Justin, du er SÅ jaloux!

16-årig Allison Gomez har kendt Justin siden hun var 12. De har altid hadet hinanden, men hvad sker der da hun ser Justin efter rigtig lang tid som 16årig? Bliver de ved med at hade hinanden, eller...?

52Likes
399Kommentarer
19239Visninger
AA

11. Kap 10.

Kap 10 - Ej hvor er han søøøød! Men altså! alligevel.. Pinligt.. Mig: Jeg elsker dig<3 Men vent.. Han vidste jo ikke jeg boede her nu. Så fik jeg en sms. 'Du er squda i spanien?' Ohoh.. 'Kom hjem. Til dit hus you know. der er en surprise.' Der gik en time, eller 2 og så kom han hjem. Jeg løb nedenunder, og kiggede på ham. ''JUSTYY!'' ''Allie! Hvad laver du her, jeg t..'' Han nåede ikke at sige mere for jeg kyssede ham. Han kyssede med og det udviklede sig til snav. Lidt efter trak jeg mig væk. ''Der er sket meget i den uge du ikke har været her.'' ''Fortæl.'' Sagde han og hang sin jakke. ''Well, min familie bor i Spanien. Jeg bor her o..'' ''Hvaaad?'' Sagde han chokeret. ''Gå op og kig.'' Han gik ovenpå. ''Hvad skal jeg se?'' Sagde han. Jeg førte ham ind til mit værelse. ''Det ikke for sjov, du.'' Sagde jeg og smilede. ''NICE!'' Sagde han og kyssede mig hårdt på munden. Så gav han mig elevator blikket og gav mig en pose. ''Ehm.. Her.'' Jeg kiggede ned i den. Chokolade, panodil, en film og.. Bind. ''Jeg købte en med vinger, fordi a..'' ''Du behøver ikke sige mere, Justin. Der er visse ting du aldrig kommer til at forstå og det er det her.'' Sagde jeg grinende. Men da jeg kiggede ned i posen igen, lå der omkring 6 pakker bind. ''F:ck hvorfor købte du så mange?'' Sagde jeg og kiggede på ham. Han blev genert. ''Ehm.. Skal du ikke have så mange?'' ''Oh my god!'' Grinede jeg og han smilede lidt. Da jeg havde fået et bind på, satte vi os i sengen, for min mave gjorde stadig f:cking ondt. Han gav mig noget chokolade, men jeg havde ikke lige appetitten til det. Han havde sat filmen på. Lol. Monte Carlo hvor Selena Gomez var med i. Men jeg kunne heller ikke koncentrere mig om filmen. Kun om min mave, man. Den gjorde mega ondt. Jeg sad med mine hænder på min mave, og kneb øjnene sammen af smerten. Jeg døør.. ''Gør det meget ondt?'' Sagde han. Jeg svarede ikke. Det her var for pinligt. ''Ey, Allie? Gør det meget oondt?'' ''Ja, man. Jeg dør.'' Sagde jeg. Han grinede. ''Jeg tror vi har en varmepude. Vent.'' ''Nej.. Det ligemeget.'' ''Hvorfor? Du har smerter.'' ''Justin, det her er for pinligt.'' Indrømmede jeg. Han smilede og kyssede mig blidt på munden. ''Jeg fatter ikke hvordan i piger holder ud man..'' Sagde han og gik. Lidt efter kom han tilbage med de der varmepuder. Han trak op i min trøje og lagde den på min mave. Så satte han sig ved siden af mig og jeg lagde igen mit hoved på hans skulder. ''Du så sød Justin.'' Sagde jeg og tog hans hånd. ''Alt for dig, Allie. Alt. Men må jeg spørge om noget?'' ''Det kommer an på hvad?'' Sagde jeg og kneb øjnene sammen. ''Hvor mange dage.. Har du .. Det der?'' ''Oh my god, det vil jeg ikke engang svare dig på.'' Sagde jeg og prøvede at fokusere på filmen. ''Jo, Allie sig det nu.'' ''Nej, man. Hvorfor vil du vide det?'' Sagde jeg grinende. Han smilede og trak på skuldrene. Jeg kyssede ham på kinden. ''Du får det ikke afvide.'' ''Nå!'' Sagde han og prøvede at lyde fornærmet. Jeg smilede bare af ham. ''Man skulle tro du var 8.'' Sagde jeg. Han rakte tunge af mig forsjov, og jeg grinede. Så lagde