Justin, du er SÅ jaloux!

16-årig Allison Gomez har kendt Justin siden hun var 12. De har altid hadet hinanden, men hvad sker der da hun ser Justin efter rigtig lang tid som 16årig? Bliver de ved med at hade hinanden, eller...?

52Likes
399Kommentarer
19218Visninger
AA

45. Kap 44

Kap 44. Jeg var lige landet i LA! Nu skulle jeg bare hjem og .. blive venner med dem alle igen. - Undtagen Selena og Max. Hvad sker der for dem? Det første jeg gjorde var at tage hjem. Jeg havde travlt for Justin havde kun givet mig lov til at være her i 3 dage. Så jeg tog over til Amanda. ''Hvad vil du?'' sagde hun koldt. Jeg gik ind og tog mine sko af. Hun gav mig blikket. ''Hør her...'' Og så fortalte jeg ALT. At jeg ikke var sammen med Justin hele tiden, og at jeg elsker alle mine venner, og Max og Selena havde sagt alt muligt shít til hende. Langsomt begynte hun at åbne op. ''Det lød også dumt, alt det de fortalte mig. At du havde startet rygter om mig, osv.'' ''Det ville jeg aldrig gøre Amanda. Jeg elsker dig!'' sagde jeg og smilede lidt. Hun krammede mig så. Jeg var sammen med hende, men sagde så at jeg virkelig havde travlt. Så jeg tog over til Irina. Fortalte hende alt. Hun fortalte mig alt hvad Selena og Max havde sagt og jeg forklarede hvad der var rigtig og løgn. Jeg blev venner med hende igen. Det lyder som om alt det her tager 2 minutter men jeg brugte to timer på at forklare Amanda det hele, og nogenlunde det samme ved Irina. Så gik jeg ud på vejen, for at gå over til Mohammed. Jeg ringede til Tyra som var taget hjem til Rusland igen. ''Hvad vil du?'' Jeg forklarede alt, hun forklarede alt. Vi snakkede i så lang tid. ''Jeg er glad for vi fik løst det her lórt. Jeg elsker dig, Allie.'' ''Ilm.'' sagde jeg og hun lagde på. Jeg bankede på, på Mohammeds dør og hans søster - tror jeg - åbnede. Hun kiggede lidt mærkeligt på mig, men kaldte så på Mohammed. Han kom og jeg skulle til at begynde. ''Ey. Jeg er ikke sur på dig. Du er en af mine tætteste veninder, man. Jeg elsker dig. Jeg syntes det så åndsvagt det som Selena og Max har haft gang i.'' Sagde han. Jeg nikkede, vi krammede osv. Men han kunne ikk være sammen, han skulle noget. Så skulle jeg til at tage hjem efter at ha' været udenfor i over 5 timer. ''Allie!'' var der nogle der råbte. Cher.. Og Amy. De løb over til mig. ''Hør.. Vi er virkelig kede af hvad vi har gjort. Vi hørte hvad Max og Selena havde haft gang i. Totalt svín de er!'' Sagde Cher. ''Laver du sjov, eller mener du det du siger?'' sagde jeg. For det jo Cher vi snakker om. ''Jeg mener det, Allie. Vi .. vil gerne være dine venner. Jeg gider ikke det spil.'' sagde hun. Jeg smilede til hende. ''Okay.. Men..Hvad skal vi så lave?'' 3 DAGE EFTER. Okay, idag skulle jeg hjem men jeg gad virkelig ikke. Bare 1 dag mere! Jeg vil være sammen med min familie. Idag skulle jeg bare se film og spise slik og drikke cola, med min familie. Klokken var 7 om aften. Louie satte 'Du almægtige Evan' på. (Ved altså ikk hvad den hedder på engelsk) Vi sad så og så den, og jeg tog noget Fanta Exostic. Jeg tog