Jumping, Dancing, Tumbling, Loving 2: Only One

De Olympiske Lege nærmer sig. Det er den eneste chance Wataru og Rin har for, at se hinanden igen. Hvad gør man så, når Wataru er gået tilbage til sin bande sammen med Ryosuke? Hvad gør man, når han har opgivet Tumbling og De Olympiske Lege? Meget simpelt; man lader Hannah banke noget fornuft ind i hovedet på ham.

126Likes
284Kommentarer
8612Visninger
AA

8. Slåskampen

”Hvorfor skulle jeg dog tage tilbage til den åndssvage tøsesport?” spurgte Ryosuke, da jeg fangede ham før han tog hjem fra skole. Han så på mig med et koldt blik, ligesom han havde gjort før. Dengang Rin var her, hvor Ryosuke pludselig var begyndt at arbejde for Akabane.

”Ryosuke, syntes du slet ikke at det var sjovt, dengang?” spurgte jeg lavt, for ikke at gøre Ryosuke vred. Jeg vidste godt, at han nemt kunne blive det.

”Nej, Wataru. Vi var i toppen af fødekæden på skolen, og kom til bunden på kort tid. Det var ikke noget, jeg brød mig om,” mumlede Ryosuke koldt, og forsøgte at komme forbi mig, for at komme hjem. Jeg stoppede han dog, hver gang.

”Og hvad så?” spurgte jeg kort uden at fjerne mit blik fra min bedste ven. Han sukkede irriteret.

”Ikke nok med det, du er ved at blive revet med igen. Du har endda farvet dit hår, og vi kan slet ikke kende dig længere. Ingen af os,” sagde Ryosuke, og hentydede selvfølgelig til den bande, jeg endnu engang var blevet leder af. Jeg himlede med øjnene og lagde mine arme over kors.

Ryosuke grinede skævt.

”Du kan jo heller ikke lide tumbling, Wataru. Det ved vi alle. Du gør det kun, så du kan se Rin igen,” mumlede han lavt. Jeg stirrede straks på ham med et vredt blik.

”Det passer ikke! Jeg kan godt lide tumbling!” udbrød jeg, idet mit temperament rasede frem igen, og jeg greb fat i Ryosukes trøje, for at se ham truende ind i øjnene, så han ville trække sine ord tilbage.

Det gjorde han ikke, i stedet tog han også fat i min trøje, hvorefter vi begyndte at skubbe og trække i hinanden, indtil én af os ville give op. Det skulle jo selvfølgelig være ham. Jeg havde aldrig tabt en slåskamp til ham før, end ikke den dag vi mødtes…

 

”Er du Azuma Wataru, leder af Karasumori Junior High?” sagde en lyshåret fyr, der havde små fletninger i den ene side af hovedet, og halvlangt hår i den anden side, der gik lidt ned i øjnene på ham. Hans hår var farvet blond, men han var japansk.

”Ja, hvad vil du mig, blondie?” svarede jeg koldt tilbage. Jeg var meget kæphøj dengang, selvom det var nogle år siden. Mit hår var sort på det tidspunkt, da jeg endnu ikke havde farvet det rødt.

”Jeg er Ryosuke, leder af Yamato Junior High, behøver jeg sige mere?” spurgte han med et skævt smil, idet han straks kom løbende mod mig, med en næve flyvende mod mit ansigt. Jeg undveg straks, og gav ham et knæ i maven, det fik ham til at vælte bagover, men han trak mig med sig, og vi fortsatte vores slåskamp.

Med mange sår i begge vores ansigter. Halvknuste, trætte kroppe, så Ryosuke op på mig, med et udmattet ansigt. Han sad på jorden, jeg stod op.

 

”Giver du op?” spurgte jeg med et koldt blik. Ryosuke knurrede lavt af mig, men stoppede straks, da jeg rakte ham en hånd, for at hjælpe ham op på benene igen. Jeg smilede skævt til ham.

”God kamp, fra nu af er vi venner, forstået?” sagde jeg. Ryosuke svarede ikke, men tog blot min hånd. Det var starten på venskabet med min bedste ven. Vi forseglede venskabet, da jeg tog Ryosuke med hjem til min mors restaurant, for at byde ham på hendes berømte omeletris.

 

Vi blev venner ved en slåskamp, og alligevel fortsatte vi med at slås. Vi var begge to aggressive og stædige. Det vidste vi godt, det var derfor, at vi ikke kunne holde op med at slås. Selvom vi havde fået at vide af så mange, at vi skulle stoppe det, så kunne vi ikke.

Vi havde rødt blod i årerne. Blod, som bad til at komme frem i en kamp. Ikke bare en hvilken som helst kamp, men en, hvor man giver alt!

Det var derfor, vi havde smil på læberne, da vi var ved at banke hinanden til plukfisk, den eftermiddag. Vi holdt ikke tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...