jeg mig ned. Smerten i min mave, dræber miiiig maaan.. Justin aede mit hår. ''Bare sov.'' Sagde han. ''Nej, jeg..'' Så lidt efter gik jeg nedenunder, og sagde til Pattie at idag ville jeg lave mad. Jeg lavede spaghetti med kødsovs, og lasagne, og så noget salat. JUSTINS SYNSVINKEL. Allie sad ud i stuen, og jeg gik ind i køkkenet hvor min mor var. ''Skat, kan du ikke døkke bord? Allie har lavet mad idag.'' Hun smilede. Øhh nej? Jeg vil ikke dække bord? ''Mor nej? Jeg er ikke en pige.'' Grinede jeg. ''Justin, dæk bord.'' Sagde hun og kiggede mærkeligt på mig. ''Nej!'' ''Justin, du skal ikke råbe af mig! Dæk bord, og efter vi har spist vasker DU op!'' ''NEJ! HVORFOR?!'' Sagde jeg irriteret. ''Fordi, Justin. Når du råber af mig, så er det sådan det er.'' Allie kom ind i køkkenet. ''Hvad sker der?'' Sagde hun. ''Jeg gider ikke vaske op, eller dække bord!'' Sagde jeg. ''Oh.. Det okay, jeg skal nok gøre det.'' Sagde hun smilende. Yesss... Jeg skulle til at gå ud i stuen da jeg hørte min mor sige: ''Nej Allie. Du gør det hver eneste dag. Idag skal Justin gøre det.'' Jeg vendte mig om. ''NEJ!'' ''Du skal ikke råbe af mig! Fint, bliv ved med at råbe der kommer flere to-do-things på listen! Du vasker op, du dækker bord, og efter du har gjort det så støvsuger du hele huset, OGSÅ badeværelserne!'' ''NEEEJ!'' Skreg jeg. ''BARE FORDI DU ER SANGER JUSTIN, SÅ SKAL DU STADIG GØRE RENT!'' Sagde min mor. Okay hun råbte. ''NEJ, NEJ, NEJ!'' Så yep, det endte med at Allie dækkede bord, men jeg skulle vaske op og støvsuge. HAha jeg lader bare som om jeg sover, efter mad. Men jeg var så irriteret på min mor! Jeg er en dreng på 17, der er ingen 17årige drenge der gider at vaske op eller støvsuge! eller dække bord! Kun en geek! ALLIES SYNSVINKEL. ''Jeg gider ikke spise det der..'' Sagde Justin da vi sad ude i spiseværelset/rummet. Helt ærligt. Hvad sker der for han ikke vil spise min mad? ''Fedt, min egen kæreste vil ikke spise det mad jeg har lavet.'' Sagde jeg og grinede. ''Justin, lad vær med at være uhøflig. Spis.'' ''Næh. Jeg gider ikke have spansk mad.'' Sagde han. Der blev jeg irriteret. SPANSK mad? Hvad mener han med det? Ja, det var spansk mad. HAn så jeg blev irriteret. ''Jeg er fra Canada. Jeg vil have noget lidt mere.. Canadisk, eller amerikansk.'' Sagde han. ''Oh my god, Justin. Det jo ikke gift jeg har puttet i!'' Sagde jeg irriteret, selvom Pattie sad der. ''Bare fordi du er selveste Justin Bieber så behøver du ikke råbe af din mor, du behøver ikke skrige som en baby at du ikke gider at gøre nogen pligter som nogen af os gør hver eneste dag for os. Er du ikke den som altid siger man skal være taknemmelig for alt? Tsh, så vær' dog taknemmelig for din mor vasker dit tøj, gør dit værelse rent dagligt. Nogen gange kan du også selv tænke over at gøre det!'' Han kiggede på mig. ''Bare fordi du laver lortemad og ikke gider at indrømme det.'' ''Hvad snakker du om? Har du smagt det?'' Sagde jeg irriteret. ''Justin, gå op på dit værelse og bliv der.'' Sagde Pattie. Justin rystede på hovedet. ''NÆH.'' ''Hvad forventer du? At vi skal fodre dig med vindruer i munden?'' Sagde jeg irriteret. ''Justin, nu.'' Sagde Pattie. ''Næh man. Bland jer udenom! Oh my gosh, hvis jeg ikke gider så gider jeg ikke.'' ''Jeg er din mor og hvis jeg siger du skal, så skal du!'' Sagde Pattie hårdt. ''Hvis jeg siger du skal så skal du!'' Efterlignede