og spiste de der flagermus vingummier. NÆSTE DAG OM AFTEN. Jeg havde lige været ovre ved Irina og gik så hjem. Jeg vidste heller ikke selv hvorfor jeg ikke bare brugte min bil. Men det var aften og jeg gik hjem i mørket. Noget jeg hadede. Jeg hader mørke.. Okay jeg er mørkeræd, hæh. Jeg hørte pludselig en kalde på mig. Jeg vendte mig om. Max. Kunne han være mere irriterende? Men da han så kom over til mig og pressede mig op af en mur og prøvede at kysse mig, blev jeg ærligtalt bange. ''Max, stop..'' mumlede jeg og skubbede ham væk. Han var ikke fuld, for ellers kunne jeg lugte det. ''Hvorfor, babe? Justin er her ikke.'' ''Derfor betyder det ikke jeg gider at være sammen med dig!'' råbte jeg og skubbede ham hårdt væk. Han tog hårdt fat i mit liv igen. ''Max ladnuvær.'' Jeg mærkede pludselig, hans læber på mine. Han kyssede mig. Jeg skubbede ham hårdt væk. ''Hvad har du gang i?'' ''Århh, come on, baby.'' sagde han og prøvede at få mine bukser af. Jeg gav ham en lussing og knappede hurtigt mine jeans igen. Okay, jeg blev nød til at sparke ham i skridtet, men hvordan? Jeg har en idé. ''Hey, Max.. Du har ret.. Justin er her ikke.'' sagde jeg sødt og gik over mod ham. Han lysede op. Jeg lagde armene om ham, og sparkede ham med mit knæ i hans skridt. ''Ahhh...'' sagde han og faldte ned på jorden. ''Klamme dyr.'' sagde jeg hvorefter jeg tog mine stilletter af, og løb hjem. Da jeg kom hjem var jeg så forpustet. ''Hvad er der sket?'' sagde Louie og Tyler. ''Max.. Kyssede.. Sparkede..I...Skridtet..Løb..Hjem..Uhh...'' sagde jeg. Jeg havde svært ved at trække vejret. NÆSTE DAG. Nu havde jeg været her i 5 dage, og Justin var sikkert MEGA sur på mig. Jeg havde kun fået lov at være her i 3.. Plus, jeg havde slukket min mobil så han ikke kunne ringe til mig, fordi jeg havde været her i flere dage. Så idag tog jeg afsted igen. Jeg havde pakket og alt det der. Jeg stod med min familie i bryggerset og kæmpede for ikke at græde. I 2 måneder skulle jeg ikke se dem. Jeg krammede min mor, min far, ja, alle. ''Vi ses..'' sagde jeg med en skinger stemme. Alle mine kufferter er jo stadig i tourbussen, men jeg havde en sportstaske med, med lidt tøj i. Jeg vidste at Justin og dem var i Italien lige nu. Jeg sagde farvel til dem alle, og kørte så med min mors chauffør Eddie til lufthavnen. Vi snakkede lidt og sådan. Da jeg kom til lufthavnen sagde jeg farvel til ham, og gik så ud af limoen. Paparazzier. Damn. Jeg skyndte mig forbi dem og ind i lufthavnen. Jeg gav ikke nogle kufferter da min sportstaske var håndbagage. Så jeg viste bare pas. Så skulle jeg vente i en time på flyet. Jeg sad i venteværelset og tændte min mobil. 35 ubesvaerede opkald, og 57 beskeder. Alle sammen, fra Justin. Jeg ringede til ham og mærkede mig selv ryste lidt. Jeg var virkelig nervøs. ''Allie?'' sagde han koldt. ''Undskyld.. Jeg.. Ville bare være sammen med min familie.'' ''Hvorfor fatter du ikke noget? Jeg sagde 3 dage, ALLIE! 