I can't reach you.

Amalia er en pige som er dybt forelsket i Jakob, og har været det i lang tid.

Jakob hader Amalia og kan ikke tage hende.

fra hvert kapitel følger men hver sin person.

1Likes
0Kommentarer
1015Visninger
AA

3. Jakobs synsvinkel-

Klokken havde lige ringet, jeg havde lige fået fri fra skole, endelig. Jeg elsker den følelse, af at man har fri, og man bare skal hjem og lave ingenting. Jeg følges ud af klassen, med en af mine rammerater, som bliver kaldt Ras. Vi snakkede om, hvad vi skulle lave når vi kom hjem, han skulle hjem til en ”veninde” han har. Han er totalt vild med hende, hun hedder Rose. Ras snakker meget om Rose, og elsker at være sammen med hende efter skole, det snakker han selvfølgelig også meget om, typisk ham..

 

Nå, men jeg gik hen imod mit skab, for at lægge mine bøger ind i det. da jeg fik øje på, en af Rose veninder, som hedder Amalia. Fuck man, jeg håbede på hun ikke havde set mig, og skyndte mig hurtigere hen til mit skab, for at gemme mig bag det. Jeg fandt mit skab endelig, hurtigt åbnede jeg det. ”Hej” sagde en stemme bag mig, dammit det var Amalia, hun havde opdaget mig. Jeg vendte mig om, for at svare hende, jeg kunne ikke lade vær med at se lidt irriteret ud, jeg var nemlig ikke glad, for at hun havde set mig. ”Hej Amalia” fik jeg endelig sagt, mere kunne jeg ikke sige. Jeg havde mest lyst til bare at gå, og hvis hun følget efter mig, så sige at hun skulle gå sin vej. Men det kunne jeg ikke, for jeg vil ikke være alt for ond, imod andre mennesker. ”Hvordan går det” arrg, hun prøvede at få en samtale i gang, det kunne man tydeligt se, jeg måtte få hende til at tro, jeg skal skynde mig, så jeg ikk kunne snakke lige nu.. men hvordan? ”det går okay, men jeg skal videre nu Amalia. ”jeg måtte finde på mere, en undskyldning ”jeg har en aftale, med nogle af mine venner” brød det ud af mig. Man kunne se en skuffelse i hendes øjne, men jeg skyndte mig at gå. Bare hun ikke kom efter mig, for at prøve at trække tiden ud…

 

Jeg nærmest løb, jeg var næsten for enden af gangen, da jeg hørte en råbende Amalia stemme ”JAKOB” jeg havde mest lyst til at begynde at løbe, alt hvad jeg kunne. Men det var som om, mine ben var limet fast til gulvet, jeg kunne ikke løbe, jeg vendte mig om, for at se hva hun nu ville. Hun kom hen til mig og forsatte hendes samtale ”Jeg tænke på, om jeg ikke må tage med dig?” arrg shit..

 

”jeg.. øhh.. jeg tror altså ikke, det er sådan en fantastisk god ide lige i dag. Amalia” arrg dårligt svar, jeg håbede på at hun ikke vil spørge om hvorfor. ”Så en anden dag??” udbrød hun i et smil. Shit hva skulle jeg svare ”jaja måske” hørte jeg min egen stemme sige FUCK DET SAGDE JEG BARE IKK!!!! "fedt det vil jeg glæde mig til, men øhh hvorfor kan jeg enlig ikk komme med nu??"... SHIT...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...