The fire (Vampyrprinsessen)

William og hans storebror, Johan, er vampyrjægere. De har en lovende karriere foran dem, og penge i massevis. Men er det nok? En dag får de en opgave, men kan William gennemføre den? Kan han dræbe den eneste, som han virkelig elsker? Eller vil hun ende med at dræbe ham først? Det bliver en vild jagt, en farlig tur. Men vil de overleve?

13Likes
12Kommentarer
2613Visninger
AA

2. Opgaven.

Vi havde fået en ny opgave, som var en smule kompliceret. Det var nemlig sådan, at denne vampyr var en kvinde, en uimodståelig smuk kvinde, og hun havde bortført fire mænd fra en landsby. De havde simpelthen ikke kunne holde sig fra hende. Det var nærmest som var de hypnotiserede. Ingen af mændene var set siden. Det ville være den vanskeligste af alle de opgaver vi havde haft. At skulle undgå at blive hypnotiserede af hende, ville blive svært. Men vi tog imod den alligevel, for vi ville tjene godt. Hvad jeg ikke vidste dengang, var at den opgave ville ændre mit liv.

Det var tidligt om morgenen, men det var timer siden vi havde forladt byen. Vi var få kilometer, fra den næststørste by i landet – Breckford. Det var også der kongen boede. Kong Edmund IV. Det var ham der havde hyret os. Jeg var en kende nervøs, for jeg vidste ikke hvad der ventede os. Vi var nu tæt nok på til at kunne afmåle størrelsen af den borg lignende by. Den var enorm. Jeg ville gerne se hvor stor den største så var. Vi var nået hen til den store borgport, og to vagter kiggede hen over den høje mur.
”Hvem er I, og hvad vil I?” spurgte den ene vagt.
”Vi er vampyrjægerne. Kongen har sendt bud efter os,” råbte jeg til dem. De åbnede porten, og vi red ind.
”Hvilken vej skal vi ride, hvis vi vil til kongens ejendom?” spurgte Johan. Jeg kiggede mig omkring. Det var den smukkeste by jeg nogensinde havde set. Der var ingen hytter, kun store huse, lavet af firkantede sten. Det vrimlede med mennesker som byttede mad for mønter, og andre der byttede heste og andre dyr. Og midt i det hele var en kæmpe bygning, udsmykket med de fineste ting og sager. Det måtte være dér kongen boede. Og det så ud til at jeg havde ret, for mens jeg stod og beskuede den smukke by, var Johan redet hen mod den store bygning. Jeg sparkede hesten i siden, og den traskede langsomt derhen. Vi sad begge af hestene og bandt dem fast. Jeg skubbede til døren, og den gik langsomt op. Det første rum var aflangt og oplyst. Det eneste der var derinde, var et langt rødt tæppe der lå hen ad gulvet. Det førte hen til en ny dør, en lidt mindre en. Da vi gik gennem den, kom vi ind i en stor sal. Der var højt til loftet, og tusindvis af kæmpestore farvede vinduer, og alligevel virkede det meget mørkt. Der var meget højt til loftet. Midt i salen var en lille trappe, som førte op til en kæmpe stol. Det måtte være kongens trone. For i stolen sad en fyr, en aldeles lille fyr, og stirrede ondt på os.
”Hvad vil I?” spurgte han vredt med sin lille stemme.
”Vi er vampyrjægerne, deres majestæt” sagde Johan fornemt og vi bukkede begge dybt. Han så hånende på os.
”Nå, men held og lykke med at fange vampyren. Jeres betaling bliver mellem tohundrede og femhundrede guldmønter, alt efter hvor godt i gør det. Vampyren befinder sig i skoven, der har hun en hule. Men jeg advarer jer; hun er farlig. Hun siger at hun er vampyrprinsessen, og at alle skal adlyde hendes ordrer. Og når vi siger hende imod, straffer hun os ved at tage en af byens mænd. Og hun har god smag, må man sige. Hun har taget et par fyrster, en rigmand, en greve, og min søn..” Det sidste så ud til at få ham til at græde.
”Gå! Find hende og dræb hende, koste hvad det vil!” råbte han, og vi begge nærmest løb ud.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...