3 dage! Men du skal altid gøre som DU vil!'' råbte han i telefonen. ''Undskyld.. Jeg er i lufthavnen nu.. I er i Italien ikke?'' ''Jo. Jeg henter dig i lufthavnen.'' sagde han surt. ''Okay, hvorfor er du sur på mig? Fordi jeg blev der 2 dage mere, selvom jeg ikke måtte?'' ''Ja. Nemlig. Præcis. Lige, derfor. Du er fandme så.. DUM!'' Okay han var meget sur.. ''Slap nu af. Det var 2 dage mere.'' ''Men Allie du forstår det ikke. Jeg sagde du måtte være der i 3 dage, men du går bag i min ryg, slukker din mobil så jeg ikke kan kontakte dig og så bliver du der i 2 dage mere. Hvad så når vi bliver gift? Så kan jeg bestemme over dig, så meget jeg vil, men hey.. Det kan jeg egentlig ikke når du bare går bag om min ryg og laver ting uden jeg ved en skíd om det!'' ''JAJA, slap nu af! Undskyld!'' Han mumlede noget utydeligt og lagde på. Helt ærligt?! Hvorfor bliver han så sur?! Okay, ja.. Jeg gik bag om hans ryg. Men det var en gang! EN GANG! Og hvorfor tror han, at han har ret til at bestemme over mig?! For det har han ikke! Vent.. Er det sådan han tænker? At når vi bliver gift, så kan han bestemme over mig. Er det bare derfor han vil giftes? For at få magt over mig? Nej fandme nej. Så ophæver jeg forlovelsen eller hvad man siger. Men først: Skulle jeg til Italien og få det her løst. ''Miss. Skal du ikke til Italien?'' sagde en lufthavns-mand. ''Joo?'' ''Skynd dig! Gaten er der!'' råbte han. Jeg rejste mig op, kiggede hvor han pegede og løb så afsted til gaten. Jeg viste min boardingspas og gik ind i flyet. Jeg ville ligge min sportstaske der oppe i de der hylder, men jeg kunne ikke nå.. Var for lav. ''Skal jeg hjælpe dig?'' sagde en pige. Hun var på min alder, men højere end mig. Jeg smilede, og nikkede. Hun lagde tasken deri, og lukkede for hylden, der er sådan en slags låg eller sådan noget. Jeg satte mig så på min plads. Jeg sad yderst og ved siden af mig sad en ung kvinde og ved siden af hende en lille dreng. BLABLA, NÅR HUN KOMMER TIL LUFTHAVNEN. Jeg var lige ankommet til lufthavnen i Italien og det var mærkeligt ikke at skulle lede efter sine kufferter. For jeg havde jo ikke nogen - de alle sammen lå i tourbussen. Jeg ledte lidt efter Justin, eller rettere sagt kiggede efter ham men han var her ikke. Klamme dyr, han holder aldrig hvad han lover! Jeg tog min mobil op og skulle til at ringe til Scooter da jeg mærkede en tage VIRKELIG hårdt fat i min arm. Justin. Han hev mig afsted. ''Kom.'' hvæsede han. ''Hey, Justin! Det gør ondt.'' Han stoppede op, gav slip på min arm og gav mig blikket. I håb om at han ville blive lidt sødere krammede jeg ham. ''Har du ikke savnet mig? For det har jeg!'' sagde jeg. ''Hvorfor skulle jeg det, backstabber?'' sagde han, hvorefter han tog hårdt fat i min arm igen og vi gik udenfor. ''Woaw, har du købt ny bil?'' ''Jeg har lejet den. Sæt dig.'' sagde han. Helt kold. Iskold. Jeg sukkede og satte mig ved siden af ham foran. Så begyndte han at køre. Hurtigt. ''Justin helt ærligt! Det var 2 dage mere! INGEN FORSKEL!'' sagde jeg og grinede lidt. ''Der er meget forskel!'' råbte han. Jeg hader når han råber af mig. Man bliver helt bange. Jeg kiggede ud af vinduet, og tænkte at vi bare