Mit livs catwalk

Avery er model, men det har hun egentlig aldrig rigtig villet være. Folk syntes hun er den heldigste pige i verden men Avery syntes hun er den uheldigste. Hun er bange. Bange for hvad folk vil sige om hendes drøm ikke mindst hvad hendes stolte forældre vil sige. Kan Avery udleve sin drøm når det kommer til stykket tør hun? og Hvad med den charmerende Chaz?

0Likes
0Kommentarer
1179Visninger
AA

4. Heller ikke idag

Desværre er min drøm langt fra realiteterne

Jeg ville skuffe min mor forfærdeligt hvis jeg holdt op nu. Det er trist at se, men det er det eneste vi har sammen. Det eneste der gør at min mor er så stolt er at jeg har opnået det hun aldrig gjorde.

Min mor har set mig danse. Hun ved nok godt at det er det jeg inderst inde brænder for, men hun ser bare på mig og siger at det er godt jeg holder min krop i form. Hun siger at det er en god hobby og med erindringende om hedes store beskyldene øjne når hun siger, men så heller ikke mere end en hobby vel Avery?

Da jeg var seksten flyttede jeg hjemmefra. Jeg kunne ikke bære min mors påmindelser om hvad jeg skulle spise og at jeg skulle dyrke motion og værst af det hele var hendes lavmældte gråd om natten når hun lå alene i den store tomme dobbeltseng og min far manglede.

Der går ikke en dag uden at jeg savner ham. Han holdt altid min mor lidt i snor og huskede at spørge "er det det du vil Avery?" Jeg savner hans udslidte tøfler og hans brummende latter. Jeg savner min far.

Jeg flyttede sammen med 3 andre modeller i starten var de søde, men det blev bare værre og værre jeg kunne ikke se Julianna mere hun var flyttet 3 år på design skole og godt nok snakkede vi over telefonen hver aften, men det var bare ikke det samme. Lyden af samantha der først ryttede køleskabet og senere tømte maven hjem søger mig stadig. Hun var det smukkeste jeg nogen sinde havde set. Et alfe ansigt omgivet af rødt langt hår med små fregner strøet som stjerner udover hendes smalle næse.

Det blev bare ikke ved sådan med alle de jobs Samantha fik blev presset på hende også større Hun blev tyndere og tyndere og snart var det eneste smukke ved hende hendes grønne øjne der stadig lyste op ved antydningen af en kompliment.

Sådan gik det for mange modeller, men mest for dem der drømte dem der stræbte så meget efter det uopnåelige at de ødelage sig selv under vejs. En af grundene til at jeg ikke blev syg er fordi jeg ikke drømmer om det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...