Two Mins, One Love (SHINee, 2min)

ADVARSEL: Nogle kapitler er sådan lidt... Eh... Uegnet for små børn/sarte sjæle x3

Han vidste at det var forkert. Han vidste at hvis nogen fandt ud af det, ville han blive slagtet, han vidste at det ødelagde ham indvendigt. Alligevel kunne han ikke tage sig sammen til at råbe efter hjælp. Han vidste at det langsomt åd ham op indeni. At se sin mor blive behandlet på den måde for bagefter selv at føle den smerte, gråden der langsomt blev forvandlet til had. Lee Taemin så sin mor gennemgå en frygtelig tid hele sit liv, hun blev misbrugt på alle modbydelige tænkelige måder. Nu var det hans tur. Lee Taemin så sin mor blive misbrugt af faderen og nu da hun ikke længere er i live, var det hans tur. Lige siden at Taemin's mor begik selvmord, har livet været et helvede. Han var bare otte år da det hele begyndte. En dag forsøger han at gå samme vej som sin mor i håb om at slippe væk fra den uretfærdige verden. Forsøget mislykkedes og han bliver kørt til hospitalet med fuld udrykning. På hospitalet møder han den charmerende Choi Minho og de udvikler et udsævanligt venskab. Men ingenting vare evigt, Taemin bliver sendt hjem til helvedet Og pludselig begynder en række gamle forfærdelige mareridt op igen og han indser at han mangler noget. En person. Minho. Hvad kalder man det når man føler mere end bare venskabelige følelser for en person. Jovist, man kalder det kærlighed. Hvad han ikke ved er at Minho i virkeligheden altid har følt noget andet for ham lige siden første gang han så ham. Men kærligheden er umuligt at nå. Taemin slipper aldrig ud af helveds huset. Eller gør han?. Find ud af det :D.
Two Mins , One love<3

23Likes
64Kommentarer
3689Visninger
AA

4. ~4

Vi gik nedenunder og minho krammede hurtigt de to personer. Da jeg skulle præsentere mig selv kunne jeg ikke få et ord ud af munden. Jeg gloede på manden der skulle være Minho's far og en masse frygtelige billeder dukkede op i mit hovede. Jeg rystede tanken af mig og præsentere mig hurtigt før jeg forsvandt ind på mit værelse og ud på balkonen.Minho's far kunne umuligt være.... Nej det måtte han ikke være. Det kunne han ikke være. Jeg slog tanken ud af mit hovedet og fokuserede på Minho der kom ind af døren. "hvorfor løb du pludselig?" sagde han bekymret.... Jeg kunne vel ikke fortælle minho at hans far var en voldtægtsmand vel?.. Nej det kunne jeg ikke... "Jeg... Jeg ved det ikke. Jeg tror bare jeg havde brug for lidt luft ." sagde jeg og kiggede ned. Jeg hadede at lyve for minho. Jeg gik ind i værelset igen og smed mig i sengen. Minho smed sig ved siden af mig og borede sine øjne ind i mine. hans øjne var virkelig smukke, en mørkebrun nuance som jeg aldrig før havde set på en koreaner. de var ligesom ham. speciel. jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvad nu hvis mig og minho var sammen... som et par. jeg var ved at indse at jeg var forelsket i en af mit eget køn. jeg sukkede højlydt vilket fik minho til at kigge på mig med et spørgende blik. jeg rystede på hovedet og gik ud på badeværelset. jeg MÅTTE ringe til Heesun!. *bib* *bib* *bib* .. *telefon svaren* ''annyeonghaseyo du har ringet til Heesun men jeg kan desværre ikke tage telefonen ligenu. ring tilbage senere C'YA''  Jeg sukkede og lagde på og gik ud til minho igen.  ''vil du ikke nok fortælle mig noget om din far og hvorfor du så så skræmt ud da du mødte min far?'' sagde han med et bedende blik.  jeg sukkede og kiggede ned. ''hvor skal jeg begynde?'' mumlede jeg lavt. ''hvorfor var du på hospitalet for det første.?'' jeg havde fortalt at min far slog mig men ikke at han havde voldtaget mig siden jeg var otte år. '' Han eh,han... han har ikke kun slået mig.. lige siden jeg var otte, har han misbrugt mig seksuelt. hans klamme store ru behårdede hænder der kørte rundt på min krop. jeg har flere gange haft mareridt om det, og  da jeg så din far fik jeg en fornemmelse af at jeg kendte ham. så jeg prøvede at huske tilbage og han.. din far.. han..'' jeg holdte en lang pause og fortsatte. '' Jeg husker det hele så tydeligt. han, din far var med til den årlige pokeraften som min far holdte sidste år. jeg var lige kommet hjem efter at jeg havde været ude med en af mine gamle veninder. Da jeg lige var trådt ind af døren overfaldt han mig og din far... hjalp ham... med at holde mig nede og én efter én skiftedes de til at.. voldtage mig... '' . Tårende trillede som et vandfald ned af mine kinder og minho kiggede på mig med åben mund og straks løb han over til mig og krammede mig hårdt. vi sad der i lidt tid . to drenge der omfavnede hinanden. han tog min hovedet i hans hænder og tørede tårende væk og gav mig et lille smil. Jeg snøftede og han krammede mig igen. ''Uanset hvor ondskabsfuld min far har været mod dig, og uanset hvor meget du hader ham, vil jeg altid være din ven oka?.'' jeg kiggede lidt på ham og begyndte så pludselig at grine. han kiggede mærkeligt på mig i lidt tid hvorefter han osse begyndte at Grine hysterisk. 

 

MEGET KORT KAPITEL!!!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...