kunne diskutere det når vi kom hjem.. Eller kom tilbage til bussen. Vi ankom til en koncerthal og han parkerede bilen udenfor. Jeg gik ud af bilen og han tog igen hårdt fat i min arm. Jeg blev irriteret og skubbede ham væk. ''Det gør ondt, så fat det dog.'' sagde jeg irriteret. Han gav mig blikket, tog hårdt fat i min arm igen og gik over mod bussen. Jeg slog hans hånd væk fra min arm og gik ind i bussen. Den første jeg krammede var Pattie. ''Heej!'' sagde hun og smilede nervøst til mig. ''Hvad?'' sagde jeg. ''Justin er så sur på dig.'' hviskede hun. ''Ja.. det har jeg opdaget.'' mumlede jeg og krammede alle de andre. Jeg gik ind på værelset hvor Justin var. ''Okay Justin. Undskyld.'' sagde jeg bare. Jeg mente det ikke, for jeg kunne ikke forstå hvorfor han blev så sur. Han kiggede på mig. ''Du fatter det ikke, gør du? Allie når vi bliver gift..'' ''Er det derfor du vil giftes med mig?! For at få magten over mig, eller hvad?!'' skreg jeg, for min vrede var stor nu. Hvem tror han, at han er? ALFREDOS SYNSVINKEL. Alle vi andre sad ude i stuen og kunne ikke undgå at høre Justins og Allies skænderi. ''Er det derfor du vil giftes med mig?! For at få magten over mig, eller hvad?!'' skreg hun nærmest. ''Uhhh..'' mumlede jeg og grinede lidt. Pattie sad nervøst og pillede sine negle. ''NEJ! Selvfølgelig ikke! Men du burde høre efter mig! Jeg sagde 3 dage og du går bag om min ryg og bliver der 2 dage mere! Værre endnu, ALLIE! DU SLUKKER DIN MOBIL, så jeg har INGEN CHANCE for f:cking at kontakte dig!'' råbte han højt. Pattie lukkede hårdt sine øjne i. Carin havde en arm om hende. ''FINT JUSTIN! FINT. HER TAG DIN RING! VI ER IKKE FORLOVET MERE! OKAY?! SÅ ER DU FRI FOR MIG! UGH!'' Skreg hun. Pattie græd nu. Vi alle sad i chok. Havde hun lige sagt hvad vi troede hun havde sagt? Så hørte vi Justin. ''DET KAN DU IKKE GØRE!'' råbte Justin. ''Kan jeg ikke?!'' skreg hun, og vi hørte et lille 'kliinngg' - Hun havde vel kastet ringen ned på gulvet. ''ALLIE HVIS DU GØR DET..'' ''HVAD SÅ? HVAD SKER DER SÅ?!'' skreg hun. ''FINT! DU ER ALLIGEVEL FATSVAG og jeg vil helst ikke GIFTES MED EN DER ER FATSVAG! Jeg kan finde MEGET BEDRE PIGER END DIG!'' Råbte han. - Pattie hulkede nu. Scooter havde tårer i øjnene. Det havde jeg også. - Også Carin. Damn it, hele crewet græd nu. ''JA SELVFØLGELIG KAN DU DET! DIN UTRO LILLE..'' ''DU ER STADIG IKKE KOMMET OVER DET ER DU?!'' ''TROR DU NOGENSINDE JEG VIL DIT KLAMME DYR?!'' skreg hun. Så hørte vi et virkelig højt bum. Pattie rejste sig op og løb hen til værelset. Det samme gjorde vi. Og der var det værste syn nogensinde. Allie lå på gulvet. Bevidstløs. Justin stod op og kiggede ned på hende med tårer i øjnene. Væggen var smadret. Jeg kunne ikke forestille mig hvor hårdt Justin havde skubbet hende ind i væggen. Justin græd også nu. Vi alle græd man. Vi så den kæmpe splint hun havde i armen. Pattie hulkede og kiggede på Allie og på Justin. ''JEG TROEDE JEG HAVDE OPDRAGET DIG BEDRE!'' skreg Pattie af ham, hvilket fik Justin til at græde. ''Jeg ved ikke hvem du er mere.'' sagde