Prince Minho and the Curse

Guderne har altid haft de smukkeste børn. En dag da et menneske får verdens mest rene og gyldne barn, bliver Guderne misundelige. De ødelægger barnets rene skæbne og får en heks til at opdrage barnet og dets bror. Barnet lider under heksens opdragelse, og kommer aldrig til at stifte bekendtskab med gode dage.
En dag, da heksen sover, flygter Mill og hendes bror og begynder et nyt liv i skoven.
Men hvem sagde, at skoven var ufarlig? Hvem sagde, at heksen ikke kunne forhekse den? Hvem sagde at den var uden uhyrer?... Hvem sagde, at en prins ikke levede i et kongerige, ikke så langt derfra?

~ Denne historie er inspireret af mit yndlingseventyr, men dette er alligevel mig egen idé!~

83Likes
260Kommentarer
8852Visninger
AA

2. Prolog

En smuk rose uden torne. En smuk kærlighed, som fik mit hjerte til at lette. Skæbnen førte os sammen. Men det var Guderne ikke tilfredse med. En flue er så nem at dræbe. Man kan få flere på et smæk.

Det samme synes Guderne om os. Hvis de kaster lidt kærlighed over os, kan de få flere med et smæk. Jeg tror, at de fik os, min Elskede. Men det gør mig ikke så meget. Jeg vil aldrig kunne fortryde min kærlighed til dig.

Hvis jeg kunne vælge mit eget liv eller få dage med dig, så ved du hvad jeg ville vælge. Hvis jeg var en blomst, så var du min Sol. Og alle ved, at blomsten ikke kan vokse uden Solen. Alle ved, at blomsten før eller siden måtte visne. Og jeg visner gerne ved dine fødder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...