Ulvens øjne 2

Mikkel finder ud af at den han elsker er en varulv. En rigtig varulv... Den selv samme varulv som forvandlede ham for 8 år siden.
På Mikkels 18 års fødselsdag tager Sille livet fra dem begge, da hun ikke kan leve med at hun dræbte Mikkel.

3Likes
11Kommentarer
2354Visninger
AA

4. Sjælen.

 

 

At finde intetheden var en håbløs opgave. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle lede eller hvordan man kom der til.

Jeg havde allerede brugt en måned på at lede, og havde ikke meget tid tilbage før jeg måtte flygte. Guds engle var på sporet af mig. Men den tanke der gav mig gåsehud og kuldegysninger var lagt værre, end bekymringerne jeg havde om englene.

Jeg havde en gang læst om falde engle, og om hvordan de kunne gå på jorden. De kunne falde til hos menneske uden at blive bemærket. Men det der skræmte mig, var at de søgte jordbunde ånder, som de ville bringe til Lucifer.

 

Hvad hvis jeg stødte på en falden engel, og den troede jeg var en jordbunden ond? Jeg brød mig om tanken.

 

Jeg rystede mig kort og der stod vand til alle sider. At ryste mig var mere eller mindre nytteløst da regnen hurtigt fyldte min pels igen.

 

 

Jeg vågnede med et sæt. Hvor var jeg? Jeg kunne ikke mindes at jeg var faldet i søvn. Jeg var stadig i byen, men gemt væk i en gyde. Det var det samme hver dag, men forskellige gyder jeg vågnede i.

Jeg gik ud på gaden, og prøvede at komme i tanke om steder, jeg ikke havde ledt.

Men mine tanker blev hurtigt brudt, da jeg så noget på den anden side af gaden. Det var en mand der solgte aviser. Men det var ikke manden, der fangede min opmærksomhed. Det var de aviser han solgte.

”Den sorte dræber død?” lød over skriften. Da jeg kom tættere på, kunne jeg læse noget af teksten.

”legemet er dødt og begravet under en sten. Men sjælen hungre stadig efter død og mere end før. Hele 3 personer blev brutalt dræbt natten til fredag.”

Det kunne ikke passe. Sille var død. Hun kunne ikke have dræbt nogen. Hvis det var en der vad død af en varulv, var der kun en måde at finde ud af det på.

 

 

[P.O.W Tilfældig person]

 

Jeg fik endelig min latter under kontrol. Nick var sjov, men det var ikke alle, der syntes han var sjov, ligesom mig. ”Så drenge. Hvis I vil blive her, må i hjælpe med at gøre rent” sagde min mor. ”Njaa… Vi var på vej i byen alligevel” sagde jeg hurtig. ”Var vi det?” spurgte Nick forvirret. Jeg gav ham hurtigt en arm i siden, da jeg ikke gad gøre rent. ”Nårja. Det vat det, vi aftalte. Kom lad os gå” brummede han, mens han ømmede sin side.

 

Vi gik udenfor. Solen skinnede, men det var ikke specielt varmt uden for. ”Hvad er det helt præcist vi skal her ude?” spurgte Nick da vi gik forbi den tredje butik. ”Ikke noget… Jeg gad bare ikke gøre rent, gør du måske?” spurgte jeg. Jeg gik lidt videre, mens jeg ventede på svar. Men der kom ikke noget svar.

Jeg så til min side, hvor han burde være. Men det var han ikke, han var stoppet op, og stod nu og stirrede ud i luften. ”Nick?” Spurgte jeg. Der kom ikke rigtigt noget svar, han løftede kun sin hånd og pegede mod biblioteket. ”Hvad? Skal du ind, og se om de har den nye tegne serie” spurgte jeg, men der kom stadig ikke noget svar. Han lignede en der havde set et spøgelse.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...