Pattie til ham, hvorefter hun vendte sig om og gik grædende væk. Carin fulgte efter hende. Scooter kiggede på Justin som græd vildt meget. Han kiggede på Allie, og så på væggen. ''Hun skal på hospitalet.'' mumlede Scooter. Jeg løftede hende op i brudeform. ''Justin.. Giv mig nøglerne til bilen.'' sagde Scooter. Justin gav ham den og mig og Scooter kørte på hospitalet. Da vi kom derhen, snakkede vi selvfølgelig amerikansk til dem, for vi kunne ikke snakke italiensk. De fortalte os (på engelsk) at hun havde det fint men hun havde forstuvet håndleddet. Scooter og jeg, gik ind i hendes hospitalsværelse. Hun smilede lidt til os. ''Det var ikke meningen det skulle gå så vidt..'' sagde hun og begyndte at græde. Scooter og jeg trøstede hende og så videre. Så gik Scooter for at spørge om Allie kunne blive udskrevet nu. Hun havde fået forbinding på sit venstre håndled. ''Hvor er Justin?'' sagde hun til mig. ''I bussen.'' sagde jeg og smilede. ''Er han okay?'' ''Det skal du nok ikke tænke på lige nu.'' sagde jeg og gav hende et blik der sagde det-er-dig-der-ligger-i-en-hospitals-seng. Hun grinede lidt. ''Jeg skal nok.. tage hjem igen.. Altså.. Fordi.. Vi er jo ikke forlovet mere og.. ..'' ''Nej. Du bliver her. Du er virkelig en sød pige, Allie og alle elsker at have dig her.'' ''Den eneste grund til jeg er med jer på tour er jo pgs Justin.'' ''Ja men nu er det.. Pga mig, du er her.'' sagde jeg og grinede. Hun grinede med og sukkede så. ''Hvorfor gjorde jeg det også? Hvorfor sagde jeg til ham vi ikke skulle være forlovede mere?'' ''Du blev sur?'' mumlede jeg. Hun sukkede og kiggede bare på mig. Scooter kom ind. ''Du kan godt udskrives nu. Her er dit tøj.'' sagde han. Hun smilede til ham, og rejste sig op, imens hun skar ansigt. Hun var sikkert øm i kroppen, altså prøv at tænk hvor hårdt Justin har skubbet hende ind i væggen. Så hårdt at væggen blev smadret! Allie gik ind på toilettet og lidt efter kom hun ud igen. Så tog vi elevatoren ned. ''Når vi kommer hjem til bussen, pakker jeg og tager hjem.. Okay?'' sagde hun til Scooter. Scooter rystede på hovedet. ''I skal løse det her først.'' sagde han. Allie sukkede. Vi kørte så hjem til bussen. Vi parkerede ved koncerthallen hvor Justin skulle optræde i aften. ALLIES SYNSVINKEL. Jeg så ham ude foran bussen. Jeg, Scooter og Alfredo gik derhen for vi skulle jo ind i bussen. Han havde grædt. Hans øjne var helt røde. Han kiggede på mig. Jeg kiggede ligeud og gik forbi ham. Men da jeg kom ind i bussen begynte jeg at græde. Jeg kunne ikke klare at se ham sådan. Pattie løb over til mig og krammede mig. Mit håndled dunkede og gjorde vildt ondt. OM AFTEN - JUSTINS SYNSVINKEL. Jeg vidste godt at Allie ikke ville tilgive mig, men jeg havde tænkt mig at gøre noget, så hun måske ville tilgive mig. Jeg havde lige sunget 3 sange. Alfredo og nogle af de andre dansere hentede en høj stol. Jeg satte mig på den og sagde i mikrofonen: ''Igår havde jeg et.. lille.. skænderi med Allison.'' Folk sagde ''awww'' ''Og jeg elsker hende højt, og jeg håber hun vil tilgive