Min Første Kærlighed

En masse minder kommer frem, da David tænker på sin første kærlighed - Denne novelle er med i 'Min Første Kærlighed' konkurrencen, så det ville være dejligt, hvis du gider at give stjerner. Du kan evt. sætte den på din farvoritliste eller vise den til dine ven/inder ;)

7Likes
18Kommentarer
2540Visninger
AA

6. Ærlig

Jeg havde nogle gange lidt svært ved at være ærlig. Jeg ved sandheden er den bedte, men i nogle tilfælde, var det bare svært at sige sandheden, fordi man vidste den vil gøre ondt. Du derimod, du fortalte altid sandheden, lige meget hvad. Du vidste selvfølgelig også godt, at sandheden kunne gøre ondt, men du synes det var bedre, end en løgn.  

 

Danmark, København, lørdag d. 28. juli 2012 kl. 12.34

Vi gik en lille omvej hjem til hende, da vi gerne ville være lidt alene og nye det gode vejr. Audrey tog min hånd og kiggede for første gang lidt genert på mig. Jeg gengældte bare smilet og kiggede hende ind i øjnene. Hun vendte pludselig ansigtet op mod himlen, lukkede sine øjne og nød de varme solstråler mod hendes hud. Jeg iagttog hver eneste bevægelse hun lavede. Hendes søde smil kom frem på læben endnu engang og hun vendte ansigtet mod mig igen.

Vi stoppede op lige ud for en lille park, ved et stort flot bøgetræ. Jeg stirrede hende dybt ind i hendes kraftige græsgrønne øjnene og tog min frie hånd op til hendes kind. Den var så blød, næsten som silke. For første gang, kom der en sød, rødlig farve på hendes kinder og jeg smilte stort ved synet. ”Hvor er du sød, når du rødmer”, sagde jeg, hvilket fik farven til at blive kraftigere. Jeg nærmede mig hende læber og da jeg kun var to centimeter fra dem, lukkede jeg mine øjne. Mine læber landede yndefuldt på hendes og en fantastisk varme strømmede igennem mig, på samme tid med en masse stød og følelsen af en masse sommerfugle, der baskede med deres vinger i min mave.

”Jeg kan virkelig godt lide dig, David”, Audrey havde stadig små, rødlige pletter på sine kinder og jeg smilte stort. ”I lige måde, Audrey”. ”Jeg har slet ikke kunne få dig ud af hoved, fra første gang jeg så dig”. Nu kom sandheden på bordet, vi ville ikke skjule den mere. ”Jeg har heller ikke kunne glemme dig, det er som om du sidder fast i mine tanker”. Jeg kyssede hende endnu engang og denne gang var kysset mere intimt. Vores læber var som smedet sammen.

Vi sad på hendes værelse i stilhed, imens jeg holdte om hende og nussede hende i håret. ”Du er så smuk Audrey”, sagde jeg pludselig. Audrey satte sig lidt mere op, kiggede på mig og bed sig i læben. ”Synes du virkelig det?”, hun kiggede ned i sengen og pillede ved dynen. ”Ja, selvfølgelig”, jeg tog en lok af hendes hår og strøg det bag hendes øje og fik hende til at kigge på mig. ”Du er den smukkeste pige, jeg nogensinde har set”, jeg lænede mig frem imod hende og vores læber mødtes for tredje gang den dag.  

 

Jeg er så glad for, at vi fik sandheden frem, ellers ville vi have gået i uvished og så ville vi måske ikke have endt, hvor vi endte. Så ville vi måske have gået rundt og været vilde med hinanden og troet, at den anden ikke kunne lide en. Men sådan endte det ikke. Nej, vi endte vores dage sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...