Justin med en grimasse. ''SÅ ER DET NOK. OP PÅ DIT VÆRELSE NU JUSTIN! DU SKAL ALTID ØDELÆGGE AFTENSMADEN! ALTID! NU!'' Skreg Pattie. Justin rejste sig op. ''JEG HAR VERDENS VÆRSTE MOR!'' Skreg han. ''JEG HADER DIG MOR!'' Og så gik han ovenpå og smækkede døren i. Pattie tog af bordet selvom ingen af os havde spist noget. Jeg hjalp hende, og vi sagde ikke noget. ''Pattie, bar' gå. Jeg skal nok gøre rent, og sådan.'' Sagde jeg og så gik hun ud i stuen. Stemningen var ødelagt. Jeg vaskede op, støvsugede hele 3 etager, og da jeg var færdig gik jeg ind i stuen hvor Pattie græd. Jeg gik over og lagde en arm om hende. ''Jeg er en dårlig mor, ikke?'' ''Nej, Pattie. Det jo ikke din skyld han er blevet så.. stædig.'' ''Han plejede at høre efter. Hver eneste dag sagde han at han elskede mig. Han købte gaver til mig, vi sad og så film hyggede os. Efter han blev kendt..'' ''Yea.. Tell me about it..'' Mumlede jeg. Selvom Justin var min kæreste så var han blevet selvglad efter han var blevet kendt. ''Prøv hør. Justin tror at fordi alle elsker ham, fordi alle i hele verden kender ham, så har han ret til at gøre hvad der passer ham. Jeg skal nok snakke med ham, jeg ved han ikke kan sige nej til mig.'' Sagde jeg og grinede lidt. Så gik jeg ind på Justin værelse, som jeg lige havde støvsuget men Justin med vilje havde rodet det til igen. Jeg sukkede. ''Justin, din mor græder. Er du glad nu?'' ''Jeg er f:cking ligeglad. Jeg hader hende der man. Hvem tror hun, hun er?'' Sagde han irriteret. ''Hun er din mor!'' Sagde jeg og kiggede mærkeligt på ham. Helt ærligt. Jeg råber af min mor, men han burde altså slappe af! ''Whatever.'' Sagde han. ''Justin..'' sagde jeg og prøvede at krammede ham. ''Ladvær. Jeg gider ikke.'' Og så slog han mig væk, hans hånd ramte mig på kinden. Ehm.. AV?! ''HVAD F:CK HAR DU GANG I!?'' Sagde jeg. ''Ej.. Undskyld!'' Sagde han. ''Du er så nedern! Hvad sker der for dig idag? Du er så skíde sur!'' ''JA UNDSKYLD MEN IKKE ALLE HAR EN PERFEKT MOR SOM DIG!'' ''OH MY GOD JUSTIN! HALLO DIN MOR ER VILDT SØD, OG HUN SIDDER NEDENUNDER OG TUDER LIGE NU! DU ER SÅ SKÍDE EGOISTISK!'' Råbte jeg af ham. ''Jeg. Er. Ligeglad.'' Sagde han koldt. ''Fint Justin. Fint. Bare vær' ligeglad med den kvinde som fødte dig tidligt at hun mistede nogle af sine teenage år. Vær ligeglad for den kvinde der ofrede alt begrund af dig. Vær ligeglad med den kvinde som tog hver job hun kunne få, så i havde penge nok. Men igennem alt det, elskede hun dig. Og det er hvad hun får? Fint. Bliv, her og vær ligeglad med hende. Hvis det er det du vil. Jeg vil NØDIG fornærme selveste Justin Bieber.'' Sagde jeg og gispede falsk, som i at jeg ikke ville fornærme selveste Justin Bieber. Da jeg havde sagt det til ham havde han kigget ned. Han kiggede op på mig og havde tårer i øjnene. ''Undskyld.'' ''Du siger det til den forkerte person.'' Sagde jeg. Han rejste sig op og skulle til at gå. ''Justin.'' Han vendte sig om. Jeg krammede ham. Så trak jeg mig væk, og han gik nedenunder. Jeg satte mig på hans seng, og tog hans bærbar. Hm. Han skrev med Caitlin på twitter; Caitlin: Hey baabe:-* Justin: Stop nu, Cait.. Jeg har en kæreste. Caitlin: Øhm, Justin? Kan du ikke bare indrømme du har følelser for mig? Justin: Det har jeg ikke okay? Jeg mener, ja du er lækker men jeg har en kæreste. Caitlin: Så kom sammen med mig! Drop hende og kom sammen med mig!