mig.. ALLISON!'' råbte jeg og jeg så hvordan hun havde tårer i øjnene da hun kom ud på scenen. Jeg krammede hende hårdt og sagde i hendes øre. ''Jeg elsker dig.'' Hun satte sig på stolen og jeg begyndte at synge One time. ''Your world, is my world, and my fight is your fight..'' sang jeg. Hun smilede til mig, men jeg tror jeg var den eneste der kunne se det ikke var et helt ægte smil. ''Ima tell you one time! (Girl i love, girl i love youu..)'' Da sangen var færdig krammede hun mig og sagde sådan her i mit øre. ''Du er latterlig.'' hvorefter hun smilede sødt-fake til mig og gik så tilbage til backstage. Jeg kiggede ned, og mærkede tårerene i mine øjne. Så kiggede jeg op smilede stort og så begyndte melodien til Baby. ALLIES SYNSVINKEL. Jeg havde så dårlig samvittighed over det jeg sagde til ham på scenen. Det var jo sødt af ham, men hvordan kunne han tro jeg ville tilgive ham? Jeg vidste jo selv at han stadig var sur på mig. Jeg kunne se det på ham. De andre spisede aftensmad i køkkenet. ''Allie, kommer du?!'' råbte Pattie. ''Nejtak! Jeg er ikke sulten!'' råbte jeg igen og gik ind på mit værelse. Jeg var træt. Jeg lagde mig på sengen og faldte det i søvn. JUSTINS SYNSVINKEL. Min mor gad ikke engang snakke med mig. Hver gang jeg snakkede til hende, ignorede hun mig. Jeg vidste selvf godt hvorfor. Jeg havde det stadig dårligt med hvad jeg havde gjort. Hvordan kunne jeg skubbe hende SÅ hårdt ind væggen at den smadrede? Jeg sukkede og spisede min aftensmad færdigt. Så rejste jeg mig op. Der var ingen af dem som gad og snakke til mig.. Jeg kiggede på dem, som ikke engang gav mig et blik. Jeg gik ind på værelset og så Allie sove. Forlovelsesringen lå på gulvet, ved den totalt smadret væg. Jeg tog ringen og puttede den på hendes ringefinger igen. Så satte jeg mig ved siden af hende og tog hendes Ipad. Jeg gik på twitter, og opdagede lidt efter at jeg var logget på hendes. Jeg loggede af og loggede ind på min egen. Jeg kiggede på mine mentions, altså mine fans som skrev til mig. 'It was so cute when @justinbieber sang for Allison!' var der en der skrev. Jeg sukkede og gik ud af twitter og ind i billeder, hvor der var så mange billeder af mig og Allie.. ''Hvad laver du?'' sagde hun træt. Ups hun var vågen. ''Kigger dine billeder.'' ''Hm.'' sagde hun og vendte sig om igen for at sove. ''Vi kan godt være to til at spille det der spil.'' sagde jeg surt. Hvis hun kunne være sur på mig, kunne jeg også på hende. ''Hvad?'' sagde hun træt. Jeg svarede hende ikke. ''Fint. Hvis det er sådan du vil have det. Og tag ringen Justin. Jeg gider ikke have den, for vi er ikke forlovet.'' sagde hun og gav mig ringen. ''Fint, jeg giver den til en anden.'' ''Gør det.'' ''Den vil sikkert passe Crystal bedre.'' hvæsede jeg, og ærlig talt ved jeg ikke hvorfor jeg var så sur. ALLIES SYNSVINKEL. ''Ja, prop ringen op i hendes roev, det ville se så pænt ud.'' ''Pænere hvis jeg gjorde det på dig.'' svarede han. ''Du sover på sofaen idag.'' sagde jeg. ''Min tourbus, så det kan du gøre.'' Jeg rejste mig surt op, tog dynen og min