Jumping, Dancing, Tumbling, Loving 2: Only One

De Olympiske Lege nærmer sig. Det er den eneste chance Wataru og Rin har for, at se hinanden igen. Hvad gør man så, når Wataru er gået tilbage til sin bande sammen med Ryosuke? Hvad gør man, når han har opgivet Tumbling og De Olympiske Lege? Meget simpelt; man lader Hannah banke noget fornuft ind i hovedet på ham.

126Likes
284Kommentarer
8612Visninger
AA

10. Udmattelse

Wataru P.O.V.

 

„Okay! Jeg tror vi er klar til kvalifikationskonkurrencen nu!” sagde Yuta, efter lige godt to uger, hvor vi havde trænet næsten uafbrudt. Jeg faldt straks sammen på tumblingmadrassen, som jeg stod på.

”Endelig…” stønnede jeg udmattet. Ryosuke kollapsede ved min side, det samme gjorde Kiyama. Vi var endnu ikke helt vant til at træne så meget, selvom de andre var det.

”Aish, I er så dovne,” sagde Kaneko med et grin. Jeg satte mig straks op og sendte ham et ondt blik.

”Måske er jeg udmattet, men jeg er aldrig for træt til at give en nørd nogle bank!” sagde jeg og rejste mig straks, for at løbe efter Kaneko, men jeg nåede kun at løbe en halv meter, før mine ben knækkede sammen af udmattelse, og jeg landede på madrassen igen.

”Jeg gør det senere…” mumlede jeg lavt og rullede om på ryggen, så jeg lå og kiggede op i loftet i gymnastiksalen. Jeg kunne mærke, at jeg var så træt, at jeg knapt nok turde tænke på, hvordan jeg skulle komme hjem den aften. Jeg kunne jo ikke gå endnu.

Men jeg var alligevel glad. Jeg var så lykkelig, fordi nu ville jeg snart se hende igen. Når vi vandt den kvalifikationskonkurrence, ville jeg endelig se Rin igen.

Ved De Olympiske Lege.

”Skal vi hjælpe dig hjem, Wataru?” grinede Ryosuke. Jeg sukkede dybt og nikkede.

”Ja, hvis I kan bære mig, ville det være rart,” sagde jeg, men begyndte så straks at grine. Jeg satte mig da op, det havde jeg idet mindste kræfter til. Yuta og de andre satte sig ned hos os, og tog en pause.

”Vi skal nok komme til De Olympiske Lege, det ved jeg bare…” sagde Yuta og så på os.

”Har I stadig jeres dragter, eller skal I have nogle nye?” spurgte Yuta. Han mente de lyserøde og hvide drager vi havde fået. De dragter, som ikke passede specielt godt til drenge, jeg vidste ikke engang hvorfor vi havde fået den farve.

”Hvis man nu siger nej, kan man så få en dragt som ikke ligner en piges mobiltelefon?” spurgte Ryosuke, og jeg blev nødt til at holde mit grin tilbage. Yuta grinede dog også.

”Okay, vi skal have nogen nye dragter… Hvilke farver skal vi have?” spurgte han. Endelig! Vi skulle ikke have mobiltelefon-dragterne længere!

”Sort og rød!” sagde jeg straks.

”Wataru, det er kedelige farver, tumbling skal se festligt ud, ikke drabeligt,” sagde Hino og himlede med øjnene.

”Hvad med lyseblå og hvid så? Med en lille smule grønt i?” spurgte Ryosuke. Jeg så straks på ham med et koldt blik.

”Er du nu også blevet modeekspert?” spurgte jeg, en lille smule utilfreds med, at mit forslag ikke blev valgt. Ryosuke trak bare lidt på skuldrene og så væk fra mig.

”Det lyder som nogle gode farver, dem tager vi!” sagde Yuta og rejste sig med lethed. Han var slet ikke træt!

”Jeg bestiller dragterne i morgen, så har vi dem før konkurrencen… Vi ses i skolen i morgen tidlig,” sagde Yuta og satte kurs mod udgangen af gymnastiksalen, men samlede da lige sin hættetrøje op på vejen ud. Jeg sukkede udmattet og lagde mig tilbage ned på madrassen igen, bare for nogle få minutter, så jeg kunne samle kræfter.

Ryosuke og Kiyama havde den samme idé, så de holdt mig ved selskab, imens vi så på nattehimlen ud gennem de store vinduer i loftet af den høje gymnastiksal.

”Snart ser vi Rin igen,” sagde jeg, men først da alle de andre fra tumblingholdet havde forladt os. Jeg kunne ikke lade være med at smile, det samme gjorde Ryosuke. Kiyama, derimod, var tæt på at falde i søvn.

”Vi skal nok vinde konkurrencen, den er kun får uger væk, Wataru,” sagde Ryosuke. Jeg nikkede bestemt.

”Vi vinder!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...