse løftede sig op og ned og blev bare ved. ”Hvad så farmand” smilede jeg flabet imens jeg glattet mit hår og kiggede derfor igennem spejlet til ham.  ”Jennifer hvor var du?” brummede han vredt og gik med truende skridt hen mod mig imens han hev sin arm op og var på vej til at give mig en lussing. ”Gider du godt lide, jeg var ude og gå en tur” smilede jeg igen imens jeg lagde glattejernet fra mig imens jeg tog stikket væk og kiggede nu for alvor på ham, jeg var ligeså vred og flabet som altid. Men denne gang var jeg også en del nervøs da jeg aldrig havde set ham sådan, han havde et fjernt blik der ventet på det perfekte øjeblik at smadrede mig, give mig en kæmpe lussing og så skride igen og tro alt er som normalt. Og der kom det, jeg kunne mærke smerte bare vride sig for at jeg bukket under og lod smerten fylde rummet med et snert af vrede, smerte. Og så alt der var begrund af min far, min far der havde forandret sig fra at være den søde, til at have den sindssyg blik i øjne der bare ikke forsvandt.  ”I seng” brummede han igen imens han vente sig om og smuttet med vrede skridt ud af døren og ned og side og doven foran tv’et som altid.

 

 

 

Jeg vågnede sløvt imens jeg slog armen ud og slukket derefter alarmen imens jeg slog mine ben ud af sengen imens jeg traskede med raske skridt hen mod spejlet. Jeg kunne tydelig se der hvor min far havde ramt mig, der hvor det hele blev opslugt af det store blå mærke der bare viste sig mere og mere frem for hvert sekund jeg vågnede lidt mere. Jeg sukkede irriteret imens jeg fandt mit makeup frem, jeg lagde et tyk lag ovenpå det imens jeg kiggede i forskellige vinkeler for at sikker mig at det så nogle lunde ud.

Jeg sukkede irriteret imens vinden legede vildt med mit hår, jeg havde altid elsket at cykel og jeg plejede også at gøre det hverdag. Hverdag jeg skulle i skole, ikke at vi ikke havde råd. Nej vi var fyldt med penge, men intet betød noget, bare det at kunne slippe tankerne imens man kørte af sted var fantastisk, det hele virkede så beroligede. ”Ay, se Jennifer” grinede drengen imens jeg cykellet ind af porten til skolen, min gruppe bestod næsten kun af drenge, og så Jessica. Som var min bedste veninde, men jeg viste stadige ikke om jeg kunne stole 100 på hende, men det måtte jeg vel finde ud af.

”Har i set Jess” råbte jeg for at overdøve larmen fra musikken der lød højt ud af deres musik andlæg. ”Syg smukke” grinede Mack imens han lagde op til et kys og måske lidt mere, men det havde jeg ikke i tankerne. Men jeg kunne jo lege med? ”Øh, lort så skal jeg jo være sammen med dig” smilede jeg sukkersødt imens jeg nærmede mig ham.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...