pude. ''Fint, din player.'' sagde jeg og gik ud i stuen. Alle andre var i køkkenet, så jeg var helt alene. Jeg lagde mig på sofaen, men jeg kunne ikke sove. Jeg var så sur på ham. Han kom ud i stuen og tændte for tv'et. ''Justin jeg tager hjem.'' sagde jeg og rejste mig. Et øjeblik troede jeg han ville stoppe mig i at gøre det, men så sagde han: ''Ja kan du ikke det? Man får mere stress når du er her. Og så er du også irriterende at høre på. Så ja, det en god ide. Skrid hjem med dig.'' sagde han koldt. Jeg blev så sur. Hvad sker der for ham?! Jeg gik hen til ham og gav ham en lussing. Han slog mig på benet. ''Justin, hvis du slår mig igen, så..'' ''Så hvad? Uhh jeg bliver bange af at få pigeslag!'' sagde han. ALFREDOS SYNSVINKEL. Jeg sukkede og kiggede på de andre. Vi hørte deres skænderi inde i stuen. Pattie rystede på hovedet og drikkede noget af sit vand. ''Det utroligt, så kold Justin kan være.'' mumlede Pattie. ''Det burde du også være!'' hørte vi Allie sige. ''Men det er jeg ikke.'' sagde Justin. ''Jeg hader dig!'' ''Godt, så er jeg ikke den eneste!'' sagde han grinende. ''Han gør det hele værre.'' mumlede jeg og de andre nikkede og trak på skuldrene. ''Du var alligevel klam fra starten!'' råbte han. ''Hvorfor kom du så sammen med mig?!'' ''For at blive mere berømt.'' hørte vi ham sige. ''Det skulle han ikke ha' sagt.'' sagde Ryan (good) ''Virkelig? Så grunden til vi kom sammen er fordi du ville være mere berømt?'' sagde hun. ''Godt du kan forstå det!'' sagde Justin. ''Jeg tror ikke på dig.'' hørte vi Allie sige og hun havde en skinger stemme, hvilket betød hun sikkert græd. ''Gør du ikke? Okay lad mig komme med beviser. Jeg var dig utro op til flere gange. Hvorfor? Fordi du var så keedelig, men du gjorde mig mere berømt. Crystal er den jeg hellere vil være sammen med, men hun kan ikke gøre mig mere berømt end jeg allerede er. Det kan du.'' ''Jeg tror ikke på dig. Alle de gange du sagde du elsker mig..'' ''Var totalt løgn. Har du hørt om skuespille, babe?'' Pattie havde tårer i øjnene igen. ''Jeg tror ikke på dig, Justin.'' sagde hun lavt. ''Så ladvær.'' sagde han inde i stuen. ''Så du har aldrig elsket mig?'' ''Aldrig.'' ''Alle de gange du kyssede mig, var.. fake?'' ''Jep.'' sagde han. Hun grinede højt og hånende. ''Som om jeg skulle tro på dig. Jeg ved du elsker mig, og jeg ved at du ved at jeg ved det!'' sagde hun grinende. ''Du er så ynkelig, din lille taber. Du tror du kan lyve for mig? Ej vel. Klamme taber man. Brænd op i hélvédé.'' sagde Allie grinende. Hun blev skubbet ind i væggen igen. Så hørte vi hende grine. ''Åh men, lille skat. Troede du virkelig du kunne få mig ned igen? Taber. Du er så slap, med din lille baby sixpack.'' sagde Allie grinende. Pattie rystede på hovedet og skubbede sin tallerken væk. ''Det er jo forfærdeligt.'' sagde Pattie. ''Mhm, men vi kan ikke gøre noget.'' mumlede Scooter. ''Det kan jeg godt hvis jeg vil!'' råbte Justin. ''Jamen så gør det!'' skreg hun tilbage - Altså Allie. Pludselig skreg hun. Der var ingen der rejste sig og blandede sig. Det ville bare