The Prince and The Thief {2min}

Minho var en arrogant prins, gjorde hvad han ville og havde hele landet i sin magt. Taemin var en tyv, som stjal fra de rige, alligevel havde han det reneste hjerte og den smukkeste sjæl. Han var en sand engel, på lovens kant. Da skæbnen vil, at de mødes, opdager de hurtigt, at de aldrig vil kunne holde hinanden ud. Alligevel, har de én ting til fælles: De kan begge forelske sig.

159Likes
1613Kommentarer
22372Visninger
AA

14. Chok

Jeg sad med et glas med bananmælk inde på Onews værelse. Jeg sad stadig i sofaen, fortsat med tårer på mine kinder. Jeg havde siddet der i noget tid, efterhånden. Jeg havde slet ikke fået lavet mine opgaver, og det var snart ved at være middag. Onew sad ved sit skrivebord og arbejdede med en masse papirer. Det måtte egentlig være hårdt, at være kongelig.

”Taemin?” sagde Onew pludselig.

”Ja?” svarede jeg og brød ud af min trance. Jeg så over på min hyung der lagde sin kuglepen fra sig og lænede sig tilbage i sin stol.

”Har du set haven? Vejret er godt, du burde overveje at gå en tur derude,” sagde han og smilede. Jeg sænkede mit blik lidt.

”Omo… Hyung, hvad så med mit arbejde?” spurgte jeg lavt. Onew rejste sig fra stolen og gik over til mig. Han aede blidt mit rødlige hår, imens han smilede varmt, som altid.

”Du kan holde fri i dag, Taemin,” sagde han. Jeg smilede stort omgående og drak den sidste af min bananmælk. Jeg stillede glasset fra mig og rejste mig op.

”Gomawo, Onew hyung!” sagde jeg og krammede Onew kort, hvorefter jeg susede ud af hans kontor, for at komme ud i haven. Den var sikkert vildt smuk! Det var jeg sikker på. Det var jo, trods alt, kongens have.

Hvem var kongen egentlig? Ham havde jeg vidst ikke mødt endnu.

 

Minho P.O.V.

 

Jeg skubbede de underskrevne papirer fra mig og sukkede dybt. Nu var der heldigvis ikke mere papirarbejde eller taler, der skulle skrives, før om nogle dage. Så kunne jeg idet mindste slappe en lille smule af. Men kunne jeg slappe af, når der gik en tyv rundt på mit slot?

Døren gik op, og ind kom Onew gående med en lille kop te i hænderne. Han lukkede døren efter sig og kom mod mig. Han sippede til sin te, og forsøgte at se fin ud. Jeg vidste, at han bare lavede sjov, han hadede te.

”Hvad vil du, Onew?” spurgte jeg og lagde mine arme over kors. Han stillede sin kop med te på mit skrivebord og gik over til vinduet bag mig. Han lagde sine arme over kors, imens han så ud i haven. Jeg fulgte hans blik, men kun en smule.

”Er det ikke en god dag til, at nyde haven, Minho?” spurgte Onew. Jeg himlede med øjnene, men fik så øje på drengen ude i haven, på vej hen mod roselabyrinten. Jeg fik store øjne og rejste mig straks fra min stol og stillede mig hen ved siden af Onew.

”Hvorfor arbejder han ikke?!” udbrød jeg vredt.

”Jeg har givet ham fri,” sagde Onew roligt uden at se på mig. Jeg rettede straks mit blik mod min unge onkel.

”Hvorfor dog det?! Han kan ikke engang finde ud af, at servere morgenmad ordentligt! Jeg henter ham!” sagde jeg og tog min jakke, der hang på stumptjeneren ved siden af vinduet. Jeg stak en arm ind i det ene ærme, før Onew sagde noget igen.

”Hvad skete der mellem dig og Taemin ved din morgenmad, Minho?” spurgte han uden at fjerne sit blik fra vinduet. Jeg kunne høre på ham, at han var meget alvorlig og kold overfor mig.

”I-Ikke noget,” sagde jeg straks og lukkede min jakke for at forlade rummet. Dog, stoppede Onew mig, lige i det sekund, jeg havde taget fat i håndtaget til døren. Jeg stivnede, jeg vidste godt, hvor kold og hård, Onew kunne blive når han var vred.

Han stod lige bag mig, med sit ansigt stirrende koldt i min nakke. Jeg kunne mærke hans ånde helt blidt.

”Du ved, Minho… Taemin blev misbrugt af sin far, som lille,” sagde han kort, kontant og koldt. Han gik da ind foran mig og forlod mit rum, før jeg fik chancen for det. Jeg bed mig selv i min underlæbe, da jeg tænkte på det, der var sket til morgenmaden. Havde jeg mon været for hård ved ham? Trods han var en tyv?

Naaaah, måske ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...