Et år uden følelser

19-årige Alice bor i Danmark. Hun er kærester med en fyr i USA, ved navn Robert. I denne historie, kan i høre om et helt år, hvor Alice skal kæmpe en brag kamp i et helt år.

"Da jeg kom ud på Universitetet igen, kunne ingen rigtig kende mig. Jeg var blevet en helt anden person. Jeg læste jura på højt niveau. Det eneste jeg lavede var at skrive og snakke med Robert over skype, lave det jeg endnu havde at lave til Uni, og at sove. Jeg tabte mig ca. 10 kilo i løbet af Septembermåned."

1Likes
5Kommentarer
1519Visninger
AA

2. Jeg blev nok nødt til at have et latterligt kapitel 2 - dog slet ikke så langt som det første.

  Amalie travede lige så stille ud af døren, og forsvandt i mørket. Jeg kiggede på min kjole flere gange. Jeg kiggede op og ned af mig selv, og jeg kunne ikke helt vænne mig til tanken. Jeg havde nær glemt en meget vigtig del af min måde, at vise at jeg elsker Robert. Jeg forlod rummet, og vandrede ind i soveværelset. Der lå et armbånd. 18 helt almindelige sten bestod det armbånd af. Og så et lille bund frynser. Ellers var det bare det. Det havde jeg fået af Robert, den aller første aften - hvor vi var officelt kærester. Da jeg følte mig helt klar, ringede jeg til Amalie. Jeg kunne ikke høre nogle i huset, så hun var nok taget ud til kirken. Hun tog telefonen efter et halvt minuts tid:" Heej Alice. Hvad så?" - typsik Amalie replik. "Åhh, det kan jeg ikke helt svare på Malle! Men kan du ikke komme og hente mig? Jeg vil gerne have, at du kører mig til kirken. Er Robert der?" " Selvfølgelig er han da det! Og han er gudesmuk. Men jeg skynder mig hjem!" " Tak Darling. Vi ses." Og så lagde jeg på. Det var virkelig en helt fantastisk dag. Gravid. Gift. Og havde sin bedste veninde ved sin side hele dagen igennem. wow!

Der var meget varmt i våbenhuset, lige inden dørene slog op, og jeg gik ind. Som sagt var min far ikke til stede, så Amalie skulle følge mig op ad kirkegulvet - sådan ville jeg også helst have det. Da musikken gik i gang, og dørene slog op, hviskede Amalie i mit øre:" Husk at trække vejret, søde." Jeg fulgte hendes råd, og vi begyndte at gå. Vi gik hele vejen op af kirkegulvet, og jeg nærmest hev Amalie med op. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok derop. Aller først kunne jeg ikke kigge på Robert. Jeg var virkelig for genert. Men lidt efter tog jeg mig sammen, og jeg kunne knap nok holde til det. Det skarpe lys der nærmest skinnede ud af ham. Jeg var var virkelig overrasket over, at han var så smuk. Han var ikke lækker. Han var ikke pæn. Han var bare smuk. Det år jeg havde haft uden følelser, glemte jeg alt om. Jeg kunne ikke koncentrere mig om noget som helst. Kun Robert - og det var også os to det handlede om denne gang.  

"Det kan godt være, at nogle ved mene, at dette er en ladder historie - uden handling. Men i denne fortælling skal man ikke tænke på handling, man skal ikke tænke på grundreglerne, man skal bare nyde kærligheden - og den måde forfatteren har valgt at skrive på."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...