Mistletoe - JDB.

Crystal er en 17 årig pige, som ikke kan lide Justin Bieber, men en dag støder hun tilfældigt ind i ham.
Den er også på goSupermodel!

118Likes
655Kommentarer
34623Visninger
AA

52. Kapitel 52.

Jeg kiggede ned på alle pindede, og braste sammen i gråd, mens jeg langsomt gled ned på gulvet. Fire ud af fire viste positiv. Jeg var gravid. Jeg kunne høre Selena gispe, men hun satte sig ned ved siden ad mig, og lod sin arm finde vej om mine skuldre. Hun lod sit hoved hvile på mit, mens hun hviskede trøstende ting til mig.

Sådan sad vi i lang tid, det var først, da Selenas mobil ringede, at vi blev afbrudt. Mens Selena talte fjernede jeg det sorte under mine øjne, og prøvede at stoppe med at græde. Hvordan skulle jeg fortælle min mor det? Og hvordan skulle jeg fortælle Justin det? Hvem skulle jeg fortælle det til først? Og skulle jeg overhoved fortælle det til min mor? Kunne jeg ikke holde det hemmeligt for hende?

”Mor, Crystal har virkelig brug for mig lige nu,” jeg kunne høre Selenas stemme inde i stuen. ”Mor! Kan vi ikke bare gøre det en anden dag? Det er virkelig vigtigt?!” sagde hun højere. ”Nej, det vil jeg ikke. Jeg kommer hjem nu,” sukkede hun, og jeg kunne høre hendes skridt komme mod badeværelset.

”Undskyld, at jeg bliver nødt til at svigte dig lige nu,” startede hun mumlende, mens hun kiggede flovt ned i jorden. ”Jeg vil virkelig gerne hjælpe dig, men jeg har et interview her om lidt,” sagde hun, og kiggede på mig med tristhed i blikket.

”Det e-er o-okay,” sagde jeg, og kunne mærke, at min underlæbe blævre lidt.

”Oh, det skal nok gå. Du er stærk! Husk det, Crystal!” hun krammede mig, og smuttede forsigtigt ud af døren. Jeg kunne høre hoveddøren i bygning lukke efter Selena, og en larmende stilhed omsluttede mig. Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg fortælle min mor, eller Justin det først?

Automatisk greb jeg min telefon, og fik tastet Justins nummer ind. Han burde vide det først. Han var trodsalt faren, medmindre det var helligånden var ude på at drille mig -hvilket egentlig var en dum teori - så jeg regnede med det første.

”Hey, whats up, det er Justin” et smil bredte sig på mine læber. ”Læg en besked efter tonen, BIIB”. Jeg sukkede, og smilet forduftede. Han var jo i gang med et interview, selvfølgelig, hvor dum kan jeg være. Derfor valgte jeg at skrive en besked.

’JUSTIN! DET ER VIRKELIG VIGTIGT. KOM NÅR DIT INTERVIEW ER FÆRDIGT’

 

Jeg sendte den, og satte mig ind i stuen, hvor jeg bare ventede på ham. Hvad skulle jeg gøre? Endnu engang ville tårerene ud, og jeg lød dem strømme frit, mens jeg prøvede at se tv. Ikke noget spændende, bare musik, for at få mig på andre tanker.

Et kvarter efter bankede det på døren, og jeg tørrede mine øjne. Jeg gik ud, og åbnede, og der stod Justin?!

 

"Var du ikke igang med et interview?" spurgte jeg forundet.

 

"Jeg kunne mærke, at det var meget vigtigt, så jeg kom vidst til at køre midt i det.." mumlede han. 

 

Hvor var han sød. Ham kunne jeg bare ikke undvære. Jeg faldt ham om halsen, og begyndte at græde. Han løftede mig op, som de fleste fædre plejede at gøre, og bar mig ind i stuen, hvor han satte mig i sofaen.

Jeg sad bare, og græd, mens han prøvede at få mig til at stoppe.

”Crystal! Fortæl nu, hvad der er galt!” udbrød han pludselig irriteret, og slog opgivende ud med begge arme. Jeg bed mig i min bævrende underlæbe, for at få mig selv til at stoppe med at græde.

”Gå.. ud.. på.. toilettet..,” fik jeg fremstammet, og kiggede væk fra ham. Han lignede et stort spørgsmål, men rejste sig, og gik der ud. Jeg knyttede mine hænder hårdt sammen, og ventede på hans reaktion.

