Lifesaver

I en alder af 7, mister Adrianna sine højt elskede forældre i en frygteligt bilulykke. Hendes ældste bror får myndigheden over hende. Det viser sig, at der står nogen bag ulykken, og en dag, opstår et vigtigt tilfælde i Adrianna liv. Forældrenes morder krydser hendes vej. Dog ændrer alt sig, da hun finder sit lys i mørket: hendes 17-årige idol, Justin Bieber.

Læs denne gribende fortælling om et normalt teenageliv, som en dag bliver vendt fuldstændig på hovedet.

14Likes
38Kommentarer
3677Visninger
AA

2. (8 år senere..) Justin Bieber.

"Jeg tager over på stranden!" vrissede jeg til Jacob. Taylor var, som sædvanligt, på arbejde. Han arbejdede, som læge på et hospital, et godt stykke væk fra hvor vi boede, og han fik først fri, sent om aftenen. Jacob, derimod var lige blevet færdig med college, og igang med at finde et arbejde til sig. Vi havde lige haft et af vores, meget sjældne, småskænderier.

Jessica, min bedsteveninde, havde lige lige ringet og spurgt om jeg ville med hende, og et par andre af hendes venner, i tivoli om aftenen, men selvfølgelig måtte jeg ikke for Jacob. Og Taylor gad jeg overhovedet ikke at spørge, for han ville bare sige nej, som altid. Hos Jacob havde jeg nogle gange en chance, for at han ville sige ja, men sådan var det ikke med Taylor. Hans svar var altid nej, undtagen når jeg skulle være sammen med Jessica. Det plejede jeg godt at må. I hvert fald, for det meste. "Jaja, og lad nu være med at brokke dig over at du ikke må tage i tivoli med Jessica, Adrianna!" svarede han, og tændte for fjernsynet, hvorefter han satte sig på sofaen. "Blabla" mumlede jeg surt, og gik ud i solen, for at hente min cykel.

Jeg satte mig på den, og cyklede så hen til stranden, som lå lige i nærheden. Jeg låste min cykel, og fandt et sted i skyggen hvor jeg bredte mit tæppe ud, og satte mig. Langt væk fra alle de andre, som enten lå og slikkede sol, eller badede i det varme vand. Jeg fandt min mobil frem, og ringede til Jessica. "Hej, hva' så?" lød hendes, altid så glade, stemme. "Hej, ik' så meget. Du.. jeg kan ik' idag. Jeg fik ik' lov.. du ved jo hvordan de er!" svarede jeg, med en knap så glad stemme, selvom jeg prøvede at lyde ligeså munter, som hende.

-"Spurgte du Jacob?" 

-"Ja."

-"Jamen så aflyser jeg, og bliver hos dig, istedet. Hvis det er iorden for dem?" 

Så sød som hun var! At blive hjemme, sammen med mig, mens hendes andre venner tog i tivoli for at more sig. 

-"Nej, bare tag med de andre, og mor dig. Jeg skal nok få tiden til at gå med et eller andet. Bare rolig." svarede jeg, og mente det. Hendes aften skulle ikke ødelægges, bare fordi mine brødre havde ødelagt min! Men hun insisterede, og til sidst sagde jeg, at det var iorden, hvis hun så gerne ville, og vi sagde farvel. Og selvfølgelig, var jeg hende dybt taknemmelig. 

Jeg havde lige slukket min tlf. da en dreng, som jeg syntes jeg havde set før, satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede overrasket på ham, da det gik op for mig, at det var Justin! Justin Bieber! "Du.. du er.." stammede jeg, og kunne have bidt tungen af mig selv! Jeg lød garanteret mega dum. "Justin Bieber, jeg ved det godt." svarede han, og smilede stort. Jeg grinede. "Adrianna," sagde jeg, og rakte hånden frem mod ham. Han smilede. "Rart at møde dig, Adrianna. Og tuusind tak, fordi du ik' flipper ud, som alle de andre!" sagde han, og hentydede til en stor flok pigefans, som kiggede ledende rundt, for at finde ud af hvor han var blevet af. "Må jeg ik' godt lige låne dine solbriller, så du sød?" spurgte han. Jeg tog mine solbriller af, og rakte ham dem. "Tak." svarede han, og tog dem på. "Og din cykelhjelm?" Jeg rakte ham grinende min cykelhjelm. "Sikke fin, du dog bliver!" sagde jeg ironisk, og fløjtede lavt af ham. Han lavede en sjov grimasse, og tog cykelhjelmen på. Fansene, der nu så helt fortabte ud, gik med tunge skridt, deres vej. "Tusind tak." sagde han, og spurgte om han måtte få mit nr. så vi kunne tales ved. Jeg gav ham det, og rejste mig op. "Nå, jeg må nok også hellere tage hjem nu. Du ringer bare." sagde jeg, og foldede mit tæppe sammen. "Det skal jeg nok. Vi ses." sagde han, og gav mig et knus, hvorefter han gik, og jeg cyklede hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...