The Prince and The Thief {2min}

Minho var en arrogant prins, gjorde hvad han ville og havde hele landet i sin magt. Taemin var en tyv, som stjal fra de rige, alligevel havde han det reneste hjerte og den smukkeste sjæl. Han var en sand engel, på lovens kant. Da skæbnen vil, at de mødes, opdager de hurtigt, at de aldrig vil kunne holde hinanden ud. Alligevel, har de én ting til fælles: De kan begge forelske sig.

159Likes
1613Kommentarer
22376Visninger
AA

25. Standsning

Jeg stoppede brat op, og standsede mit ansigt for at komme nærmere på Onews. Hans hjerte slog, ligesom mit gjorde, men det var ingenting i forhold til, hvor hurtigt Minhos hjerte slog. Det var intet i forhold til, hvor hurtigt mit hjerte slog, overfor Minho. Jeg sænkede mit blik lidt og gav slip på Onew. Han stoppede også, gav slip på mig, og så på mig med overraskende øjne.

”Taemin, hvad er der galt?” spurgte han. Jeg rystede lidt på hovedet og smilede forsigtigt til ham.

”Undskyld, hyung… Jeg må hellere komme tilbage til arbejdet,” sagde jeg lavt og bukkede hurtigt for Onew. Han smilede bare varmt til mig og nikkede.

”Jeg forstår, Taemin. Du elsker Minho, gør du ikke?” spurgte han og klappede blidt mit hoved. Jeg gispede overrasket og så op på min hyung. Hvordan kunne han sige sådan? Hvordan kunne han vide, at det overhovedet var sandt eller ej?

Hvordan kunne han vide det, når selv ikke jeg vidste det?

”J-Jeg burde virkelig komme tilbage til arbejdet,” sagde jeg og bakkede forsigtigt ud af Onews værelse, for at vende tilbage til køkkenet, hvor Nana ventede på mig.

Der var en akavet stemning imellem os. Hun havde set det. Hun havde set mig og Minho, kun få centimeter fra hinandens læber. Han var en prins. Jeg var en tyv. Vi var begge fyre. Det gik slet ikke, især ikke i kongeriget, så jeg var nødt til at bede hende om, at tie lidt med det.

 

”N-Nana,” startede jeg, men blev hurtigt afbrudt, da hun så på mig.

”Taemin, du skal sætte bøger på plads i slottets bibliotek!” sagde Nana. Jeg sank en klump og nikkede så forsigtigt. Bøger? Det kunne godt blive et problem. Jeg var flygtet fra mine forældre, før jeg skulle gå i skole.

Jeg kunne ikke læse.

”Omo, jeg bliver aldrig færdig her,” mumlede jeg, da jeg så på de mange, høje bunker med tykke bøger. Der var alt for mange bogstaver, og bøgerne lå bare hulter til bulter.

”Kom i gang,” sagde Nana koldt og slog en bog i maven på mig.

”Uff!” udbrød jeg, da jeg fik en lille mavepumper, men tog fat omkring den tykke bog. Den var brun og tydeligvis en lille smule gammel. Bogstaverne afslørede det, og alle de skræmmer bogen havde haft, afslørede den også.

”Okay,” mumlede jeg lavt, idet Nana forlod mig. Jeg sukkede opgivende, men gik så i gang med, at stable bøgerne på plads. Det var en umulighed for mig, men jeg ville ikke sige det til nogen. Jeg ville ikke fortælle nogen, at jeg ikke kunne stave eller læse. Det ville være alt for pinligt, og så ville jeg blot blive endnu mere et udskud, end jeg var i forvejen.

”Hvordan skaffer jeg penge til de børn?” mumlede jeg lavt til mig selv, da jeg kom i tanke om, at jeg skulle huske at skaffe penge til børnehjemmet, før Manhae kom tilbage og ville have penge. Børnene ville blive smidt på gaden! Den gamle dame ville helt sikkert ikke slippe fra stedet uden nogle skrammer.

”Jeg må finde på noget,” mumlede jeg til mig selv, da jeg ingen penge havde, og jeg tvivlede på, at nogen på slottet ville låne mig pengene. Hvad skulle jeg gøre?!

”Det ordensbånd er sikkert mange penge værd…”

Jeg gispede, da den tanke gik gennem mit hoved. Minhos ordensbånd, det jeg havde forsøgt at stjæle fra ham førhen. Hvis jeg havde det ordensbånd, så kunne jeg sikket købe børnehjemmet og Key og Jonghyun fri, så de aldrig skulle betale igen. 

Der var bare ét lille problem…

Et problem der gjorde, jeg helt sikkert ville havne i fængsel, hvis jeg fejlede…

Hvordan fik jeg fat i det bånd?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...