Lifesaver

I en alder af 7, mister Adrianna sine højt elskede forældre i en frygteligt bilulykke. Hendes ældste bror får myndigheden over hende. Det viser sig, at der står nogen bag ulykken, og en dag, opstår et vigtigt tilfælde i Adrianna liv. Forældrenes morder krydser hendes vej. Dog ændrer alt sig, da hun finder sit lys i mørket: hendes 17-årige idol, Justin Bieber.

Læs denne gribende fortælling om et normalt teenageliv, som en dag bliver vendt fuldstændig på hovedet.

14Likes
38Kommentarer
3676Visninger
AA

3. Overfaldet.

"Hjææælp! Hjæææ..." Mere nåede jeg ikke at skrige, før den person, som havde fat i mig, lagde sin hånd på min mund, og strammede grebet, om min hals, som han havde fat rundt om, med sin anden hånd. "Hold så mund!" hvæsede han. Jeg havde ikke haft tid til at løbe væk, da jeg så en mand, med en sort hættetrøje, trukket op over sit hovede, og med tørklæde for ansigtet, komme gående over mod mig. Lige da det gik op for mig, at det var mig han kom gående imod, vendte jeg mig om, men da var det allerede forsent. Han havde med det samme, lagt mærke til det, og sprunget i løb efter mig. Vi stod på en eller anden parkeringsplads, bag nogle lejligheder, og der var ikke én eneste sjæl at se! Jeg gispede efter vejret, og prøvede at sparke bagud, i håb om at han så ville give slip på mig, men det mislykkedes, og han strammede sit greb rundt om min hals, endnu hårdere. "Hold så kæft, eller det kommer til at gå udover dig selv! Lige om lidt kommer der en bil, og henter os, så vær nu lige lidt tålmodig!" hørte jeg ham sige, med en vred, hård stemme, som gjorde at jeg ikke turde prøve på mere. 'En bil?' tænkte jeg, og kunne mærke mit hjerte banke løs derud af, da en skygge, som jeg straks genkendte, kom til syne. Justin! "Jeg prøvede igen. "Hj..hjæ...hjæ" Han kiggede forvirret op, da han fik øje på mig. Manden som, holdte mig, havde åbenbart ikke lagt mærke til noget. Han havde vist for travlt med at finde ud af hvornår bilen, som skulle hente os, kom. 

Jeg vendte blikket væk fra Justin, for at manden ikke skulle få mistanke, og kigge i Justins retning. Justin forstod straks alvoren, og handlede hurtigt. Han smed alt, hvad han havde i hænderne, og løb over til mig. Det gav et ryk i manden, og han vendte sig i Justin's retning- men han var for langsom! Justin gav ham en knytnæve, lige i ansigtet. Det udviklede sig til en slåskamp, og lidt efter lå de begge på jorden, og sparkede og slog på hinanden. "HjÆLP! Jeg ringer til politiet!" råbte jeg advarende til manden. Dét skulle jeg have sagt noget før! For da jeg nævnte ordet 'politi' rejste han sig op, og løb sin vej, mens han tastede et eller andet ind på sin telefon. 

"Justin! er du okay?" spurgte jeg, og omfavnede ham. "Ja, er du?" spurgte han mig bekymret om, og tog min hånd i sin. "Ja, sådan da. Men tak. Du reddede mit liv... Han nævnte noget med en bil, som ville komme og hente os.. men jeg aner ik' hvorfor det lige netop skulle være mig.. gad vide hvad de ville have gjort ved mig hvis ik' du var kommet!" sagde jeg, og kunne mærke, at jeg rystede over det hele. Jeg var virkelig chokeret. "Det tør jeg slet ikke tænke på." sagde han, og holdt længe om mig, før han gav slip. "Min bil holder lige derhenne, bare sig hvor du bor, så skal jeg nok køre dig hjem." Jeg havde virkelig lyst til at køre med ham, men tanken om hvor sure Jacob og Taylor ville blive, hvis de så mig køre med en anden dreng.. jeg turde slet ikke tænke på det. Og især Taylor! Det var ham, som havde lavet reglen, med at jeg ikke måtte være sammen med andre drenge, end dem han havde set og godkendt. "Tak, men.. jeg tror ik' at det er en særlig god idé..." svarede jeg ærgeligt. "Hvorfor ik'? Jeg har i hvertfald ik' tænkt mig at lade dig gå selv hjem, efter alt det her, Adrianna! så enten går vi hjem til dig, eller også kører jeg dig hjem! Valget er dit!" sagde han alvorligt, og stoppede op, for at jeg skulle beslutte mig. "Okay så.. jeg vælger bilen. Ellers skal du jo gå hele vejen tilbage igen, og hente din bil." svarede jeg, og smilede. "Fint med mig." sagde han smilende, låste bilen op og satte sig ind. Jeg satte mig også ind på forsædet, ved siden af ham, og fortalte ham min adresse, hvorefter han kørte mig direkte hjem. "Tak for liftet. Og for at du  reddede mig. Jeg skylder dig mit liv." sagde jeg, da vi holdt foran huset. "Det var så lidt. Og du skylder mig ingenting, Adrianna. Enhver person, ville have gjort det, hvis de var i mit sted. Vi ses." svarede han, og kyssede mig blidt på munden, hvilket fik mit hjerte til at slå hurtigere end normalt. "Ses." sagde jeg, og steg ud af bilen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...