Drøm, kæmp og lev

den handler om Line, som kæmper sig op i den hårde branche.

den deltager i konkurencen modeshow så hvis i vil så please stem kommenter eller på favorit liste!:-D

1Likes
6Kommentarer
1197Visninger
AA

5. Drøm, kæmp og lev

Undskyld syntes det vil lyde bedre, hvis jeg skriver i datid, så det gør jeg fra nu af.  

Det var i dag, i dag var dagen, hvor modeshowet fandt sted. Jeg var skide nervøs, for om jeg nu også gjorde det rigtigt. Jonas og jeg var på vej over, hvor vi skulle mødes. ”Rolig nu Line, du har klaret det flot her på det sidste.” sagde han opmuntrende, ”tak, og jeg ved godt at jeg skal tage det roligt, men det er lettere sagt end gjort.” Vi gik ind af den store dør og hen til de andre. ”ja folkens, det er jo i dag, at modeshowet bliver holdt, er i nervøse?” spurgte Michael kækt, vi nikkede ”godt for så giver i endnu mere.” Vi blev vist ud bag ved, hvor vi fik lagt make-up og fundet det tøj vi skulle have på. Vi skulle kun gå en gang og jeg skulle gå som nummer tre. Vi havde været i gang i 5 min. Og jeg var pænt nervøs, mine hænder var fugtige og jeg rystede nærmest, ”Du skal ikke være nervøs, bare glem dem alle.” sagde en stemme, Jonas. ”okay jeg skal forsøge.” sagde jeg med et nervøst smil, han klappede mig venskabeligt på skulderen. Nu var det min tur, jeg tog en dyp indånding og tog det første skridt……..  

Jeg gik ind og gik ned ad podiet, jeg var skide nervøs under det hele. Jeg kunne mærke blitzende kameraer, men jeg huskede på hvad han sagde: Glem dem alle! Lige da jeg var kommet ud bag ved, hvor publikum ikke kunne se sprang jeg rundt af glæde, jeg havde gjort det! Jeg sprang op i Jonas’ favn og krammede ham hårdt, da jeg hørte en der rømmede sig, jeg vendte mig om og så…. Min mor…. ”hvad laver du her?” spurgte jeg hårdt, ”skat, du må undskylde vi ikke troede på dig, men nu har du bevist det vil du så ikke flytte hjem igen?” spurgte hun forsigtigt. Jeg burde virkelig ikke, jeg burde huske, hvordan hun bare sked på mine drømme, men hun var min mor trods alt.. ”moar! Det er mig der burde sige undskyld, jeg skulle ikke være stukket af.” sagde jeg glad, og sprang i armene på hende.

Men jeg havde gjort det Jeg drømte, kæmpede og nu lever jeg!!!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...