I see you

Chris er en normal dreng med normale problemer... Og dog... Chris har faktisk et problem, men han vil ikke fortælle nogen om det. Han vil dog ikke fortælle nogen om det, da hans liv vil ændre sig for meget.

Men hvad sker der så, når en pige kommer på sporet af hemmeligheden?

0Likes
2Kommentarer
1482Visninger
AA

2. Skal du ikke prøve noget nyt?

Jeg fik sat mit flamme lignende hår med voks og børstet mine tænder, efter min lillesøster lang om længe vat blevet færdig der ude. Hun var altid den første til at erobre badeværelset om morgenen.

Det var lidt trælst, da jeg kunne vendte flere minutter på, at hun blev færdig der ude. Men det var okay, så kunne jeg stå og vågne helt mens jeg vågnede.

 

Badeværelset lå for enden af gangen. Da jeg var lidt mindre, havde jeg for sjovt lavet en ramse hen til trappen. Den lød så ledes: Først en irriterende lillesøster, så en blomst med børster, så dit eget værelse kommer, derefter du stopper.

 

Jeg vidste selvfølgelig godt en blomst ikke har børster. Og jeg vidste også godt at kommer og stopper ikke rimede. Men jeg lavede kun ramsen, fordi jeg blev træt af at tælle de samme 10 skridt om og om igen.

For 3 år siden havde jeg lavet ramser til alt. De fleste havde jeg glemt nu og erstattet med tal.

Jeg brugte tal hele tiden. Matematik var også mit ynglings fag i skolen, så jeg havde rigtigt godt styr på mine tal.

 

Ramse eller ej, så nåede jeg trappen for enden af gangen og begyndte at gå ned af den.

Jeg var halves nede da min søster udbrød: ”Kom nu Chris! Du er så langsom”

Jeg havde kun med nød og næppe hørt hende. Hun gik til ballet og var meget lydløs i sine bevægelser.

 

”Hvorfor har du så travlt?” spurgte jeg, men fik jeg fik ikke noget svar. Så jeg valgte at drille hende. Jeg lod hende ikke komme forbi mig, og kunne høre hun stønnede af mig.

 

Det var først da vi nåede køkkenet, hun kunne passere mig.

”Godmorgen, Molly” sagde min mor og kyssede hende på håret.

”Mor!” udbrød Molly og traskede mod sin plads. Hun var tydeligvis irriteret over kysset.

”Godmorgen, Christoffer” sagde min mor så.

Jeg sukkede indvendigt. Det var umuligt, at få hende til at kalde mig Chris, men jeg prøvede alligevel.

 

”Mor, kan du ikke bare kalde mig Chris?”

”Det kunne jeg godt” sagde hun og tænkte lidt. ”Skal vi sige, at jeg kalder dig Chris, hvis du ændre på din tøjstil? Jeg mener du skal vel snart prøve noget nyt. Du går jo kun i tætsiddende trøje og jogging bukser”

”Mor, jeg har altså ikke tænkt mig at ændre på min tøjstil” svarede jeg

”Mor, altså” brød min søster ind ”Når man har muskler som Chris, så skal man gå i tætsiddende trøje. Og helst en ærmeløs en. Du ved jo at det er det der fanger pigernes blikke. Han går i det Pigerne ønsker. Det eneste der ødelægger hans look, er hans bippende armbåndsur der bipper hvert kvarter”

Ikke lige den ”hjælp” man ønskede fra sin søster. Min mor mente vi var for unge til at tænke på piger – I Mollys tilfælde drenge, selvom hun allerede havde haft en del stykker. Jeg selv havde ikke haft en eneste.

 

Min mor sukkede over sit nederlag. ”Vil du så i det mindste ikke tage med til den koncert der er i weekenden. Alle dine venner skal jo med. Desuden er det 3 år siden du har hørt musik, for rent faktisk at høre musik”

Det var rigtigt. For 3 år siden havde jeg smidt mit musik anlæg ud samt alle CD’er – Eller det vil sige jeg havde solgt det. Faktisk undgik jeg så vidt som mulig musik. Ikke fordi jeg hadede musik, men fordi jeg ikke ville skade min hørelse for meget, ved at høre for højt musik.

”Beklager mor. Men jeg vil ikke med til den koncert”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...