Et år uden følelser

19-årige Alice bor i Danmark. Hun er kærester med en fyr i USA, ved navn Robert. I denne historie, kan i høre om et helt år, hvor Alice skal kæmpe en brag kamp i et helt år.

"Da jeg kom ud på Universitetet igen, kunne ingen rigtig kende mig. Jeg var blevet en helt anden person. Jeg læste jura på højt niveau. Det eneste jeg lavede var at skrive og snakke med Robert over skype, lave det jeg endnu havde at lave til Uni, og at sove. Jeg tabte mig ca. 10 kilo i løbet af Septembermåned."

1Likes
5Kommentarer
1521Visninger
AA

4. Kapitel 4 - Gud hvor har jeg savnet at skrive.

Da vi ankom til slottet, var alle gæsterne ankommet. De stod alle i døren, og kiggede da vi kørte ind. De var så smukke. Og det var vist også den første gang, jeg følte, at jeg var smuk. Men det var meget svært at føle sig smuk, når Robert var der. Han var virkelig fortryllende. Både udvendig og indvendig. Han var alle pigers drøm - men især min.

Amalie nærmest løb over imod os, inden bilen sådan rigtig stoppede. Hun smilede, hun var lykkelig. Hvis hun var lykkelig på mine vegne, så var hun vel nok et smukt menneske. Hun snublede et par gange over hendes egne ben, men hun gjorde det aligevel så elegant og yndefuldt. Jeg kunne ikke rigtig begribe situationen. Det hele, alt det var mit. Min mor. Min veninde. Min mand. Min baby.  Jeg håbede, at Robert kunne se, hvor glad jeg var.  At han ville opleve mig, fra min bedste side. 

 

Min mor stod og græd, men det vidste jeg alligevel, hun ville gøre. Hun har kun mig, og det betyder, at det er ekstra stort for hende, når der sker noget for hendes eneste lille pige - det er ihvert fald sådan, hun har forklaret mig det. 

Da bildøren blev åbnet, hviskede Robert i mit øre:" Alice min skat, drøm dig væk." Det var meget smukke ord, men jeg forstod ikke helt meningen. Jeg gik bare ud af døren. 

Alle begyndte at huje og klappe og råbe. De stod alle sammen med et kæmpe smil på læben. Men nogle af dem havde jeg kun set et par gange. - De fleste var nogle af Roberts venner. Han havde ikke rigtig kontakt til hans familie. Kun hans søster, og hun kom også over imod os:" Heeej Robert! Og hey Alice! Hvor er i fine!" " Mange tak Victoria, tak skal du have!" " Ja - tak søs!" Robert var ikke så glad for, at hun var kommet. Jeg følte lidt, at der var et eller andet mellem dem, som jeg ikke helt vidste. En hemmelighed, jeg forhåbentligt snart fik af vide.. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...