- OH MY GOD! HAN SLÅR OP?! - Jeg læste videre: Justin: I cant? Caitlin: Ej come on! Please? I know u love me ;) Justin: Caitlin ladnuvære.. Hun bliver så ked af det hvis jeg gør det. Hun blev her, istedet for at flytte til Spanien pga mig. Caitlin: Og? Hun kan flytte tilbage! Slå nu op med hende! Jeg elsker dig, og jeg VED du stadig har følelser for mig. Justin: Vent, hun kommer.

Oh my god. OH MY FREAKING GOD. Han ville slå op. Der gik en halv time, og så kom han. ''Hun har tilgivet mig.'' Sagde han og smilede. ''JA, men det har jeg ikke!'' ''Huh?'' Sagde han og kiggede mærkeligt på mig. ''Du vil slå op med mig? Så du kan være sammen med CAITLIN? Nej.. Ved du hvad. Gør det, hvis du så gerne vil. Slå op med mig, så jeg kan SKRIDE hjem til Spanien!'' Råbte jeg. ''Nej, Allie. Jeg havde ikke tænkt mig at slå op med dig!'' Sagde han. ''Ohhh, jo du havde! Men bare vent! ARGH! Jeg smadre den lille..'' Jeg gik ind på mit værelse, med Justin i hælene på mig. ''Nej, Allie lad nu vær je..'' - Jeg fandt mine bil nøgler og gik nedenunder og udenfor. Jeg satte mig ind i min bil og Justin prøvede at stoppe mig. ''NEJ. LAD NU VÆR!'' Sagde han. ''JEG SMADRE HENDE TIL HUN IKKE KAN TRÆKKE VEJRET MERE!'' Skreg jeg og bakkede ud, og begyndte at køre. Justin kørte selvfølgelig efter mig med hans bil. CAITLINS SYNSVINKEL. Jeg var på vej over til Justin. Oh.. Der køre, Allie jo. Årh, jeg hader hende! Hader hende så meget at jeg kunne. Og så gjorde jeg det. Jeg kørte ind i den lille so. Jeg kørte ind i siden af hendes bil, og den blev smadret. HA!! Der kom airbag, inde i bilen. Oh.. Hun er.. Okay ikke? Gud hvad har jeg gjort?! Jeg gik ud af bilen og over mod hendes. Jeg åbnede bil døren. ''Allie.. Allie?'' Sagde jeg og ruskede i hende. ''CAITLIN!'' Skreg Justin bag i mig. ''HVAD HAR DU GANG I?!'' Han tog fat i mig og skubbede mig væk. JUSTINS SYNSVINKEL. Fra hendes pande, kom der blod ud. Damn.. Hun havde slået hovedet. Hun sad bare der og.. var Besvimet i guess. ''HVAD LAVER DU HALLO RING EFTER E..'' ''ER IGANG!'' Skreg hun tilbage og ringede. Så hørte jeg Selena. ''OHHH MI BEBÈ!'' Skreg hun på spansk tror jeg. Hun løb over. ''JUSTIN! HVORFOR KØRTE DU IND I HENDE?'' ''Hvad laver du her? Og det var Caitlin!'' Sagde jeg. Selena kiggede over mod Caitlin. ''Ohhh, esa perra!'' Skreg hun og kiggede mod Caitlin. Jeg tror nok hun bandede på spansk. Tror jeg. Det lød sådan. Så kom en ambulance. ''Kun 1 kan komme med ind.'' Sagde manden. ''Jeg gør. Justin du bliver her, og .. Får de biler fjernet! Og Caitlin! JEG DRÆBER DIG, ESA PERRAAA!'' Råbte hun og satte sig ind ved siden af Allie i ambulancen. 6 DAGE EFTER. Hvad havde Caitlin gjort. Allie havde fået hjernerystelse. Vent, bare vent det bliver værre endnu: Hun lå i koma. I koma! Selena havde gået og bandet på spansk i næsten en uge. Hende og Mandy havde sovet ovre ved os. min mor og Mandy ville ikke ringe til Allies forældre og sige det, for altså.. Det er kun i en måned de havde boet der, og båede min mor og Mandy havde lovet Allies mor at passe på Allie og de følte lidt at.. Ja, i ved. Jeg havde grædt så meget. Så utrolig meget. Jeg var bange for hun ikke vågnede. Jeg var på vej mod hospitalet lige nu. Da jeg ankom, gik jeg over til en læge som behandlede Allie og sådan. ''Har hun det bedre?'' Spurgte jeg. ''Justin, tidligere i dag.. Fandt vi ud af at der ikke er så stor sandsynlighed for at hun står op. Måske. 