Zegns fortælling om Faldet

I en verden hvor nattefolket har magten, hvor folk ikke vil hjælpe deres venner, ikke engang deres børn: lever Zegn, han ved han er noget andet og en dag bliver hans lillesøster kipnappet...

1Likes
2Kommentarer
2196Visninger
AA

20. Overraskelsen

”Hvordan fanden forvandler man sig tilbage?” tænkte Zegn. Han prøvede at tænke på, hvordan han så ud nu. Intet skete.
”Prøv at tænke på din krop før forvandlingen.” lød en lille hæs stemme bag Keldex. Zegn lukkede øjnene og tænkte på sin krop før forvandlingen. Langsomt forvandlede han sig til sit normale jeg. Bortset fra at han stadig havde gråsort hud og to store tænder. Håret var allerede vokset et par centimeter. Da han åbnede øjnene igen, stod Valianta og Keldex henne ved Katsa og forbandt hendes ben med hans tidligere forbinding. Da det sad stramt, satte de sig alle sammen i en cirkel.
”Hvad gør vi nu?” Keldex kastede et blik rundt på de andre. Katsa rømmede sig.
”Der er stadig noget, jeg ikke forstår. Hvad skulle de med min lillesøster?” spurgte Katsa, og hendes blik fæstede sig på Zegn.
”Det har jeg forklaringen på.” Zegn kiggede ned på sine hænder. ”Min slags vampyrer skal ikke have hvilket som helst blod. Vi skal have blod fra varulve.” Han kiggede op og så, at Katsa havde rykket sig lidt væk fra ham. Inden nogen af dem nåede at sige mere, blev døren åbnet. En lille mand med grå hud og sort hår dukkede frem. Hans blik for rundt i rummet. Fra de hovedløse kroppe til gruppen i cirklen. Zegn blottede sine tænder, og han mærkede forvandlingen var ved at ske. Keldex greb fat i dolken og gjorde sig klar. Manden så på Zegn, og i næste nu knælede han for Zegn.
”Deres højhed” sagde manden stille.
”Højhed?” spurgte Keldex og Zegn i kor.
”Ja. Du ligner din mor. Dronning Maeal.” Han kastede et blik på en af de hovedløse kroppe. ”Loven siger, at hvis dronningen eller kongen dør, gives kronen videre til det næste barn i tronarvingen. Han rejste sig og smilede. Jeg var Deres mors gemal. Cathak til Deres tjeneste, Deres højhed.
”Så du siger, jeg nu er konge over vampyrerne? Og jeg bestemmer?”
”Ja Deres højhed.” Zegn spærrede øjnene op Han tænkte over det.
”Så befaler jeg dig, at du gør rum klar til mine venner og siger til alle vampyrerne, at hvis nogen sætter tænderne i mine venner, vil de aldrig se solen. Jeg mener månen, igen. Og kom så med den tilfangetagende ulvepige.” Zegn smilede til Katsa. Cathak bukkede.
”Ja, Deres højhed. Jeg kommer tilbage.” Han gik.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...