”HVAD?!” kunne jeg høre ham råbe – hvilket jeg var sikker på resten af opgangen kunne – og lidt efter kunne jeg mærke hans tilstedeværelse. Jeg turde ikke kigge op. ”Crystal, kig på mig,” hans stemme var blid, og han satte sig på hug foran mig. Jeg kiggede forsigtigt på ham, og mærkede hans hånd på min kind.

”Er du helt sik..” jeg nikkede, før han fik gjort sætning færdig.

”FUCK!” råbte han højt, og rejste sig op med et ryk. Han kørte sine hænder igennem sit hår, mens han blev ved med at gentage; ”Fuck.. Fuck.. Fuck..”

Jeg kiggede flovt ned i jorden. Jeg følte, at det hele var min skyld. At jeg bare kunne have gjort noget ved det. Jeg kunne have taget p-piller, men min mor havde aldrig introduceret mig for det. Jeg havde måttet klare alle de pigeting selv. Men det var vores begges skyld. Vi kunne bare have brugt kondom.

Justin blev ved med at gå rundt i cirkler i lejligheden, mens han gentog de samme ord for sig selv, og nogle gange tilføjede han; ”Jeg er ikke klar til at være far.. Jeg er for ung.. Jeg mister mine fans..”

Jeg kunne ikke lide at se ham sådan. Han var helt ude af sig selv. Jeg sad, og stirrede ned på sofabordet i lang tid, indtil Justin brød min stener.

”Shawty, hvad gør vi?” han var faldet til ro igen, og havde sat sig ved siden ad mig.

”Jeg ved det ikke,” mumlede jeg.

”Altså vil du beholde barnet?” spurgte han forsigtigt, og han nussede forsigtigt min arm.

”Jeg ved det ikke,” mumlede jeg igen, og trak min bluse op, hvorefter jeg kiggede ned på den. Jeg tog langsomt min hånd, og nussede forsigtigt min mave med den. Derinde lå der nu noget, som måske kunne blive til et menneske.

”Altså hvis du vil høre min mening,” startede Justin, og kiggede afventende på mig. Jeg nikkede, for at få ham til at tale videre. ”Så synes jeg, at vi skulle få en abort. Jeg er ikke klar til at blive far. Ikke endnu. Jeg har min karriere. Jeg har mine fans – som jeg sikkert ville miste.. Og det værste; vores forhold vil blive dårligt..” det sidste hviskede han nærmest, og kiggede undskyldende på mig. Jeg nikkede bare. Jeg skulle lige bruge noget tid til at sluge alt det, som han havde sagt.

”Men du ved godt, at en abort; er at dræbe,” sagde jeg pludseligt, uden at tænke over det. Jeg kunne mærke, at det ramte ham. Han blev helt mundlam, og kunne intet sige.

”Jeg skal nok lige tale med min mor om det, og det er vidst bedst, at du også gør det,” sagde Justin helt alvorligt, rejste sig, og gik uden at sige mere. Han lod mig side helt alene tilbage.

”Du kan godt.. Det er ikke så slemt..” hviskede jeg lavt for mig selv, da jeg stod ude foran døren til min mors hus. Lige efter Justin var gået, havde jeg taget sko på, og var påbegyndt en gåtur over til min mor.

Jeg lavede tre bank, og jeg kunne høre min mors fodtrin komme tættere på.

”Hej minskat,” udbrød hun glad, da hun havde åbnet døren. Jeg fremtvang et halvhjertet smil, og krammede hende.

”Jeg skal lige tale med dig,” mumlede jeg, og håbede på, at hun kunne høre det.

”Jamen så kom da ind. Vil du have noget at drikke?”

”Nej tak. Det er altså meget vigtigt, og alvorligt, så du må nok hellere sætte dig ned,” sagde jeg efter, at vi var kommet ind i køkkenet, hvor min mor stod, og lavede kaffe. Hun lavede store øjne, men satte sig uden videre ned.

”Mor..” startede jeg, og holdte en kort pause, hvor jeg tog en dyb indånding. ”Jeg er gravid…”

 

Godt nyår! Det var så det sidste kapitel.. I år! Hehe :) Men jeg håber, at I har nydt det, som jeg har skrevet indtil videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...