20% sandsynlighed.'' Sagde lægen. Det var som om mit hjerte gik i stå. Jeg stod bare der. 20% er ikke engang halvdelen.. Åh nej. Jeg vidste det. Hun ville ikke overleve. Aldrig i livet hun ville. Jeg vidste det. Jeg hørte Shenay bag mig: ''Justin?'' Jeg vendte mig om og hun krammede mig. Jacob og Bella gik ind på værelset hvor Allie lå. I koma. ''Justin, det skal nok gå godt, hun..'' ''20% Shenay.'' Jeg hviskede nu, for hvis jeg snakkede højere ville jeg bryde sammen. ''20% sandsynlighed for hun vågner. Hun..'' Jeg sagde ikke mere, for så brød jeg sammen. Shenay aede mig på ryggen. ''Jeg ved det.'' Mumlede hun. JACOB SYNSVINKEL. Jeg, og Justin gik ned i kantinen mens Shenay sad i hospitalsværelset med Bella. SHENAYS SYNSVINKEL. Åh, min kære søster. Vores forældre, Louie og Tyler vidste det ikke. Jeg, Pattie og min moster Mandy havde snakket om det og blevet enig i ikke at sige noget til dem. Hvis de ringer siger vi alt er okay. Jeg kiggede på hende og opdagede først nu Bella som snakkede til hende. ''Sover du?'' Sagde hun og kiggede på Allie. ''Ved du hvad? Jeg starter i børnehave meget snart!'' Sagde hun. ''Men motter, du skal føl mig i børnehave ok? Fordi min mor har stadig ik købt Hello Kitty til miiig, og du skaal. Motter.. Ey! Ey!'' Sagde hun og slog Allie blidt på kinden. ''Shh, skat hun sover.'' Sagde jeg til Bella. Jeg fik flere tårer i øjnene. 20% Oh my god. Min lillesøster overlever ikke. Men alligevel. Jeg ber til gud, hver nat. Jeg håber hun står op. Vågner op. ''Hvad drømmer du om?'' Sagde Bella og prikkede på Allies pande. ''Bella, moster sover.'' Sagde jeg. ''Hvor far?'' Sagde hun. ''Kom vi går ned til ham.'' Og så gik vi ned til kantinen. SELENAS SYNSVINKEL. Jeg sad derhjemme. Jeg turde nærmest ikke at besøge hende. Jeg ville ikke se hende, for jeg ville græde endnu mere. Jeg var så sur, at jeg kunne smadre Caitlin. Jeg.. Ugh. Lille bítch. Hun er så jaloux! Jeg sad på min Ipad på twitter, og skrev: 'Get well @allisongomez i love you so much<3' Alle havde skrevet at hun skulle blive okay. Jeg gik ind på Caitlins profil på twitter. 'What have i done..' havde hun skrevet. Vi followede hinanden allerede så jeg skrev på privat besked: Mig: Du ved ikke hvad du har gjort. Hvis hun ikke vågner er det din skyld! MORDER! Caitlin: Selena slap af. Jeg var sur på hende. Mig: Hvorfor? Vent, jeg gider ikke engang vide hvorfor. Problemet er at du f:cking gjorde det. Hvem er så jaloux at køre ind i nogen? Ved du godt at både mig og Justin, og Allies søster kunne have meldt dig? Men har vi gjort det? Nej. Hvorfor? Jo, fordi vi er ikke dårlige mennesker som dig. Vent, ved du hvad. F:ck ja, jeg melder dig! Caitlin: Nej! Please! Jeg vil gøre alt for dig, bare ladvær med at melde mig!

- Gøre alt for mig? Well well well.. Okay så. Nu har jeg noget på hende, den so, så hvorfor ikke udnytte det? Mig: Fint. Du vil gøre alt for mig? Okay.. Okay. Jeg skriver hvis der er noget, okay? Og du har bare at gøre det, Caitieeeee, for du ved hvad der sker hvis ikke du gør det...

