Zegns fortælling om Faldet

I en verden hvor nattefolket har magten, hvor folk ikke vil hjælpe deres venner, ikke engang deres børn: lever Zegn, han ved han er noget andet og en dag bliver hans lillesøster kipnappet...

1Likes
2Kommentarer
2206Visninger
AA

11. Afsted igen

Denne nat sov de bedre, Irisa, Katsas mor, havde undret sig over den måde, Zegns venstre arm var bundet på. Så hun havde bundet den strammere og givet ham noget smertestillende. Det hjalp også, at de havde rigtige senge at sove på.


De blev vækket af banken næste dag.
”Der er mad” lød det udenfor. Det var Katsa, ulvepigen. De trak i det rene tøj, Irisa havde vasket for dem, og de gik ud til køkkenet. Duften af nybagt brød mødte deres næsebor, og de kastede sig over maden som sultne ulve. Da alle krummerne var spist op, gjorde de sig klar til at tage af sted.
”Husk nu at komme sikkert hjem” sagde Irisa bekymret. Katsa slog det hen med den ene hånd, slentrede et meter væk og gik så ned på fire. Hendes ryg skød længere op end menneskeligt muligt, armene og benene blev længere og tyndere. Det brune hår begyndte at vokse ud over hele kroppen. Hun løftede hovedet. Øjnene var gule. Hun åbnede munden op i et smil, og hendes tænder var kridt hvide og sylespidse. Hun var afskyelig og hæslig på samme tid. Hun mindede slet ikke om den pige, de lige havde set.
”Er I klar? kom det fra hendes far, Arias.
De tog af sted, så de kunne nå hen til kuben inden frokosttid. Katsa havde ret, hun forsinkede dem ikke, og Zegn havde endda en fornemmelse af, at hun holdt igen med tempoet for deres skyld. Da Keldex opdagede det, satte han farten op, og de nåede til kuben en time før planlagt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...