Never Back Down

{Please kom med noget feedback} Isabell er en 16-årig pige. Som lever igennem en facade som hun skal holde hver dag i skolen, men hvor lang tid kan hun holde det ud? Hver dag når hun kommer hjem bliver hun tævet af sin lede far, som også kalder hende de mest modbydelige ord, som får hende til at hade sig selv. Hun lever i mørket og hader synet af sig selv. Men så dukker en dreng op, som hjælper hende med at finde håb i livet. Men det viser sig at drengen ikke er så normal, som han påstår.

4Likes
6Kommentarer
2115Visninger
AA

5. Samtalen i kantinen

Kapitel 5

Klokken ringede, frokost tid. Den lyd vil jeg kunne høre på lang afstand, det er en lyd, jeg sukker efter hele dagen. Jeg havde lige haft fysik, hvor Drew ødelage vores forsøg og nogle andres, og det var jeg godt mopset over. Da karakteren i det forsøg betød meget for vores gennemsnit, eller mit gennemsnit, men underligt nok blev lærer Peter ikke sur. Hvis Drew ikke havde været ny ville han givet os en uges eftersidning og sendt os på kontoret med det samme. Men Peter tog det meget pænt og undskyldte endda, han er ved at blive senil. Fysiklokalet lå tæt på skolens store larmende kantine, hvor man sagtens kunne hører når nogle råbte til hinanden. Jeg fandt mit skab blandt de andre hundred skabe, det var lidt af en øvelse. Da jeg aldrig rigtig kunne huske hvad nummer mit skab var og fordi gangene som sagt ligner hinanden utroligt meget. Jeg tog min fysik bøger ind i skabet og byttede dem med min yndlings bog. Jeg ville tro jeg kunne nå at læse over 100 sider inden jeg skulle til time igen. Jeg fulgte strømmen af elever hen til kantinen, det var den sikreste måde at finde kantinen. Da jeg trådte ind i kantinen var der meget trægt og larmen overdøvede mine tanker. Jeg kiggede rundt for at spotte et ensomt bord, og jeg var heldig, bagerst i lokalet var der et tomt bord hvor jeg kunne læse i fred. Da jeg var på vej mod bordet sad der allerede en, Drew. Han havde lige nået at tage det før mig, what a great day. Jeg kiggede rundt efter endnu et tomt bord, men det var forgæves. Jeg gik med tunge skridt over mod Drews bord og satte mig lydløst ned.

”Du er virkelig vild med mig”, sagde han og tog en stor bid af hans sandwich.

”Jeg tror det er omvendt makker”, svarede jeg og tog en bid af min vegetar salat. Igennem hele mit tomme liv har jeg været vegetar, fordi min far elskede at mishandle dyr, og for mig betød det jeg skulle kigge på imens han toturede dem på de mest brutale måder.

”Når men har du besluttet dig for at gå på en date med mig?”

”Ja.”, svarede jeg uden at tænke over spørgsmålet.

”Vent date?”, spurgte jeg og hævede øjebrunet.

”Vil du hellere giftes med mig? Jeg havde troet vi skulle tage det roligt, og se hvordan det fungere, men hvad fanden!”, svarede han og smilte sit skæve smil, som alle piger ville falde for bare ikke mig.

”Charmerende og en idiot, sikke en kombination”, sagde jeg med himmel vendte øjne og tog min bog op af tasken. Jeg ville bare ignorere ham, hvis han kom med en af hans joke. Jeg slog op på side 145 og begyndte at læse. Jeg blev helt opslugt af bogens indhold, at jeg glemte Drew der sad over for mig.

”Hvad er det du har på kinden?”, spurgte han og pegede på min højre kind. Det var lige præcis den kind, jeg bar et rødt mærke. Hvordan kunne han se det? Jeg havde tjekket det flere gange i dag, og det var ret tæt på usynlig.

”H-hvad mener du?”, stammede jeg.

”Hvem har slået dig?”, spurgte han med en underlig hård stemme. Jeg kiggede rundt i kantinen for, at se om der var nogle der hørte noget. Men heldig nok var alle beskæftiget med deres mad.

”Ikke nogle, jeg gik ind i en dør”, svarede jeg uroligt. Jeg var så dårlig til at lyve.

”Det må havde været en stor dør”, sagde han og kiggede nysgerrig på min kind.

”og forresten lyver du Isabell ellers ville du bide dig i læben”, sagde han. Jeg rykkede frem og tilbage på stolen, lige nu havde jeg bare lyst til at forsvinde ud i den blanke luft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...