- Hun svarede ikke, men jeg var ligeglad for jeg kunne se hun havde set den. Okay, ja jeg blackmailer hende og hva så? Nobody messes with the Gomez family! JUSTINS SYNSVINKEL. 2 måneder efter: Omkring 60 dage var der gået, uden Allie. Hun lå stadig i koma, og det her er den 3 måned hun ligger i koma. Snart 90 dage. 3 måneder. Hun overlever aldrig. Og det ved jeg. Jeg havde givet op i at håbe. Hun var virkelig en pige jeg elskede. Første gang vi mødtes var da jeg var 13 og hun var 12. FLASHBACK: Mig og min mor var på besøg hos nogen som min mor kendte. Der var en pige som var omkring min alder. Hm.. Hun er da sød. Jeg gik over til hende. ''Hej.'' Hun kiggede op på mig. ''Hej.'' Mumlede hun, og læste videre i sin bog. ''Mh.. Hvad hedder du?'' Sagde jeg. ''Allison Gomez. Dig?'' ''Justin Bieber.'' Sagde jeg. Hun nikkede bare, og var tydeligvis ikke intreserret, fordi hun hele tiden læste videre i sin bog. ''Går vi ikke på samme skole?'' Sagde jeg. Hun kiggede op. ''Jo. Du går i 4 klasse ikke?'' Jeg nikkede. Hun smilede. ''Jeg går i 3.'' ''Vi er igang med at lære spansk.'' Sagde jeg. ''Er det sjovt?'' Hun lagde bogen fra sig og kiggede på mig oprigtigt. ''Ja. Men det er svært.'' ''Jeg kan godt tale spansk. Min mor er halv spanioler/Spanier. Skal jeg lære dig noget?'' ____________________ Jeg husker tydeligt den dag. Hun virkede så uintreseret men så lige pludselig da jeg snakkede om skole virkede hun intreseret. Prøv tænk. Dengang vidste ingen af os at Allie og mig ville komme sammen. Jeg vidste ikke at jeg blev verdenskendt. - Faktisk, så har jeg Allies mobil. Jeg har haft den i omkring 3 måneder de dage hun har været i koma. Folk har ringet, til at hun skulle til photoshoots, modeshow men jeg fortalte dem hvad der var sket. Jeg var på vej over mod hospitalet igen. Jeg kom der hverdag og nogen gange sov jeg der. Men jeg havde grædt. Ufattelig meget. Allies familie, altså hende forældre, Louie og Tyler vidste stadig ikke hvad der var sket. Jeg ankom til hospitalet og skyndte mig ind i hendes værelse. Jeg lukkede døren, og kiggede på hende. Jeg fik tårer i øjnene. Hun lå der, med lukkede øjne.. Helt stille. Sådan der har hun ligget i 3 måneder. Så kom en læge ind da jeg havde sat mig ved siden af hende. ''Åh Mr. Bieber. Godt du er her.'' Sagde lægen som var en kvinde. ''Hej.'' Sagde jeg. ''Hvis hun ikke vågner inden 3 uger, så begynder hendes organer ikke at virke så meget mere. Vi giver hende mad gennem slangerne, men vi må højst gøre det i 4 måneder. Så hvis hun ikke er stået op inden for 3 uger..'' ''Så må i slukke respiratoren.'' Jeg afsluttede hendes sætning. Hun nikkede, og gik ud igen. ''Vågn nu, forhelvede.'' Mumlede jeg, og begyndte at græde lydløst. Hun var væk. Den eneste lyd inde i værelset, var respiratoren.. ''Bib, bib, bib... Biib.. Biib, bib, bib, bib'' Sådan gik den. Hurtig, hurtig, hurtig, langsom, langsom, hurtig, hurtig, hurtig. Hver eneste dag. Den kvindelige læge kom hurtigt ind igen. ''Mr. Bieber. Jeg glemte at fortælle at hun har også et lidt knust ribben. Hvis hun vågner..'' Hvis. Suk. ''Så, får hun noget medicin for .. Det hele.'' Sagde hun og pegede på Allie. Jeg nikkede. ''Men..Må jeg godt spørge om noget?'' Sagde jeg, hun nikkede. ''Hvis nu hun står op. I fortalte for.. 2 måneder siden at hun har hjernerystelse?'' ''Meget slem, ja.'' Hun nikkede som i jeg skulle fortsætte. ''Kan hun så ikke huske noget?'' Hun tænkte lidt. ''Måske, måske ikke. Det er ikke til at sige endnu, det finder vi først ud af, HVIS hun står op.'' Og så gik hun. ''Please, Allie stå op. Please. Jeg elsker dig, min babe. Jeg elsker dig, så højt baby. Stå nu op.'' Hviskede jeg grædene. Men der skete ikke noget. Sådan havde det været de sidste 3 måneder. Jeg havde siddet og sagt hun skulle stå op. Men der skete aldrig noget.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...