blive værre. ''DIT SYGE SVÍN!'' Skreg hun. ''Du sagde selv jeg skulle gøre det!'' sagde han grinende. ''Okay, ved du hvad jeg vil gøre?'' sagde hun og vi hørte Justin: ''Ahhh.. Din lúdér!'' ''Så kan du lære det!'' skreg hun. ''JEG SMADRE DIG!'' ''Kom an, klamme dyr! Taber! din f:cking BÆVER!'' Vi kunne høre hvordan de slåssede. Pattie rejste sig op og gik derhen. Jeg gik med hende for jeg ville også se. Snart kom alle. Vi stod i døråbningen. Justin sad ovenpå Allie. De havde ikke opdaget os, og hvis de havde ignorede de os. ''Skal jeg smadre dig?'' ''Gør det.'' sagde hun og grinede hånende. ''Hvis du kan, din taber. Slappe.'' sagde hun. Justin formede en knytnæve med hånden og slog Allie lige på kinden. Virkelig hårdt. Hun gik amok. ''ER DET ALT HVAD DU KAN!?'' skreg hun og rev ham i håret, og sparkede ham og han sparkede hende og .. Ja. Jeg løb over til Allie og trak hende væk fra Justin og Scooter trak Justin væk fra Allie. Allie kom fri fra mig, og sprang over på Justin igen. Okay hun er stærk. Ryan og mig, tog fat i Allie og trak hende væk. De prøvede stadig at smadre hinanden. ''SÅ ER DET NOK! HVAD SKER DER FOR JER!?'' råbte Pattie. ''Begge to! Ind på jeres værelse, lige nu! Og så snakker i om det her! I SLÅSSER IKKE! okay?!'' Så førte mig og Ryan og Scooter, Justin og Allie ind på deres værelse. Vi låsede døren efter dem så de ikke kunne komme ud. Men det virkede ikke. De råbte af hinanden stadig. ALLIES SYNSVINKEL. Min kind dunkede såå meget og det samme gjorde mit forstuvede håndled. Justin kiggede på mig med tårer i øjnene og jeg kiggede på ham med tårer i øjnene. ''Hvad sker der for os, Allison?'' ''Jeg ved det ikke.'' mumlede jeg grædende. ''Og jeg, som aldrig slår på piger.'' mumlede han. Jeg sukkede og kiggede på ham. ''Måske er det bedst hvis..'' ''Det ikke er os to?'' sagde Justin og den lille sætning fik mig til at græde. Det var slet ikke det jeg ville sige! ''Det var ikke det jeg ville sige.. Måske er det bedst hvis jeg tager hjem. Det ville jeg sige. Men okay, hvis du ikke vil være sammen mere så..'' ''Hey.'' sagde han og tog hans hænder i mine. ''Selvfølgelig vil jeg det.'' Pludselig grinede jeg. Jeg grinede så højt. Jeg grinede så tårerene trillede ned af mine kinder. Justin kiggede forvirret på mig. Jeg stoppede med at grine og kiggede på ham. ''Lige før, sagde du at du kun var sammen med mig fordi du ville være mere berømt.'' ''Tror du selv på det?'' sukkede han. Jeg trak på skuldrene og kiggede på mine fødder. ''Du ved jeg elsker dig.'' sagde han. ''Oh god..'' mumlede han og så så jeg hvordan han for alvor begyndte at græde, og det samme gjorde jeg. Hvis han græd, græd jeg. Simpelt. ''Undskyld. Undskyld for alt, man, undskyld.'' han græd. ''I lige måde..'' græd jeg. ''Jeg sårer dig hele tiden Justin.'' mumlede jeg. ''Are u kidding me? Jeg sårer dig hele tiden.'' sagde han. Så krammede vi. Sådan var det med mig og Justin. Det ene øjeblik hadede vi hinanden det andet øjeblik elskede vi hinanden. EFTER EN UGE.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...